FREDENSVANG: Først var han allerede i det græske, så var han tilstede på Fredensvang onsdag og trænede med de øvrige Superliga-spillere.
Men torsdag er den officielt blevet bekræftet på AGF’s egen hjemmeside, at angriberen, 24-årige Youssoph Badji skifter til græske Panetolikos på leje, hvor han vil være frem til sommeren 2027.
Hentet i Charleroi
Der var han også udlejet til i sidste sæson, hvor det i 15 kampe blev til scoringer og assist.
Siden angriberen, som i sin tid blev hentet i belgiske Charleroi, kom tilbage til Fredensvang, har spilletiden været ekstremt begrænset.
Faktisk har han ikke været udtaget til ret mange af kampene i denne sæson, så derfor giver det også mening for fodbolddirektøren, at Badji nu tager til Grækenland igen;
– Efter Badji kom tilbage til os fra hans ophold i Grækenland, har der stadigt været for langt til spilletid i AGF.
Badjis ønske
– Derfor har både Badji og vi som klub haft et ønske om, at han igen kunne spille regelmæssig fodbold på topniveau og dermed fortsætte hans udvikling.
– Det får han nu mulighed for i en god klub, som han kender, og som gerne vil have Badji tilbage for at hjælpe dem i den stærke græske liga.
– Så det her er en fin løsning, og vi ønsker Badji held og lykke med den kommende sæson, udtalte fodbolddirektøren i AGF, Carsten V. Jensen, tidligere på dagen til klubbens hjemmeside.
Få mål i AGF
Youssoph Badji, der er 24 år, kom til AGF i sommeren 2024 fra belgisk fodbold. Det er siden blevet til 27 kampe og tre mål for AGF.
Nu får han altså igen mulighed for at jagte flere mål i Grækenland. Panetolikos hører til den i den græske Super League og ligger i toppen efter en spillet rundt.




