AGF må kigge mod Conference League efter kollaps i Baku

Efter en fornuftig første halvleg, gik alt galt for de danske mestre, der lukkede fire mål ind på en halv time

AW
Alexander Witved
11. august 2026 · 20:39
Del
En halv times mareridt, hvor holdet kollapsede fuldstændigt, betød at Benfica nu venter i Europa League / Foto: Sportsphotos.dk

CHAMPIONS LEAGUE-KVAL: Puha hvilket mareridt. Efter en halvleg hvor alt gik efter plane, faldt de danske mestre fuldstændig fra hinanden efter pausen og det grundet personlige fejl, der ganske enkelt koster dyrt på den store scene.

Safah FK vandt fortjent med 4-0, men det var ikke det som AGFs fmedrejsende 175 fans husker tilbage på denne varme aften i Masazir. Det var hvordan århusianerne fuldstændig kollapsede efter pausen.

En halvleg efter planen

For de første 45 minutter forløb jo som Jacob Poulsen kunne have håbet på. AGF kom til opgøret med en 2-1-føring, hvilket var tydeligt at se på banen, hvor de som forventet lod hjemmeholdet have bolden, de var bare ikke sådan rigtig farlige.

De kom frem til et par afslutninger, som i begge tilfælde blev afvist til hjørnespark af Mads Hedenstad i AGF-målet.

CHAMPIONS LEAGUE, 3 KVALIFIKATIONSRUNDE

2. kamp, Masazir, Baku

Sabah FK – AGF: 4-0 (0-0) 5-2

Mål: 1-0 Veljko Simic (59.), 2-0 Steve Solvet (67.), 3-0 Joy-Lance Mickels (78.), 4-0 Xander Severina (89.)

Advarsler: Rasmus Carstensen, Jacob Andersen, Eric Kahl (AGF)

Dommer: Willy Delajod

Stadion: Bank Respublika Stadium 

Tilskuertal: 8900

Sabah FK’s (4-2-3-1):

Stas Pokatilov (anf.) – Akim Zedadka/Tellur Mutallimov (94.), Steve Solvet, Rahman Dashdamirov, Tymoteusz Puchacz – Ivan Lepinjica/Abdulakh Khaybulaev (93.), Umarali Rakhmonaliev – Joy-Lance Mickels/Rodrigo Fernandes (93.), Aleksey Isayev/Christian Nwachukwu (82.), Veljko Simić – Orphe Mbina/Xander Severina (58.)  

AGFs (3-4-3):

Mads Hedenstad – Eric Kahl, Colin Rösler/Mouhammade Camara (82.), Jacob Andersen – Rasmus Carstensen/Mikael Anderson (65.), Magnus Knudsen/Janni Serra (72.), Jens Jønsson/Sebastian Jørgensen (82.), Gift Links/Frederik Emmery (65.) – Kristian Arnstad (anf.), James Bogere, Tobias Bech

 

Læs mere

Ellers bare halvlegen præg af, at gæsterne havde det som de skulle bruge og tydeligvis kom til Aserbajdsjans hovedstad for at afvente og leve på omstillinger, mens hjemmeholdet skulle frem og som minimum bruge én scoring.

I forhold til den første kamp var der blevet ændret i startformationen, hvor Rasmus Carstensen og Gift Links havde afløst Mikael Anderson og Frederik Emmery. Carstensen startede op meden unødvendig advarsel, men skulle dog som halvlegen skred frem være med i flere pæne AGF-chancer.

Mulig straffespark til AGF

For det var ikke meget gæsterne fra Århus skabte. Et muligt straffespark til Kristian Arnstad, som end ikke blev tjekket af VAR, var et af højdepunkterne for gæsterne.

Det kunne virke mærkeligt, for efter at have afsluttet, så det unægtelig ud som om at værternes forsvar kom for sent og tacklede direkte ind på anklen af anføreren hos gæsterne.

Derudover kom Rasmus Carstensen også frem til et godt forsøg, men hans afslutning blev afvist i Sabahs mål og på riposten som Bogere kom frem til, endte lige præcis med at trille forbi målet.

James Bogere havde muligheden for at score før pausen, men intet lykkedes tirsdag i Baku og AGF tabte med 4-0
Foto: Sportsphotos.dk

Generelt stod AGFs defensiv godt i første halvleg, spillede meget sikkert og sparkede langt og havde sjældent lange perioder på bolden. Men igen, de havde det de skulle bruge, da de gik til pausen.

Billedet fortsatte

Billedet fra første pausen fortsatte som sådan efter pausen. Hjemmeholdet kom langsomt tættere på AGFs mål, med gode forsøg på mål, men man sad stadigvæk ikke og tænkte, at nu ville det gå galt.

Samtidig havde de danske mestre også muligheder på omstillinger, men beslutningerne på den sidste tredjedel manglede omtanke og kvalitet denne tirsdag aften i det nordlige Baku.

Efter ti minutters spil af anden halvleg, fik man så det første forvarsel på hvad der var under opsejling, da hjemmeholdet i AGFs venstre side spillede sig frem til deres hidtil største chance i opgøret, men Joy-Lance Mickels afslutning gik heldigvis forbi målet.

Men hjemmeholdet fik mere og mere færten af, at der var et mål der lå og ventede på dem.

Arnstads gave

Efter en lille time, begyndte mareridtet så for gæsterne. På dette tidspunkt havde lavet mange personlige fejl og det blev anfører Arnstad, der satte Sabah FK i gang.

Anfører Kristian Arnstad spillede muligvis karrierens dårligste kamp, da han om nogen var manden bag hjemmeholdets 1-0-scoring
Foto: Sportsphotos.dk

Lige pludselig spillede han fuldstændig upresset bolden hen til Mickels, der hurtigt så en fremadstormende Veljko Simic.

Denne tog i første omgang et træk forbi Hedenstad i målet, et træk som virkede til at komme for langt forbi mål. Men han fik kontrol over bolden og afsluttede den efterfølgende over i det modsatte hjørne. 1-0.

Solvets mål

AGF virkede rystede og få minutter senere skulle det blive endnu værre. Et frispark begået af Eric Kahl i venstre siden, lagde Aleksey Isayev smukt ind i feltet og her kunne forsvarsspilleren Steve Solvet smukt heade hjemmeholdet på 2-0.

Med tyve minutter igen, viste indskiftede Frederik Emmery lidt optimisme, da han fra venstre kanten tog et træk ind i banen og hans forsøg, endte med et hjørnespark.

Man sad faktisk og tænkte at der måske var lidt håb. Men, det håb fjernede værterne koldt og kynisk, igen takket været personlige fejl af gæsterne.

Med 11 minutter igen, kunne Sabah FK igen nemt spille sig til 3-0-scoringen, da AGF-forsvaret sejlede helt vildt.

Efter først at have ramt en AGF-spiller i forsvaret, øgede Mickels til 3-0.

Jørgensens gave

Til allersidst, hvor selv indskiftede Frederik Emmery ikke kunne følge med, udnyttede en anden indskifter, Xander Severina, at Sebastian Jørgensen skød bolden over til ham og han løb nemt ned og lukkede og slukkede. 4-0.

Dermed er drømmen om Champions League væk og med udsigten til at møde portugisiske Benfica i Europa League-kvalifikationen, må AGF nok indstille sig på Conference League.

Men efter kollapset tirsdag aften, skal der virkelig arbejdes mentalt med hele holdet, for allerede fredag venter Viborg ude og med anden halvleg in mente, ser den opgave også ubeskrivelig svær ud på forhånd.

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag