Carsten V Jensen: – Det ser fornuftigt ud!

Ud fra omstændighederne, mente fodbolddirektøren faktisk at man havde gjort det godt på transfermarkedet

AW
Alexander Witved
3. september 2026 · 19:24
Del
Fodbolddirektøren erkendte at eksempelvis skaden til Frederik Tingager havde påvirket klubbens måde at handle ind på / Foto: Sportsphotos.dk

FREDENSVANG: Han holdt hof, den gode fodbolddirektør, Carsten V Jensen, der torsdag middag havde inviteret til evaluering af transfervinduet og et af fokusområderne var selvfølgelig holdets defensiv.

Var han så overordnet set tilfreds med de handler man havde gjort sig?;

– Ja, egentlig. Hvis man kigger på de navne, der er kommet til, så er det sgu flot. Det er jo ikke altid, man får, det man ønsker sig, det kender I nok godt.

Tilfreds

– Vi er jo ikke alene derude, og der er hård konkurrence, men alt i alt, når man kigger ned over den navneliste, der er, så er jeg tilfreds, indledte han stående med kasketten over for FansAGF.dk og den øvrige fremmødte presse.

Ved samme lejlighed erkendte han også, at holdets svage start på sæsonen, hvor man endnu ikke har vundet og senest onsdag aften tabte til FCM i Vejlby, naturligvis har påvirket måden man har købt ind på;

– Jeg håber, at når vi snakkes ved senere på sæsonen, og holdet har sat sig, at I kan se, at vi har tilført holdet nogle gode forsvarsspillere og en masse mål.

– Det klinger jo lidt hult lige nu, fordi sæsonstarten har været, som den har været, men når man kigger på de spillere vi har hevet ind, så synes jeg, det ser fornuftigt ud, forklarede han videre.

Frederik Tingager er savnet hos AGF. Det har naturligvis også påvirket hvordan fodbolddirektøren har købt ind, det lagde han ikke skjul på ved onsdagens evaluering med de fremmødte medier
Foto: Sportsphotos.dk

Han har brugt vinduet på at få tilføjet Rasmus Carstensen, Sebastian Jørgensen, Mikael Anderson, Callum McCowatt, Jens Jønsson, Daniel Gretarsson og Colin Rösler til truppen.

Til gengæld er der sagt farvel til Henrik Dalsgaard, Felix Beijmo, Patrick Mortensen og Jonas Jensen-Abbew, samt to spillere på lejemål.

Savnede Tingager

– Jeg ved, vi har masser af kvalitet i holdet, og det handler om, at vi får sat tingene rigtigt sammen.

– Vi har kvalitet i holdet hele vejen rundt, men jeg har respekt for, at vi ligger, hvor vi gør og skal have sat nogle point på tavlen, analyserede fodbolddirektøren, som også savnede lederen Frederik Tingager, der er ude med en skade i foden:

– Vi har været uheldige igen med skaderne. Det bliver aldrig en undskyldning hos mig, for det er en del af gamet, men vi havde da tiltænkt Tingager en rolle.

– Så kigger vi jo selvfølgelig på, hvilke profiler vi vil have ind, og der ender vi med to sidestoppere, som begge er profiler, der dækker os godt af, forklarede han.

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag