De danske mestre gjorde det igen og Århus er mega stolte af dem…

ENEA STADION, POZNAN: Som han stod der onsdag aften på et propfyldt stadion i Poznan, klar til at sparke, måske karrierens vigtigste spark, var der alligevel en coolness over Tobias Bech, vi ikke har set i lang tid.

Væk var frustrationerne over ikke at fungere på 9’eren og pludselig stod en 10’er, der åbnede den århusianske målfest denne aften i returkampen i det polske Champions League og han lukkede den også – med format!

For han scorede. Det afgørende mål, farede ned mod de 2000 medrejsende AGF-fans. En oplevelse man som tv-seer senest havde da AGF vandt i Brøndby for nogle måneder siden og dengang sensationelt sikrede sig et dansk mesterskab. Der var gået 40 år. I aftes handlede det om noget andet.

DET VAR EN sensation, et mirakel… Skabt på baggrund af en indsats over meget lange 120 minutter. Men også skabt af et AGF-hold der viste det der gjorde dem til danske mestre og samtidig præsenterede en flok unge gutter, der fik debut og bare leverede.

Fra Mouhammade Camara som afløser for Eric Kahl, til Christian Storch der afløste Jonas Jensen-Abbew. Til Tómas Òli Kristjánsson, der har fået minutter men alligevel formåede at vise en overlegenhed da han scorede til 1-4.

Endelig fik Stefen Tchamche i boksen vist, at han faktisk er en stærk spiller. Ingen dovenskab, men fantastisk til at modtage bolden og ligge den af og konstant god til at skabe farlige situationer.

DET VAR FORMAT, det har vi savnet, nu er munden lukket på kritikerne.

Lukket munden på alle gjorde også Jacob Poulsen. Med masser af skader, var man i chok da startopstillingen landede, men Poulsen gjorde altså AGF til dansk mester.

Han ved hvordan man afleverer et hold der skal leverer og de gjorde det.

Mads Hedenstad var selvskrevet grundet en karantæne til Jesper Hansen, men hvilken præstation. Top, top og atter bare top-præstation.

HVAD HAN IKKE tog af afslutninger og hans præstationer i straffesparkskonkurrencen, hvor han stilsikkert og overlegent bare tog fra. Hans cheftræner må virkelig skulle gøre sig nogle overvejelser efter onsdag aften…

I forsvaret var præstationen også imponerende. Frederik Tingager løb til sidst rundt med kramper, men alligevel er han en leder ud over det sædvanlige.

Tog fuldstændig brodden af polakkernes Mikael Ishak og generelt var der bare styr på det. Jovist, enkelte gange kom værterne til noget, men man sad aldrig tilbage og frygtede det værste.

EN STOR TAK til lederen Tingager og tak for en af dine livs bedste kampe.

Derudover må man også bare sige at Camara og Storch beviste, at de ikke var med fordi der skulle nogle på banen, de var med fordi de er gode nok.

Man glemte at Kahl var udskiftet og Storch. Ja, lidt begynderfejl, men så viste han roen og lagde de rigtige afleveringer. Puha, hvor nogle kometer vi har løbende dernede.

PÅ MIDTBANEN VAR der én spiller der overraskede helt ekstremt og det var Jens Jønsson. Shit en præstation.

Hans placeringsevne, hans afleveringer, arbejdsradiusset, jamen altså at han i det seneste års tid ikke har spillet, kunne man ikke se i aftes. Virkede totalt upåvirket og viste bare, at den plads tilhører ham.

Frederik Emmery leverede også som han plejer. Osse han var fantastisk. Han har en kurve hvor han bare udvikler sig kolossalt og i aftes var ingen undtagelse.

HAN HAR SELVTILLID, var med i de første to scoringer og udtstråler en selvtillid og en attitude, jamen modstanderne må virkelig hade ham.

Samtidig med dette er han så dejlig ydmyg og rolig. Ingen stjernenykker, en spiller der med tiden bliver rigtig, rigtig dyr.

Tobias Bech var tilbage på sin 10’er-position og det er der han hører hjemme. Han scorede et klassemål, var oplægger til 1-4-scoringen og viste bare den Tobias Bech vi har savnet.

Han skal ikke gemmes væk i boksen, han skal bruge sit løbepensum og være irriterende for modstanderne uden for feltet.

KRISTIAN ARNSTAD GJORDE det naturligvis igen, fristes man til at skrive. Viste, hvorfor han er anfører, viste et format der er klasse. Han scorede på straffespark.

Ledte konstant efter muligheder og muligheden for at gøre sine holdkammerater gode og udviste en sjælden ro, der gør at man forstår hvis nogle uden for de danske grænser skulle være interesseret i at kaste penge efter ham.

“Han vandt duellerne, udnyttede sin fysik, var en gave for holdkammeraterne og viste at der er potentiale i ham, hvis niveauet fra i aftes, er det han vil vise fremover. For nej hvor han fyldte”

Stefen Tchamche kom ind og viste formatet i Poznan som 9’er

Men efter i aftes er prisen meget dyr. For pokker en værdifuld spiller.

I BOKSEN FIK unge James Bogere chancen og det er desværre blevet hverdag. Han arbejder stenhårdt og forsøger virkelig at vise sit værd.

Men fysisk er han underlegen og lige nu er der bare et stykke fra hans niveau og op til de øvriges, men ros for at blive ved og ikke give op skal han have…

MEGET SIGENDE VAR det da Stefen Tchamche kom på banen og fuldstændig tog hånd om den rolle som 9’er, som undertegnede har haft svært ved at se ham i, at der offensivt skete nogle ting.

Han vandt duellerne, udnyttede sin fysik, var en gave for holdkammeraterne og viste at der er potentiale i ham, hvis niveauet fra i aftes, er det han vil vise fremover. For nej hvor han fyldte.

Til sidst men ikke mindst, kæmpe ros til Danmarks pt bedste fodboldtræner. Først gør han holdet til dansk mester og sidenhen leverer hans spillere sådan en præstation.

Det giver respekt og så kan man stille spørgsmålstegn om skader og lignende, for Jacob Poulsen finder altid løsningerne.

HAN UDVISER EN abnorm tro på spillerne, giver dem en enorm tillid og spillerne tager imod den. Hvor er det vildt hvordan han bliver ved med at udvikle og levere.

I Århus har vi godt nok en borgmester, men mon ikke Jacob Poulsen lige nu kunne overtage den rolle, og samtidig leverer resultaterne, man sidder i hvert fald med de fornemmelser.

På lørdag gælder det Lyngby ude og i næste uge Saba Baku fra Aserbaidjan, men nu og her hylder vi Danmarks ubestridt bedste træner, Jacob Poulsen og hans fantastiske mandskab, hvor er vi AGF-fans stolte af jer…