CERES PARK VEJLBY: Han syntes faktisk de havde leveret en stærk første halvleg.
Men han måtte så også erkende, at den energi fik de ikke bragt ind på banen, da AGFs A-Liga-mandskab søndag middag tabte med ikke mindre end 0-4 til Kolding i sæsonens første hjemmekamp.
Efter kampen tog FansAGF.dk en snak med manageren. Han havde følgende beskrivelse af de to halvleg;
Super første halvleg
– Det er nemt at anerkende at vi spiller en super halvleg, hvor vi holder Kolding fra chancer og med lidt medvind kunne have scoret 1-2 stykker. Den energi går vi til pause med, indledte han med.
– Hvordan ser du så de sidste 45 minutter, for noget går jo helt galt…
– Vi får desværre ikke bragt energien ind i de sidste 45 minutter. Her spiller vi for passivt, for langsomt og ikke så fremadrettet i duelspillet, som vi ønsker at være, forklarede han endvidere.
Detaljerne skal på plads
– I har to ugers pause nu, hvad skal de bruges på?
– Som du selv siger, har vi en pause nu på et par uger, hvor vi skal trimme og få flere detaljer på plads. Vi viste i dag at der var meget at komme efter. Nu skal vi være vedholdende i det vi laver, afsluttede han kort.
Om to uger spiller holdet igen i Vejlby, når Brøndby kommer på besøg den 16.august kl. 11.30



