19-årige Mouhammade Camara er nu permanent i førsteholdstruppen

Den unge maliser har allerede imponeret til kamp og træning i denne sæson og det belønnes nu

AW
Alexander Witved
10. september 2026 · 15:26
Del
Mouhammade Camara har allerede i denne sæson spillet rigtig mange minutter for førsteholdet og har gjort det så godt, at hun nu permanent bliver en del af førsteholdstruppen / Foto: Sportsphotos.dk

FREDENSVANG: Han har allerede gjort sig godt bemærket i denne sæson, hvor 19-årige Mouhammade Camara har fået flere indhop for Superliga-holdet og i enkelte kampe også startet inde og det bliver nu belønnet.

AGF meddeler nemlig på deres hjemmeside, at han fremover bliver en fast del af klubbens førsteholdstrup.

Flere optrædener i Superligaen

Den 19-årige maliser fik blandt andet spilletid i AGF’s 4-1-sejr over Lech Poznań og har siden startet inde mod portugisiske SL Benfica, samt flere gange i 3F Superligaen.

Her har Camara altså leveret så overbevisende indsatser, hvilket også har gjort sig gældende i dagligdagen på træningsbanerne på Fredensvang, hvilket gør at klubben nu belønner ham med en plads i førsteholdstruppen. 

Ankom i september ’25

Mouhammade Camara kom til Fredensvang i september 2025 fra Derby Academy i Mali og har indtil nu været en del af klubbens U/19-trup. Her han også har optrådt for U/19-DM-holdet i U/19-Ligaen. Nu kalder det næste skridt så, når den 19-årige fremover bliver en fast del af AGF’s førsteholdstrup.
 
– Det er altid noget særligt, når vi kan sende en ung spiller op på førsteholdet. Camara har arbejdet hårdt for det, og han har grebet de muligheder, han har fået.

Vil lære og udvikle sig

– Han har en stor lyst til at lære og udvikle sig, og samtidig har han vist, at han allerede nu kan gøre sig gældende på et højt niveau.

– Det er vi rigtig glade for, og vi glæder os til at se, hvad det næste kapitel bringer for ham i AGF, forklarede talentchef i AGF, Marc Søballe Pedersen til klubbens hjemmeside tidligere på dagen. 

Klubben oplyser, at Mouhammade Camara får tildelt trøjenummer 44. 

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag