LODTRÆKNING: Der blev torsdag aften efter 4. spillerundes næstsidste opgør, mellem FC Midtjylland og OB, trukket lod til kvartfinalerne i Betano Pokalen.
Her lå AGF i bowlen efter deres udesejr onsdag aften over 2. divisionsholdet FC Roskilde med 2-1.
Det samme gjorde også de to Campo Bet 2. divisionshold, Nykøbing FC og lillebror Brabrand, som de to laveste rangerende mandskaber.
BETANO POKALEN
KVARTFINALERNE:
Brabrand IF – AGF
Lyngby BK/Randers FC – FC Nordsjælland
Nykøbing FC – Brøndby IF
FCK – FCM
Kvartfinalerne afvikles over to kampe, hvor første opgør spilles 1. – 3. december og returopgøret 12. – 13. december
Lodtrækningen foregik på Viasat Sport News og her var de to første hold der blev udtrykket netop AGF og Brabrand.
Det betyder at Brabrands drømme om at møde storebroderen fra Superligaen gik i opfyldelse. Kvartfinalerne afvikles over to kampe.
AGF er et af Danmarks mest vindende pokalhold, med ni vundne trofæer.
Man skal dog helt tilbage til 1996, for at finde den seneste triumf.
Dengang med 2-0 over Brøndby i Parken, på mål af Stig Tøfting og Peter Degn.
Lyngby BK og Randers FC mødes som de sidste to hold tirsdag i næste uge, hvor 4. spillerundes sidste opgør dermed afvikles.






