FREDENSVANG: Dåbsattesten siger 41 år og derfor burde han være langt over pensionsalderen.
Men Jesper Hansen er stadigvæk sulten, har netop vundet sit andet danske mesterskab med De Hviie og var lørdag som det mest naturlige, med fra start mod Viborg FF i træningskampen der endte 1-1.
Men over for FansAGF.dk, Campo og KSDH.dk lagde den rutinerede keeper efter kampen ikke skjul på, at udløbsdatoen begynder at rykke tættere på.
– Ser du den igangværende sæson som en af de sidste i din karriere?
– Øh ja, det er en af dem. Jeg ved ikke om det er min allersidste.
Mærker hele tiden efter
– Men som jeg har også har sagt de sidste par sæsoner, så mærker jeg hele tiden og føler efter, hvor jeg qua min alder også er ved at være der hvor udløbsdatoen banker på og det er jeg fuldt ud bevidst om.
– Nu har jeg til sommer næste år og så ser vi i løbet af året her, hvordan det kommer til at gå.
FAKTA OM JESPER HANSEN:
Født: 31.03.1985
Position: Målmand
Klubber: FCN (2010-13) 15 kampe, Evian (2013-15) 37 kampe, Bastia (2015-16) 4 kampe, Lyngby (2016-17) 35 kampe, FCM (2017-20) 121 kampe, AGF (2021-) 135 kampe
Titler: To danske mester FCN 2011/12 og AGF 2025-26 og en pokaltitel med FCM i 2018-19
Kilde: Flashscore.dk
– Lige nu har jeg stadigvæk den samme iver, sult og lyst til at blive ved og elsker det jeg gør i dagligdagen, så jeg vil ikke udelukke noget, hverken det ene eller det andet.
– Har du stadigvæk det i dig, til at være førstevalget i AGF?
Giver den gas hver dag
– Det har ikke ændret sig overhovedet. Jeg giver den gas hver eneste dag til træning og vil selvfølgelig gøre alt for at bevise, at det er mig der skal vælges og mig der skal spille.
– Så må vi se hvad Jacob vælger, men altså der er nulstillet her til den nye sæson.
– Så det handler om at give den gas, både for mig og Mads Hedenstad og de unge keepere.
– Det er en fed konkurrencesituation og det har bare givet mig endnu mere blod på tanden efter sidste sæson. Det giver bare det der mere vil have mere, vil have mere at kigge tilbage på sidste sæson.
Er et godt sted
– Der er som minimum 30 kampe i vente og jeg håber da i den grad at jeg skal spille mange af de kampe, det er min ambition.
– Sæsonen er som bekendt lang, alt kan ske i fodbold, men lige nu er jeg et godt sted og bliver ved med at klø på. Så længe kroppen kan holde til det og det mærker jeg efter, indleder han.
– Til anden halvleg skifter I jo blandt andet hele forsvaret, hvordan oplever du de tre nye?
– Ganske fint, jeg syntes det var en god kamp under meget varme konditioner.
– Vi gør ganske hurtigt det vi får besked på. Vi skal ligne det hold vi skal være og det vi viste i sidste sæson.
– Der syntes jeg der var mange gode ting i den her varme kamp, som vi kan tage med videre og syntes vi er et godt sted, forklarer han endvidere.
Glæder sig til Lech Poznan
– I står over for to Champions League-kvalifikationskampe mod Lech Poznan, hvordan ser du på de opgør?
– Mega spændende opgør. Fed kamp at starte ud med, det bliver tæt tænker jeg, og en udfordring for både dem og os.
– Det ser jeg meget frem til. Jeg har prøvet at spille en træningskamp på et tomt stadion dernede, så jeg ved hvad der kan vente med et fyldt stadion dernede.
Hans hold er godt trænet
– De har jo Niels Frederiksen som træner, tror du det gør nogen forskel for jeres forberedelse?
– Nej, for vi kender jo Niels fra den danske Superliga og ved at hans hold altid er godt trænet.
– Derudover så ved vi jo at han har vundet mesterskabet dernede de sidste to år.
– Omvendt har vi jo også insiderviden med Markus Uglebjerg, så vi skal nok være helt klar og vel forberedt, når vi skal starte sæsonen op med en fed hjemmekamp mod dem, slutter Jesper Hansen.




