GENT, PRESSEMØDE: Som de fleste AGF-fans ved, så spiller De Hviie torsdag aften på udebane på arenaen i Gent, den første kamp i Conference Leagues ligaspil.
Men tror man at århusianerne lægger sig ned på forhånd, så tager man fejl, det fortalte Jakob Poulsen på onsdagens pressemøde, som FansAGF.dk også har overværet på AGF Play;
Skal slutte i top-24
– Overordnet set er ambitionen at gå videre fra den indledende ligafase og kvalificere os til knockoutfasen.
– Derefter må vi tage det kamp for kamp. Men det er vores primære mål. Vi skal slutte i top 24, og så må vi se, hvad der sker derefter.
– Når man går ind til en ligafase som denne, er det efter min mening det mindste mål, man skal have, at man går videre, forklarede cheftræneren til de fremmødte journalister på pressemødet, i øvrigt på engelsk.
Der er 36 hold i ligafasen. Her går de 24 bedste videre til knockoutfasen. De otte bedste hold kvalificerer sig direkte til ottendedelsfinalerne, mens holdene fra niende- til 24.-pladsen skal igennem playoffkampe.
Kræver syv point
Men for at AGF skal gå videre fra ligafasen, kræves der ifølge Jakob Poulsen omkring otte point;
– Det plejer at være sådan noget omkring syv point og en ikke fuldstændig forfærdelig målscore, der kan gøre det.
– Så hvis man kan finde otte point eller noget i den stil, så burde man have en fin mulighed for at gå videre, var vurderingen fra Jakob Poulsens side
Det er som bekendt i aften kl. 18.45 på (ESPN), Disney+, at kampen fra det belgiske vises.






