Lørdag er det vidst gået op for de mange medlemmer, 15.500 medlemmer, som FansAGF.dk har, at AGF og ASA spiller lokalbrag i Vejlby. Det er sæsonens andet opgør mellem de to hold i landets fornemste række, A-Ligaen.
Samtidig er det også et opgør der skal vise, om De Hviie har lært noget af det første opgør.
Forud for opgøret, hvor der torsdag var over 600 billetter ude, kan på mange måder blive historisk og i århusiansk fodbold er det også noget ganske særligt.
Ikke siden Aarhus Fremad i 1990’erne udfordrede AGF hos herrerne, har nogle mandskaber fra landets næststørste by udfordret Byens Hold i fodboldmæssig regi.
Igennem årenes løb er det kun sket hos mændene, nu sker det så også hos kvinderne!
Så vil de fleste formentlig grine en del, da det jo kun handler om kvindefodbold.

Men om man vil det eller ej, så er kvindefodbolden kommet for at blive og så er det jo lige meget, hvor meget negativt der kan fortælles igennem medierne.
For AGF-holdets vedkommende er der ingen tvivl om, at hvis de går ud og sætter tingene på plads, vil historien bragt på TV2 måske blive glemt for en stund.
Men hvis de taber, og tilmed på en rigtig grim måde, så vil balladen måske endnu mere blusse op.
FansAGF.dk har med artikler dagligt op til morgendagens brag, brugt rigtig mange linjer på opgøret.
Det har dette fanmedie, fordi vi syntes opgøret fortjener det. Mændene får rigelig med fokus, om det er en vital sejr over Sønderjyske mandag, eller et knebent nederlag i Belgien torsdag.
Alle snakker om dem, nu håber undertegnede at folk vil bruge mere end bare sølle 10 sekunder på, at skænke opgøret i morgen en lidt større tanke.
Hvem er favoritter, det er det gode spørgsmål på forhånd.
Det er hjemmeholdet der for alvor halter efter, som ligger suverænt i bunden og som kun har fået én sejr i denne sæson.
ASA der jo er oprykker og som blandt andet har hentet spillere, der desværre ikke fik spilletid nok i andre A-Liga-klubber, har overrasket alt og alle.
Sejre over eksempelvis Fortuna Hjørring og FC Midtjylland i Vorup, hvor ASA har hjemmebane, viser at det er et mandskab der er gået ubekymret til opgaven som oprykker.
Men nu kommer en kamp, hvor der er mange ting på spil.

Foto: AGF.dk
Prestigen og et vitalt resultat, som det absolut vigtigste. Men samtidig er det også AGF’s mulighed for at komme i gang igen.
Det kom man i hjemmekampen mod en anden oprykker FC København, som jo blev besejret 4-2, men man har ikke for fået fulgt op på det.
Det har handlet om kvalitet i det offensive spil og det har handlet om de personlige fejl.
Men lørdag, hvor der er udsigt til at der bliver sæsonrekord i Vejlby, er også der hvor de skal vise, hvorfor det er projektet i AGF er holdbart.
At det at man formentligt har et større budget og markant større målsætninger end de røde fra Frederiksbjerg, jamen det skal kunne ses på banen.
Det bliver nødvendigvis ikke kønt, det kan blive meget intenst, der kan sagtens komme mange advarsler, men hvis det betyder at spillerne har efterladt alt på grønsværen, jamen så kan manager Søren Kiilerich jo ikke bede om mere.
For ham er kampen også meget vigtig.
Man er umiddelbart hægtet af i forhold til de øvrige bundhold. Men et godt resultat, gerne en sejr og samtidig et signal til omverdenen om, at man ikke er helt væk endnu, vil kunne gøre rigtig meget for spillerne på holdet.
Både på træningsbanen, men også i de fremtidige kampe.
Man har løbende nævnt at det har været marginalerne, evnen til at færdiggøre angrebene og ikke mindst den defensive struktur, som har været udfordringen for holdet.

Foto: Alexander Witved
Lørdag skal man vise, at man efterhånden har lært af sæsonen, og at man stadigvæk er klar til at gribe de muligheder der byder sig til.
Derfor er lørdagens Slaget om Århus, meget mere end et lokalbrag.
Skal oprykkeren fortsætte den meget flotte sæson de indtil videre har sat sammen, eller går AGF på banen og viser, hvor stor forskellen er og bør være på de to hold.
Det handler om håneret og meget andet.
Men for AGF handler det om at vise, at man har lært af sæsonens første 10 spillerunder. Det handler om at vise at man er storesøsteren og det handler endeligt om at få revanche for sæsonpremieren.
Det kan gøre noget vel selvforståelsen.
For selvom de nok ikke vil indrømme det, har det gjort noget ved holdet, og lørdag kan de reboote det hele.
Det kan så passende ske i et historisk opgør i Århus og det på trods af, at det bare er kvindefodbold…






