Belgiske Union gav Jakob Poulsen noget at tænke over, da de vandt med 2-1

Frederik Tingager scorede det udlignende mål, da AGF tabte med til de belgiske pokalvindere. Igen havde århusianernes offensiv det rigtig svært og generelt var der mange der skuffede lørdag på Proxymus Basecamp

AW
Alexander Witved
11. juli 2026 · 17:00
Del
Frederik Tingager scorede det udlignende mål mod Union, men AGF tabte fortjent med 2-1 / Foto: Sportsphotos.dk

TUBIZE: Han savnede modstand, AGFs cheftræner Jacob Poulsen inden den to timer lange træningskamp lørdag i det belgiske.

Han ønskede at blive matchet af en modstander, der niveaumæssigt minder meget om polske Lech Poznan og han fik sin vilje.

Masser af intensitet

Opgøret endte med 2-1, kønt blev det aldrig. Masser af intensitet og tacklinger, ja to advarsler blev det også til AGFerne, ja det kunne lugte af en hårdt spillet fodboldkamp.

Det var det som sådan også. Værterne er kendt for det aggressive fodbold, det der med mange frispark og høj intensitet.

Det giver mange spilstop, forhindrede århusianerne i at finde en rytme og det påvirkede i den grad De Hviies muligheder for at få styr på kampen.

TRÆNINGSKAMP, PROXYMUS BASECAMP, AFVIKLET OVER 4X30 MINUTTER:

Royal Union Saint-Gilliose – AGF: 2-1 (1-0) (0-0) (0-1) (1-0)

Mål: 1-0, Louis Patris (29.), 1-1 Frederik Tingager (70.), 2-1 Guilherme Smith (113.)

AGF (3-4-3):

Jesper Hansen/Mads Hedenstad (91.) – Eric Kahl/Mouhammade Camara (91.), Frederik Tingager/Tobias Mølgaard (91.), Jonas Jensen-Abbew/Jens Jønsson (61.) – Frederik Emmery/Tómas Óli Kristjánsson (85.), Magnus Knudsen/Markus Solbakken (91.), Kristian Arnstad/James Bogere (91.), Gift Links/Jacob Andersen (15.)/Zander Grantzau (85.) – Mikael Anderson/Kevin Yakob (61.), Sebastian Jørgensen/Stefen Tchamche (91.) – Tobias Bech/Janni Serra (91.) 

Advarsler: Jacob Andersen og Kevin Yakob

Læs mere

Union, som holdet omtales i det daglige, lagde offensivt fra land. Udfordrede, men som de første 30 minutter skred frem, fik AGF mere styr på det.

Anderson tæt på

Blev lidt farlige, eksempelvis havde Mikael Anderson to fornuftige afslutninger, men man sad alligevel ikke tilbage med fornemmelsen af, at nu ville de snart score.

Det hjalp heller ikke for århusianerne, at Gift Links allerede efter 15 minutter må udgå efter en hændelse efter en 6 minutters spil.

Hans afløser var Jacob Andersen og ligesom de øvrige AGFere, virkede han påvirket af varmen og den spillestil som værterne lagde for dagen.

Union på tavlen

Det var fløjene, indlæg og så afslutninger. Dem kom de til et par stykker af, men først lige før pausen gav det mål. Louis Patris var målscoren.

AGF havde det svært i det offensive. Lidt tilfældigheder i den anden periode, hvor et par hjørnespark gav lidt tilfældigheder, men farligt blev det bare aldrig.

Man sad ikke med fornemmelsen af at århusianerne ville score og modsat satte værterne bare tempoet op og begyndte at spille sig frem til halve muligheder.

Tingagers udligning

Tredje periode startede også jævnt. AGF fik dog udlignet efter 70 minutter, da Frederik Tingager fik bolden ind over stregen.

Sebastian Jørgensen lagde et hjørnespark ind i feltet, Jacob Andersen var over den ved bagerste stolpe og headede den ind i feltet. Frederik Tingager fik inde i feltet bolden ind i over stregen, der var balance i rengskabet.

Efter udligningen lagde Union et stort pres på århusianerne, der både virkede trætte og påvirket af varmen. Kræfterne slap op og flere af de spillere der skulle træde i karakter, jamen de var der ikke.

Brasiliansk scoring

Fjerde periode betød mange udskiftninger, et helt nyt forsvar for AGF og det var tydeligt at mange af spillerne ikke har de store relationer til hinanden.

Værterne fortsatte presset og gæsternes fra Fredensvang var fuldstændigt usynlige.

Derfor var det heller ikke ufortjent at brasilianske Guilherme Smith med syv minutter igen, kom igennem med en Markus Solbakken halsende efter sig og bragte belgierne på 2-1.

Tam offensiv

Det må give Jacob Poulsen stof til eftertanke, at AGFs offensiv mangler så meget. Sebastian Jørgensen og Frederik Emmery skuffede stort.

Magnus Knudsen havde det meget svært på midtbanen og indskiftede Jacob Andersen leverede heller ikke et indtryk der spillede ham tættere på en plads i startopstillingen.

Tobias Bech løb meget, men farlig var han ikke og det italesatte igen det problem alle snakker om; AGF mangler en boksspiller.

Næste modstander er på onsdag mod AC Horsens på Fredensvang, men det ændrer ikke på at AGF blev presset og cheftræneren fik noget til busturen hjem…

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag