A-LIGAEN: Han var afklaret, til trods for at hans udvalget spillere desværre igen havde tabt i dette forår.
Men han var også reflekterende, på vej hjem til Smilets By og en tiltrængt sommerferie, efter et forår der desværre ikke gav nogen sejr.
Cheftræner Søren Kiilerich var dog tilfreds med det han havde set sine spillere levere, ikke mindst efter pausen på 1964 Park i Brøndby.
Det forklarede han FansAGF.dk, da mediet fangede ham i spillerbussen efter kampen.
Spiller den ønskede fodbold
– Hvad kan du tage med fra kampen i Brøndby?
– Vi spiller den fodbold vi gerne vil spille og kommer frem til nogle fine situationer, især i anden halvleg.
– Vi er ikke hårde nok i duellerne når kampen tillader det hårde spil og vi er stadig ikke sikre nok på os selv i afslutningsspillet.
Høj arbejdsrate
– Men det har været sandheden for os hele sæsonen. Nu trænger vi til ferie og så kommer vi tilbage efter sommer med fornyet energi.
– Frygtede du en øretæve, da de kom foran relativt tidligt?
– Nej, det gjorde jeg ikke. Brøndbys var ikke på grund af bedre spil, men nærmere fejl og tilfældigheder. De findes i fodbold, men i alle kampe har vi spillet med høj arbejdsrate så jeg ved vi ikke falder sammen, sluttede han.




