AGFs A-Liga-mandskab gentager ikke herrernes bedrift fra 1997…

VEJLBY: Anden pinsedag i 1997, foran 3585 tilskuere, mødte AGFs herrer Aarhus Fremad i den daværende Superliga og dengang vandt holdet fra Riisvangen sensationelt med 1-2.

I morgen lørdag sker der noget der ligner det opgør i Vorup ved Randers, når ASAs kvinder i premiererunden i A-Ligaen møder storesøsteren AGF.

PÅ MANGE MÅDER vil det være en næsten større sensation hvis de rødklædte ASA-spillere på hjemmebanen i Vorup snupper det ene point.

Men med De Hviies slutspil i sidste sæson in mente og det faktum at de seneste par træningskampe altså har givet sejre til holdet der normalt hører hjemme på Frederiksbjerg.

Så kunne man set med AGF-øjne godt frygte en ny stor skuffelse…

Alligevel tror undertegnede ikke på at det sker. Dertil må og skal styrkeforholdet på de to mandskaber ganske enkelt være for stort.

SELVOM OPRYKKERNE, som ASA er, vil kæmpe med alt hvad de har og helt sikkert bringe intensitet og alt det grimme fodbold på banen som de kan, må og skal.

Vil der være forskel på et hold med AGFs ambitioner og økonomi, kontra værternes, hvis eksempelvis ene nye forsvarsspiller ikke kunne få spilletid i netop AGF.

Hvad er det så at manager Søren Kiilerich og hans stab skal sætte deres lid til, når kampen begynder klokken 13 og i øvrigt vises direkte på TV2 Play?

INGEN TVIVL OM at det koncept som han påbegyndte i foråret og som gav mange skuffelser, efterhånden skal begynde at sidde der.

Måske har man kun haft en træningskamp, men konjekturerne skal være der og de forskellige profiler rundt om på banen, må forventes at træde i karaktér netop lørdag.

I målet er Marie Gade selvskrevet. Der har været lidt usikkerhedsmomenter på det seneste, men hun har så meget klasse og format, at hun naturligvis er førstevalget.

I forsvaret bliver det interessant at se hvordan kortene blandes. Man vil gerne spille bolden ud fra forsvaret og med Julie Mathiasen skippet til svensk fodbold, ligner det Laura Guldbjerg og Julie Poulsen som de to forsvarsspillere.

FØRSTNÆVNTE VISTE kompetencerne og styrkerne i sidste weekend mod Hjørring. Hun skal bringe energi og lederskab ind på holdet og det samme skal Julie Poulsen, der startede skidt, men fik spillet sig op.

På backpladserne er det så at det bliver interessant. Sophia Parkegaard fik chancen lørdag og gjorde det fornuftigt, men hun er altså meget ung.

Så spørgsmålet er om Sofie Jørgensen og Silke Lynge Larsen er de foretrukne, eller om Parkegaard virkelig vinder pladsen i venstre siden nu.

På midtbanen var det tydeligt hvor meget Ea Rasmussen havde at byde ind med lørdag.

GOD TIL AT holde gange i bolden, tage temperaturen, god til at læse spillet. Ingen tvivl om at hun blive hamrende vigtig i forhold til de omstillinger, som ASA må forventes at leve på i morgen.

Ved siden af hende mangler Clara Littrup stadigvæk det afgørende. Ingen tvivl om at hun gerne vil en masse, har nogle gode aflevering og hun arbejder stenhårdt, men der mangler stadigvæk lige det sidste.

Signe Baattrup er hamrende sikker som den offensive skanse der skal skabe spillet, men også hun skylder en overbevisende kamp.

HUN VIL MEGET, prøver virkelig, men savner succesoplevelserne og at der skabes noget spil der passer til de hun står for. Man savner også afslutninger.

I front viste Sofie Lundberg virkelig at hun mener det på venstre fløjen, da hun i første halvlegen var en af de farligste, når det kom til afslutningerne.

Men skarpheden og beslutsomheden skal der skrues op for. Mie Lerche har også været brugt derude og spørgsmålet er om hun får chancen lørdag.

I HØJRE SIDEN er anfører Cecilie Johansen selvskrevet, på trods af, at Mathilde Braithwaite kom ind og leverede en stærk præstation efter pausen sidste weekend.

Men Johansen har indlæggene, hun kan udfordre og så savner vi sådan set bare, at vi ser hende vise det niveau, hun tidligere har vist.

Hun forsvinder indimellem for nemt ud af kampene. Når vi får set den højre fløj der bare svinger om sig med gode indlæg og virkelig får udfordret, så er hun en klassespiller.

I BOKSER SCORER hun godt nok ikke mange mål, men hvilket arbejdsraseri Signe Holt Andersen da ikke lægger for dagen.

En angriber der holder forsvaret beskæftiget og mon ikke man i AGF-staben håber at der kommer hul på bylden lørdag i Vorup. Med Line Aarhus ude med en skade, er Holt Andersen det klare førstevalg.

Ingen tvivl om at det er AGF der skal ud og diktere tingene i premierekampen og ingen tvivl om at de skal være forberedt på at værterne kommer med alt hvad de har, så længe luften er der.

MED EN NY træner, er sulten stor, men der skal ganske enkelt være forskel på de to hold.

AGFs A-Liga-mandskab gentager ikke herrernes bedrift fra 1997, det tør undertegnede godt skrive under på, på forhånd…