Ærkeårhusianeren Jønsson er klar til at lade bentøjet vise vejen på træningsbanen

FREDENSVANG: Der stod han så, overfor de fremmødte medier, klar til at give sit besyv med, omkring hvorfor han var endt i drømmeklubben igen, efter ti år.

Den store taler er han bare ikke og han er altså heller ikke typen der siger mere end nødvendigt, meget tør og kort humor, han lader bentøjet gøre arbejdet for sig, det er sådan Jens Jønsson fungerer.

Træning som AGFer igen

Havde netop haft sit første officielle træningspas som kontraktspiller i klubben, efter ti år i udlandet og det var tydeligt at han nød det.

Sagde måske ikke så meget, men var fokuseret og klar til at levere, som han også har været de 14 dage, hvor han bare var ven af huset. Det var han bare ikke længere.

Men hvordan var det så at være tilbage? De ventende journalister stod klar til at nedskrive alle guldkornene, dem som den hjemvendte søn udtalte:

Altid været drømmen…

– Det har altid været min drøm, men jeg havde næsten afskrevet det personligt. Så det var dejligt, indleder han roligt og kortfattet. Sådan som han er.

Men først må man jo altså forstå, at det oprindeligt aldrig var planen at det skulle gå som det gjorde, lod midtbanespilleren fortælle:

– Det var jo aldrig en del af aftalen mellem mig og AGF. Den var egentlig bare at jeg kunne holde mig i gang. Vi var rimelig afklaret mig og fruen omkring at vi gerne ville hjem, til Danmark.

– Men jeg havde egentlig troet at AGF var et andet sted. Tror jeg egentlig også at de var, men det var så alligevel rart at man alligevel kunne overbevise dem om, at jeg alligevel var værd at satse på.

Spørg dem!

– Hvad er det der gør at du ender med at komme på kontrakt i AGF så, for vi havde nok alle en fornemmelse af, at du skulle et andet sted hen at spille?

– Det må du spørge dem om! Det ved jeg jo ikke, men jeg går ud fra at de har syntes om hvad de så.

– Du var vel god, som en af de fremmødte journalister analyserede sig hurtigt frem til…

– Ja, det må man antage, svarede Jønsson.

Fantastisk modtagelse

Hvad tænker han så om modtagelse fra fansene? Han har vel fulgt med på sociale medier eller…?

– Den har været fantastisk. Jeg har egentlig altid mærket kærligheden fra fansene, men det her har da været ekstraordinært og varmet mig, så det er da dejligt.

Har har så også mærket kærlighed mens han har været i udlandet?

– Ja, det har jeg! Jeg har altid fået gode tilkendegivelser på gaden, fra dem så kunne genkende en, så ja… det har jeg og det har da været utrolig rørende.

Er vokset som fodboldspiller

– Kan du sætte nogle ord på dig selv, hvad kommer du med efter 10 år i udlandet? Er du vokset som fodboldspiller?

– Det håber jeg da… Jamen det er 10 år siden at jeg tog afsted. Jeg vil da vove den påstand at jeg er en helt anden fodboldspiller og så alligevel ikke.

– Det er jo stadigvæk de samme dyder, men bare forbedret. Jeg vil da vove den påstand, at jeg er en markant bedre fodboldspiller, end da jeg tog afsted.

– Det er ikke op til mig at sige hvad jeg skal ind og bidrage med, det må jeg bare vise på banen.

Aldrig været anfører

Men alle de år i udlandet, så må han jo også være vokset som menneske, til at være en leder og han har vel også været anfører?

– Bestemt, men det har jeg så ikke, været anfører. Men jo det har altid været en del af mig, jeg har ikke noget imod at tage ansvar og jeg har ikke noget imod at sige hvordan det skal være.

Han har jo aldrig lagt skjul på at forsvaret ikke er hans yndlingsposition, så hvad nu hvis Jacob Poulsen placerer ham dernede…?

– Ja, jeg ved godt hvad du fisker efter…(Jønsson smiler lidt og kigger rundt)… jeg har ikke noget imod at blive puttet derned. Jeg har ikke spillet der i ti år, men hvis jeg skal spille dernede, så spiller jeg dernede.

De opdager han er midtbanespiller

Men du betragter dig selv som midtbanespiller…?

– Det syntes jeg da og det tror jeg da også de vil opdage, hvis de prøver mig der. Altså hvad har de, syv midterforsvarere, jeg tænker de er godt dækket ind der.

– Så det vil undre mig meget, men skal jeg spille der, spiller jeg der.

– Hvordan er det så at kalde sig AGFer igen for Jønsson? Er det naturligt for ærkeårhusianeren eller hvad ord vil han selv sætte på det?

Altid været AGFer

– Jeg har altid set mig selv som AGFer. Osse da jeg var i udlandet, men osse det at kunne kalde sig det og officielt at være det, jamen det er jo en fantastisk følelse.

– Det er noget jeg har ventet på i ti år. Siden den dag jeg rejste, har jeg drømt at om at vende tilbage og blive det, velvidende at jeg også ville have de her år ude og det har aldrig været et tema før.

“Jeg syntes det er højt. Jeg kommer fra et rigtig højt niveau, jeg synes det er rigtig højt her, der er smæk på, intensiteten er højere vil jeg faktisk sige, end hvad jeg har været vant til”

Jens Jønsson om niveauet på træningsbanen i AGF

– Det er nok først det sidste års tid, at fruen og jeg overvejede at vende tilbage. Men også qua det jeg sagde før, at jeg også lidt havde afskrevet det, så er det en endnu større lettelse og en dejlig følelse jo.

Hvad er det der gør at AGF er så speciel for ham så? Han har trods alt været i nogle forskellige klubber i udlandet?

Får det ind under huden

– Jeg er vokset op i en blok ovre på Holme Møllevej. Min far er vokset op derovre og min farmor bor der stadig, det er bare byens hold.

– Det er det samme for mig, jeg har været ti år ude som fan kan man sige, så man får det bare ind under huden, nu er det godt nok nye lokaler. Men jeg har jo været mere her, end jeg har været på mit drengeværelse. Det kan jo ikke undgå at sætte sig under huden på en.

Så er det jo et spændende tidspunkt at vende tilbage på, konstaterer en journalist…?

– Ja, det må man nok sige. Det er lidt sjovere, end hvis de havde været samme sted, som da jeg forlod klubben. Det skal jeg da ikke lægge skjul på, men altså jeg havde også taget til AGF under andre omstændigheder hvis det var, det gør det da ikke værre i hvert fald.

Stemningen og ånden

– Kan du mærke en forskel i klubben, i forhold til da du forlod den?

– Ja det kan jeg. Men nu er det anden eller tredje gang jeg har trænet med, når jeg bare har skullet holde mig i form.

– Uden kontrakt har jeg også været her bare for at holde mig i gang, under andre trænere, men man har stadigvæk godt kunne mærket ånden og stemningen her.

– Den har været sindssyg god alle årene her. Det hjælper nok også de har ramt top-6 de fleste af årene altså, men ja det mærker man og det vil alle andre der kommer til også sige at man mærker.

Smæk på træningsbanen

– Hvad tænker du om niveauet på træningsbanen?

– Jeg syntes det er højt. Jeg kommer fra et rigtig højt niveau, jeg synes det er rigtig højt her, der er smæk på, intensiteten er højere vil jeg faktisk sige, end hvad jeg har været vant til.

– Så kan det være der var individuel kvalitet der var højere der, men intensiteten er sindssyg høj, og alle giver sig fuldt ud plus det også er rigtig dygtige fodboldspillere.

– En rigtig dygtig stab, hele setuppet er jo bare tip top. Det er noget helt andet end da jeg forlod det.

– Hvad med topformen? Du fik jo ikke spillet så meget det sidste år, som du gerne ville, hvordan står det til?

Den langsomme starter

– Nej, det ville da være en my underdrivelse.

– Personligt tror jeg ikke det spiller ind, om der går et par uger før jeg er helt klar, for om jeg så har spillet 36 kampe i sæsonen før, så er jeg lidt langsom om at komme i gang i opstarten. Men om to-tre uger skulle jeg gerne være der, når det sådan rigtig begynder.

– Personligt tror jeg ikke det spiller ind for mig, at jeg ikke har spillet kampe. Jeg har trænet på et superhøjt niveau hele året og gjort alt hvad jeg kunne for at gøre mig skarp og holde mig skarp. Så det tror jeg ikke kommer til at spille ind.

– Men lige nu er jeg ikke 100 procent, men det havde jeg heller ikke været, hvis jeg havde spillet 36 kampe i sidste sæson. Så det skal nok komme, slutter ærkeårhusianeren Jens Jønsson.