FREDENSVANG: Det var næsten ulovligt at spørge om det.
Selvom de fleste århusianske fodboldfans, af byens hold AGF sikkert ikke engang kan få ordene i munden, kom det alligevel ud fra en af de fremmødte journalister torsdag middag.
Kunne man tænke sig at AGF lavede en Herfølge. Blev mester den ene sæson og rykkede ned den næste.
Bedømt ud fra onsdagens klare og meget fortjente nederlag til sidste sæsons sølvvindere fra FCM, hvor De Hviie nu er tredjesidst.
Á point med Lyngby og tilmed med samme målscore og med bare tre point indsamlet i sæsonen hidtil, var spørgsmålet jo nærliggende at stille til manden i centrum, fodbolddirektør Carsten V Jensen:
Det skete som bekendt med for Herfølge Boldklub med John “Faxe” Jensen som cheftræner, der sensationelt blev danske mestre i 2000, men rykkede ud af Superligaen sæsonen efter
Tror ikke på det

Foto: Sportsphotos.dk
Spørgsmålet fik da også smilehullerne frem hos Carsten V. Jensen.
– Ja, det frygter jeg da i høj grad, hvis sådan en ting hænger sammen, indledte hovedpersonen denne torsdag overfor FansAGF.dk og de øvrige fremmødte medier, med et glimt i øjet og fortsatte så i en mere seriøs tone.
– Det håber og tror jeg bestemt ikke på. Jeg ved, at vi har masser af kvalitet i holdet, og det handler jo om, at vi får sat tingene rigtigt sammen.
Carsten V. Jensen mener faktisk at grunden til at han ikke kan forestille sig det ske, skal findes i sidste sæsons mesterskab, hvor man netop dokumenterede, hvad truppen er i stand til.
Sportsdirektøren gjorde dog det klart, at situationen var en han havde respekt for;
Fremragende dengang
– Det var jo absolut fremragende dengang, at det kunne ske. Men nej, jeg synes jo virkelig, at vi har proven kvalitet i holdet hele vejen rundt.
– Men jeg har respekt for, at vi ligger, hvor vi gør, og vi har samlet de point, vi har. Vi skal have sat tingene sammen og sat nogle point på kontoen. Det vil jeg da gerne sige, var analysen fra fodbolddirektøren videre.
Carsten V. Jensen husker også, hvordan FC København sidste sæson fik lignende spørgsmål, da københavnerne havde en periode, hvor resultaterne ikke levede op til forventningerne.
Taler gerne om det
– Sidste år var der jo et FCK, der slingrede lidt, og folk begyndte at tale om det samme. Så jeg har da ikke noget mod at tale om sådan nogle ting.
– Men vi skal da tro på, at det hold, vi har, den tro, vi har, har kvalitet til mere, vurderede han til sidst over de mange lyttende skribenter.
Om AGF kan få rettet op på tingene vil vise sig, når Silkeborg gæster Århus på lørdag, i et opgør hvor tre point er ekstremt vigtige for mestrene.



