De mange skader giver altså bange anelser, tidligt inde i sæsonen…

FREDENSVANG: Undertegnede sad og tænkte over det, straks Frederik Tingager onsdag i Randers, efter 29 minutter måtte lade sig udskifte.

Nej, hvor er den bænk AGF lige nu besidder, meget, meget tynd. Alligevel er det som om, at man har en stensikker tro på at den nuværende trup, kan føre dem igennem en sæson i Europa og en sæson i Superligaen.

For, det er jo det fodbolddirektøren flere gange har udtalt, truppen er stærk nok.

SOM EN LÆSER kommenterede tidligere på dagen, da undertegnede lagde en teaser op for denne historie, skulle fejlene bare findes nu?

Næh ikke som sådan, men som fan og skribent er der fra undertegnedes side af, en stor bekymring omkring truppen og det faktum, at man allerede inden tirsdagens returkamp i Aserbajdsjan, næsten uden problemer kan nævne de 11 startende.

Fordi der ikke er konkurrence på ret mange af pladserne, fordi skaderne er mange og så er det store spørgsmål; kunne man ikke have undgået dette scenarie?

MAN BLEV DANSK MESTER for første gang i 40 år tilbage i maj og allerede da skribenten bag denne artikel forlod Ceres Park Vejlby den dag mesterskabet officielt blev fejret, farede tankerne igennem hovedet.

Er denne klub overhovedet i stand til at håndtere det pres der følger med, både at spille Superligaen, Europa og muligvis også pokalturneringen.

I sidste sæson skulle holdet kun fokusere på én ting; Superligaen. Der var masser af restitutionstid og man havde faktisk en okay trup, der trods en fremskreden alder var klar til at give det allersidste, for at få mesterskabet i hus.

SÅDAN ER VIRKELIGHEDEN bare ikke længere og det virker groft sagt som om, at AGF med Carsten V. Jensen har undervurderet dette.

Men hvordan kan dette lade sig gøre? Har fodbolddirektøren ikke en viden om hvad der kræves med det program der ventede og er sandheden i virkeligheden, at man i denne sæson sælger landets bedste række, for i stedet for at komme i Champions League eller Europa League?

Det er en konspirationsteori og intet andet. Men faktum er at det holdet leverede i forrige weekend i Lyngby absolut ikke smagte af forsvarende mesterskabsholder.

DET LIGNEDE ET hold, der allerede i anden runde, var løbet tør for kræfter. Fordi man brugte de samme startere og det kunne måske lade sig gøre i sidste sæson, men i denne sæson – hvor programmet byder på langt flere kampe – jamen der er det bare ikke en mulighed.

Man har selvfølgelig hentet spillere. Mikael Anderson fra svensk fodbold, Sebastian Jørgensen fra svensk fodbold, Jens Jønsson gratis fra græsk fodbold, Rasmus Carstensen fra tysk fodbold og Colin Rösler fra svensk fodbold, er de nye navne.

Men hvor mange af dem, er reelt forstærkninger? Hvor mange af dem har indtil videre gjort en forskel og hvor mange af disse spillere er startet inde hver gang?

NU ER DENNE TIDLIGE analyse farlig, eftersom Rösler vitterligt lige er ankommet til klubben, men for de øvriges vedkommende er historien ret så simpel;

Anderson er startet inde hver gang og har indtil videre ikke gjort den helt store forskel.

Sebastian Jørgensen startede inde i starten, men er på det seneste groet fast på bænken. Jønsson er startet inde, har scoret, men holder bare ikke til fuld tid hver gang.

Carstensen er langt fra klar til fuld spilletid. Formentligt heller ikke til at starte inde og Rösler havde ikke spillet for sin svenske klub siden maj, så når han fik krampe, trods en indskiftning efter den halve time, med ti minutter igen, var det forståeligt.

Men hvad har man så på bænken og er det holdbart. Hvad med de skadede spillere, kunne de have gjort en forskel?

Bænken består af marginalspillere, der har fået chancerne og ikke taget de muligheder og så af unge spillere, som der er muligheder i, men som man også skal passe på med ikke at presse for meget.

DE SKADEDE SPILLERE HAR omvendt ikke haft en indflydelse på dette hold i en lang periode, så at sige de kunne have gjort en forskel, er virkelig at stramme den.

Nicolai Poulsen med betændte akilleshæle virker til at have meget lange udsigter. Markus Solbakken med problemer med en synsnerve og en puls der helst ikke må komme for højt op.

Derudover har han også fået konstateret sklerose.

Men i onsdags var han udtaget til truppen, uden dog at komme på banen. Spørgsmålet er naturligvis hvor klar er han spillemæssigt og hvor mange minutter kan han reelt klare, hvis han skal på banen.

Det samme kan siges med Kevin Yakob, som udgik med en skade i den første kamp mod Lech Poznan i Randers og må forventes ude længe.

Med andre ord; én sikker starter, hvis altså Yakob var klar.

I FORSVARET ER DET endnu mere grotesk. Luka Callø, Tobias Mølgaard, Jonas Jensen-Abbew og måske også Frederik Tingager.

Tre spillere der ville konkurrere om den samme plads, højre center stopper og en central forsvarsspiller.

Vi snakker dog samtidig maksimalt om to mand, der med sikkerhed ville konkurrere om pladserne i forsvaret.

Tingager er naturligvis selvskrevet og Callø var klubbens håb, som den højre centrale stopper i dette efterår, efter et flot lejemål hos Aarhus Fremad.

Men de to andre har ikke umiddelbart virket til at have cheftrænerens tillid, så om de havde været klar eller ej, er spørgsmålet hvor tæt de havde været på startopstillingen.

I front er det endnu mere grotesk. Her har Tobias Bech været prøvet i opstarten, men det har været tydeligt for alle, at han ikke er egnet som 9’er.

Ufarlig og på ingen måde typen der passer ind i boksen og derfor er der ingen tvivl om at det har hjulpet meget, at James Bogere onsdag aften fik et gennembrud. Kan han holde niveau, vil det fjerne nogle af panderynkerne…

FOR HVERKEN JANNI SERRA, Stefen Tchamche, Richmond Gyamfi eller for den sags skyld Youssouph Badji er spillere som man egentlig tror på som 9’eren.

Så er spørgsmålet så bare, hvorfor sker der ikke noget og kommer der overhovedet til at ske noget. Sker det vitterligt først hvis man kommer i Champions League, som direktør Jacob Nielsen har udtalt til Viaplay.

Hvorfor ikke før. Det er da et klokkeklart signal om, at man prioriterer det europæiske langt højere end Superligaen og så begynder spørgsmålene jo også at komme frem; hvad placering accepterer man i denne sæson.

For godt nok er der kun spillet to runder, men de to runder har altså ikke afleveret noget overbevisende output. Spillet var der muligvis mod Brøndby, men man var bare ikke sådan rigtig farlige.

Man fik uafgjort mod Brøndby, via et sent straffespark og mod Lyngby var det Jens Jønsson der reddede dem med et hovedstød. Men er det nok!

Når nu der frem mod jul formentlig er kampe tirsdag/onsdag og igen i weekenden, hvor dyrt kan det ikke ende med at blive?

FOR HVIS MAN MANGLER Tingager tirsdag aften og Rösler skal overtage hans plads, så har man Kahl og Andersen som afløsere. Rösler og Andersen kommer langt fra med kontinuerligt spilletid i benene.

På midtbanen har man hidtil brugt Magnus Knudsen 110 procent, men også han har vist, at der altså også er en grænse. Ofte har han løbet rundt med krampe i op mod en halv time og det er vel ikke holdbart i længden.

Pladsen ved siden af, tilhører lige nu Jens Jønsson, for Kristian Arnstad og Tobias Bech er selvskrevne til 10’erne og i front er der kun James Bogere…

Tænke sig, hvis en af disse går i stykker. Man må faktisk ikke engang tænke det højt, for puha så skal der handles og indtil videre har Carsten V. Jensen ikke haft det store behov for at åbne pengepungen og lægge de store summer.

Altså i forhold til hvad andre klubber handler for!

SÅ KONKLUSIONEN MÅ JO være, inden returkampen tirsdag aften, at økonomien simpelthen ikke er stærk nok i Århus.

Vi kender alle til historierne om stadionbyggeriet og det midlertidige i Vejlby og nu også det lånte i Randers, men regningen betaler spillerne tilsyneladende inde på banen.

Om de sælger Superligaen er måske en tand for tidlig at påstå, men faktum er at Europa er vigtigst og det er også forståeligt.

Pengene er så stor i en potentiel deltagelse i Champions League, at det for en klub som AGF vil føles som drømmeland.

Det på trods af at modstanderne kan være ensbetydende med alvorlige øretæver. For økonomien er så stærk, at det vil gøre en kæmpe forskel for århusianerne. Det vil Europa League ikke på samme måde.

DET BETYDER NATURLIGVIS også at man skal prioritere og her virker det sandsynlige, at AGF satser alt på det europæiske eventyr.

Om det er det rigtige, ved vi først når transfervinduet er lukket og vi kan da læse det i den aktuelle stilling i Superligaen, men man kan jo ikke undgå at have sine bange anelser…