Cheftræner Jakob Poulsen om Kevin Yakob: – Det er enormt ærgerligt for ham…

Den svensk/irakiske midtbanespiller har tidligere været ude med en længerevarende knæskade og nu er han det igen. Han var en vigtig brik på holdet i sidste sæson

AW
Alexander Witved
19. september 2026 · 10:23
Del
Cheftræner Jakob Poulsen har ondt af sin midtbanespiller, men mente helt sikkert at han kom tilbage, for han har en kæmpe lyst og sult efter at komme tilbage og vise sig frem / Foto: Sportsphotos.dk

FREDENSVANG: Han var en af de absolutte profiler i mesterskabssæsonen hvor han styrede midtbanen sammen med norske Magnus Knudsen.

Men ellers har tiden i AGF budt på mange skader, for svensk/irakeren Kevin Yakob, 25, der endnu engang er blevet tvunget til at holde en længere pause fra fodbolden, grundet en knæskade. 

Udgik mod Lech Poznan

Det var i Champions League-kvalifikationen, da AGF i Randers mødte Lech Poznan at midtbanespilleren kort før tid, da alle udskiftninger var brugt, selv valgte at forlade banen, fordi han fornemmede at noget var helt galt.

Siden da, har der været meget stille fra AGF’s side omkring hvad der egentlig var galt.

Først gik bulletinerne på, at det bare var et hævet knæ, men torsdag meldte klubben så ud at en operation er nødvendig og at han er ude på ubestemt tid.

Cheftræner Jakob Poulsen regner dog med, at midtbaneprofilen kan nå at få comeback for mestrene inden sommerferien. 

Det udtalte han til TV 2 Sport efter fredagens træning; 

Svensk/irakiske Kevin Yakob der var en profil i sidste sæson på mesterholdet, har før været ude med en længevarende knæskade. Nu er han igen ude med en knæskade på ubestemt tid igen. Hans kontrakt udløber næste sommer
Foto: Sportsphotos.dk

En af de bærende kræfter

– Ja, det både tror og håber jeg på. Det er enormt ærgerligt for Kevin. Han var en af de bærende kræfter, og en vigtig del af vores mesterskab i sidste sæson.

– Det er mega synd for ham, og samtidig så mangler vi jo en rigtig dygtig spiller på vores hold, forklarede cheftræneren.

Jakob Poulsen sendte dog roser afsted til Kevin Yakob, i forhold til hvordan han håndterer den meget svære situation: 

Håndterer det godt

– Han håndterer det godt og har en kæmpe lyst til at komme tilbage og vise sig frem igen, så han skal nok komme tilbage inden sommerferien. Det er jeg sikker på, sluttede Jakob Poulsen af over for TV2 Sport.

Svensk/irakiske Kevin Yakob var i perioden 2023 til 2025 ude i næsten to år med en knæskade.

Den 25-årige midtbanemand har i tiden i AGF spillet 60 kampe med ni mål og ni oplæg til følge. Hans kontrakt udløber næste sommer

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag