AGF er klar til mødet med “Jernbanemanden”, tirsdag i Randers

Lech hører til i Poznań, der er landets femtestørste by, med mere end en halv million indbyggere. En fodboldgal by der er vant til europæisk fodbold…

AW
Alexander Witved
20. juli 2026 · 15:47
Del
Polske Lech Poznań har vundet mesterskabet de sidste to sæsoner i Ekstraklasa, hvor holdets træner i øvrigt er danske Niels Frederiksen / Foto: KKSLECH.com

CHAMPIONS LEAGUE-KVAL.: Hvem er det egentlig som AGF tirsdag aften møder, når århusianerne på Cepheus Park i Randers møder polske Lech Poznań.

FansAGF.dk kigger her nærmere på byen og klubben, for at give jer læsere et bedre billede af, hvad det er for en størrelse vi har med at gøre.

Byen Poznań er Polens femte største by, med 546.859 indbyggere, samt et areal på 262 km². Poznań er den største by og hovedstad i den historiske region af den centralvestlige del af Polen.

Den ligger i øvrigt langs floden Warta.

Anlagt som borg

Byen er af de ældste i Polen, anlagt som en borg i 700- eller 800-tallet mellem den føromtalte flod Warta og så Cybina. I 900-tallet beboede den vestslaviske stamme polanerne området.

Denne stamme kom til at dominere de øvrige stammer, forud for det vi i dag kender som Polen.

Byen Poznań har i øvrigt to fodboldklubber. Storklubben Lech der hører til i Ekstraklasa og lillebror Warta.

Polske Lech Poznań er en af de helt store i polsk fodbold. De har vundet mesterskabet de seneste to sæsoner. I den forrige sæson, med fire point ned til Gornik Zabrze og Jagiellonia

Lech: fodboldinstitutionen

Lech Poznań er en af de mest vindende og traditionsrige fodboldinstitutioner i Polen – og samtidig et symbol på den industrielle og jernbanebårne kultur, der har præget Poznań siden mellemkrigstiden.

FAKTA OM KKS Lech Poznań:

Grundlagt: 1922

Kælenavn: Jernbanemanden

Hjemmebane: Miejski Stadium

Kapacitet: Ca. 43.000

Formand: Karol Klimczak

Cheftræner: Niels Frederiksen

Antal Mesterskaber: 9

Antal Sølv: 3

Antal Bronze: 6

Antal Pokalsejre: 5

Antal Super Cups: 6

Startopstillingen mod Gornik Zabrze i Super Cup’en:

Mateusz Lis – Joel Pereira, Wojciech Monka, Terry Yegbe, Michal Gurgul – Radoslaw Murawski, Antoni Kozubal – Patrik Wålemark, Pablo Rodriguez, Luis Palma – Mikael Ishak

 

 

Læs mere

Klubben – populært kaldet Kolejorz: “Jernbanemanden“)” – har gennem mere end et århundrede udviklet sig fra en lille lokal idrætsforening på Dębiec-sletten til et moderne aktieselskab.

Et aktieselskab der nu hører hjemme i Ekstraklasa-toppen og jævnligt markerer sig i de europæiske turneringer.

Masser af titler

Med ni nationale mesterskaber, fem pokaltriumfer samt seks Super Cup-titler.

Hvis man oveni i dette, ligger flere heroiske europæiske aftener, så vidner det om et hold, der både har formået at overleve økonomiske og sportslige kriser.

Samtidig med dette, har man formået at udnytte de gyldne generationer, som akademiet på Popowo-anlægget år efter år frembringer.

Nogle af polsk fodbolds største navne – fra Teodor Anioła og Mirosław Okoński til Robert Lewandowski og Jakub Kamiński – har båret den blå trøje og sat deres tydelige aftryk på klubbens fortælling.

Det moderne Lech

Historien om det moderne Lech startede fra sæsonen 2007, hvor man med Franciszek Smuda på sidelinjen fik den ønskede struktur og sportslige kontinuitet.

Samtidig blev det også perioden for gennembruddet, for en vis Robert Lewandowski, og sæsonen 2009/10 resulterede i det sjette mesterskab.

Lech Poznans hjemmebane, Miejski Stadium, har en kapacitet på mere end 43.000 tilskuerpladser
Foto: Adam Jastrzębowski

Europa-kampagnen året efter blev uforglemmelig: I en gruppe med Juventus, Manchester City og Red Bull Salzburg sikrede uafgjort 3-3 i Torino og sejr 3-1 hjemme over City avancement til 1/16-finalen.

2014/15 under Maciej Skorża gav titel nummer syv, mens man i 2021/22 – i klubbens jubilæumsår – sikrede den ottende guldmedalje. På europæisk plan satte 2022/23-sæsonen nye standarder:

Kvartfinale i Conference League

Efter exit fra Champions League-kvalifikationen gik holdet hele vejen til kvartfinalen i Conference League og besejrede både norske Bodø/Glimt og svenske Djurgårdens IF, inden italienske Fiorentina blev stopklodsen.

Niels Frederiksen blev ansat op til 2024/25-sæsonen. Trods et forår hvor Raków Częstochowa pressede hårdt på, sluttede Lech af med en 1-0-sejr over Piast Gliwice og sikrede det niende mesterskab i klubbens historie.

Profilen Ishak

Blandt spillerne på det nuværende mandskab kan nævnes svenske Mikael Ishak, 33, der har fortid på netop Cepheus Park, hvor han spillede fra 2014-2017 og spillede 71 kampe og lavede 31 mål.

Den absolutte profil hos polakkerne og hvor det indtil nu er blevet til 163 kampe og 89 mål. Hans styrker er at han er god som opspilsstation og stærk i feltet.

Holdets absolutte profil er den svenske 33-årige angriber, Mikael Ishak, der bare bomber mål ind. I tre sæsoner fra 2014-217 spillede han faktisk for Randers og havde hjemmebane på netop Cepheus Park
Foto: Konrad Swierad / Shutterstock.com

Derudover skal der holdes øje med den 29-årige portugisiske offensive højre back, Joel Pereira, der har stor betydning for deres spil på kanten.

Slutteligt kan nævnes den erfarne 32-årige polske centrale midtbanespiller, Radoslaw Murawski, der er vigtig for holdets balance, duelspil og den defensive organisation.

Ovenstående artikel er skrevet med kildehjælp fra polskfodbold.dk og wikipedia.dk


Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag