A-LIGAEN: Ydmyget i premieren og tilmed af lillesøsteren fra Frederiksbjerg.
Nej hvor så de hvidklædte AGFere mildeste svage ud, da de lørdag eftermiddag tabte med ikke mindre end 3-1, men det nederlag kunne sagtens have været langt større.
Gæsterne virkede ganske enkelt ikke klar fra start og når historien så samtidig er, at Søren Kiilerichs mandskab faktisk var bedst med før pausen.
A-LIGAEN
XL VORUP PARK, KUNSTSTOFBANE ULVEHØJ
ASA – AGF: 3-1 (2-1)
Mål: 1-0 Ida Eriksen (2.), 2-0 Benedicte Moss (12.), 2-1 Clara Littrup (13.), 3-1 Sarah Jusjong (76.)
Dommer: Faruk Iriskic
Advarsler: Signe Baattrup og Ea Rasmussen (AGF)
Tilskuertal: Ca 100
ASA (3-5-2)
Sidse Christiansen – Karoline Wutborg, Malene Nielsen/Tina Fremo (73.), Lærke Stær – Ida Eriksen/Andrea Hauge (73.), Anne Larsen, Ulrikke Linde, Laura Sørensen/Sarah Jusjong (60.), Maria Nielsen//Helena Pedersen (80.) – Nicoline Schrøder, Benedicte Moss/Tanja Nymøller (60.)
AGF (4-3-3)
Marie Gade – Sofie Jørgensen, Laura Guldbjerg/Mie Lerche (59.), Julie Poulsen, Silke Lynge Larsen – Ea Rasmusen, Clara Littrup/Dagmar Jørgensen (87.), Signe Baattrup – Sofie Lundberg/Mathilde Braithwaite (58.), Signe Holt Andersen/Sophia Parkegaard (79.), Cecilie Johansen (anf.)/Cecilie Harlshøf (79.)
Når det så skal siges, at de alligevel burde have tabt markant større end det de gjorde, så siger det ikke så lidt.
Vanvittig start
For efter ti minutter var stillingen allerede 2-0 til oprykkerne og allerede der sad man tilbage med en idé om hvad vej det ville gå.
Først scorede værterne efter to minutter, da Ida Eriksen pludselig fik prikket en bold ind, i en situation hvor gæsternes forsvar ikke så specielt godt ud.
Efter ti minutter havde Benedicte Moss så set Marie Gade stå for langt ude af målet og fra 35 meter, skød hun bolden over målmanden og så var stillingen 2-0.
Få minutter senere reducerede Clara Littrup godt nok på et hovedstød, men derfra var der ikke meget der lykkedes for gæsterne.
Littrup forsøgte
Godt nok havde man enkelte tilløb til muligheder, eksempelvis havde Clara Littrup en pæn store chance, men afslutningen var ikke god nok.
Omvendt blev værterne farlige på simple afleveringer, hvor gæsternes forsvar så alt andet end sikkert ud.
Faktisk havde de så store muligheder, at man sad tilbage og var i tvivl om, om gæsterne overhovedet var mødt op, det var ganske enkelt pinligt det de leverede.
Der blev leveret pænt med løb fra enkelte spillere, men alt for ofte løb simple afleveringer ud i ingenting og ja, der var intet der førte til noget.
Lad det være sagt med det samme, anden halvleg blev vitterligt ringere end første halvleg, hvilket ikke siger så lidt.
24 minutter…
Der skulle gå 24 minutter af anden halvleg før AGF havde et forsøg ved dagens bedste AGFer, Clara Littrup.
Modsat fortsatte ASA med at spille sig frem til store muligheder og naturligvis også kom på 3-1, igen i en situation hvor gæsternes forsvar på ingen måde virkede interesseret i at tackle eller afvise modstanderen.
Dermed sluttede premieren på den værst tænkelige måde for AGF, der går en lang sæson i møde, hvis det vi så denne lørdag i Vorup er niveauet for denne sæson.
AGFs næste kamp i A-Ligaen, hvor der er muligheder for at levere en bedre præstation, er i næste weekend, hvor Kolding kommer på besøg i Vejlby…




