VEJLBY: Lørdag klokken 12 går det løs, når AGFs A-Liga-mandskab spiller opstartens eneste træningskamp forud for den kommende sæson, når Fortuna Hjørring gæster Vejlby Centervej.
Århusianerne startede forberedelserne i mandags og de første to dage bestod blandt andet af fysiske test, som ifølge manageren så fantastiske ud.
AGFs A-Liga-mandskab spiller lørdag klokken 12, mod Fortuna Hjørring i en træningskamp.
FansAGF.dk gætter på følgende start-11’er (4-3-3):
Marie Gade – Silke Lynge Larsen, Julie Mathiasen, Laura Guldbjerg, Sofie Jørgensen – Clara Littrup, Ea Rasmussen, Signe Baattrup – Sofie Lundberg, Signe Holt Andersen, Cecilie Johansen
I løbet af kampen vil hele truppen blive benyttet i testkampen
For AGFs vedkommende vil der komme mange udskiftninger og man vil forsøge mange forskellige ting af. Eksempelvis vil rigtig mange unge spillere få spilletid. Så det bliver spændende at følge holdet og den udvikling de er i gang med.
FansAGF.dk fangede alligevel manageren torsdag eftermiddag, for at høre om nogle spillere havde overrasket, for at høre hvordan det gik med de to nye spillere og for at høre hvad fokusområderne bliver lørdag.
Høj intensitet og kvalitet
– Er der så spillere der har overrasket dig positivt her de første par dage?
– Ja, der er flere der har budt sig positivt til med høj intensitet og kvalitet, så konkurrencen er allerede skærpet.
– Hvad bliver så jeres fokusområde på lørdag?
– Det bliver at bygge videre på vores udtryk med og uden bold, samt få relationerne til at fungere endnu bedre.
– I har som bekendt hentet to nye forsvarsspillere, Laura Guldbjerg og Julie Poulsen ind, hvor tæt er de på at være i startopstillingen?

Foto: AGF.dk
Relationerne forbedres hele tiden
– De er begge startet rigtig godt. Relationer og tilvænning til vores træningsmetodik bliver bedre for hver træning.
Til sidst, hvor føler manageren så hans mandskab står, inden lørdagens interessant test?
– Vi er godt på vej. Der er stadig ting, vi skal arbejde med, men udviklingen har været positiv, og vi ser frem til at måle os mod en stærk modstander, slutter manageren.
FansAGF.dk er naturligvis til stede lørdag og vil både komme med referat og håber også på et par udtalelser efter den første træningskamp.



