CEPHEUS PARK: Allerede fra kampens start sad man fra pressepladserne og fornemmede at noget helt særligt var under opsejling.
AGFs ugandiske 9’er, James Bogere pressede gæsternes forsvarsspiller, Steve Solvet ude i gæsternes højre forsvarsside og ja, Bogere vandt duellen. Så var dagsordenen sat.
Han er 18 år og 186 cm høj og så var han en af de absolutte fornøjelser på et ellers svagt offensivt århusiansk mandskab.
Nåh ja, så var han manden bag begge De Hviies scoringer, et i hvert halvleg og det ene smukkere end det andet.
Tchamches skade
Det var oprindeligt slet ikke meningen af han skulle spille så meget, for hans cheftræner fortalte at han i starten kun trænede med fordi Stefen Tchamche var ude med en skade.
Men han leverede på træningsbanen og pludselig var han med i kamptruppen og ja, han fik såmænd også debut.
Han var blandt andet kraftigt involveret i 2-1-sejren hjemme over Sønderjyske, hvor hans afslutning blev afrettet og gik i mål.
Bech har ikke overbevist
I denne sæson er der blevet langt flere spilleminutter og pladser i startopstillingen. For Tobias Bech har i opstarten ikke formået at overbevise som 9’er, det har James Bogere til gengæld.
I opgøret mod Randers var det en returbold fra en Sabah Baku-spiller han kanonerede i mål og i anden halvleg var det så et forarbejde fra Magnus Knudsen, hvor han tog et par træk og på smukkeste vise kanonerede over i det modsatte hjørne.
Han kunne have lavet et hattrick senere. Men selvom han fik en en god aflevering fra Gift Links, formåede han ikke at få så meget kontrol over bolden, at han kunne lave en ordentlig afslutning og derfor gik den langt forbi mål.
Tæt på gult
Derudover viste han også danseevner i kampen, man i hvert fald aldrig så fra forgængeren Patrick Mortensen.
Danseevner der faktisk var tæt på at koste en advarsel, men kollegaen i front, Tobias Bech fik ham hevet væk, før dommeren gik til lommerne.
Efter kampen var det en stolt angriber fra El Cambio, der snakkede med de fremmødte medier. Tydeligt meget rørt.
– Det betyder selvfølgelig meget for mig, for jeg har jagtet det. Når det så endelig kom, skulle jeg nyde det og forberede mig på meget.
Skal forblive fokuseret
– For det er endnu ikke slut. Det fortsætter altid, indtil du stopper karrieren. Så nu skal jeg nyde øjeblikket og forblive fokuseret, forklarede en rørt James Bogere i mixed-zone efter kampen under Cepheus Park til de fremmødte medier.

Foto: Sportsphotos.dk
Han er som bekendt en af flere der er kommet til fra mestrenes ugandiske akademisatsning El Cambio.
Indtil videre, den eneste der har chancen på banen.
Den 18-årige Hamza Sengooba, mestrenes anden ugandiske spiller, sad nemlig på bænken i hele kampen mod Sabah Baku. Indtil videre er det kun i U/19-Ligaen at han har spillet officielle kampe.
18 og kendt i Uganda
Så når James Bogere har spillet med for århusianerne, har han altså både været en repræsentant for El Cambio og for Uganda. Her er han allerede blevet et velkendt navn, blandt andet efter sin første landsholdsudtagelse i december måned.
Man skal igen huske på, at han kun er 18 år.
Mens han spillede sammen med holdkammeraterne i Champions League-kvalifikationen mod Sabah Baku onsdag aften og altså scorede, sad der i hjemlandet mange fra El Cambios akademi, drenge som piger og overværede kampen mellem.
Børnene er motivationen
Stemningen var god, kunne en af de øvrige reportere berette;
– At de sidder og ser vores kampe er en motivation for mig, for jeg har mennesker bag mig, som støtter mig. Hvis jeg ser, at børnene har set den her kamp, er det en motivation for mig, for at arbejde hårdere og hårdere.

Foto: Sportsphotos.dk
– Det er simpelthen fantastisk, udtalte James Bogere, mens han fastholdte sit store smil og det var tydeligt for alle tilstedeværende journalister, at dette virkelig betød meget for ham.
Da en journalist efterfølgende spurgte ind til, om han havde tjekket sin mobiltelefon, for at se om der var kommet beskeder ind, fortalte han, at han ikke altid fik læst sine beskeder.
Man ville blive overrasket, hvis ikke der var rigeligt af lykønskninger
Projektet dumpede, Bogere ny 9’er?
Hen over sommermånederne, hvor AGF har spillet træningskampe som opvarmning til denne sæson, har Tobias Bech været valgt som 9’er, fordi klubben ikke havde andre alternativer.
Men som alle AGF-fans har kunnet notere sig, har dette ikke været noget succesfuld projekt fra Jacob Poulsens side.
Men efter at den danseglade Bogere onsdag leverede to mål, kunne det tyde på at udfordringen med boksangriberen for en stund, er lukket ned.
Hverken tyske Janni Serra eller Stefen Tchamche, der endelig er helt klar ovenpå en grim skade, har fået chancen i front og begge er blevet skiftet ind i de opgør, hvor uganderen er startet inde.
Selvom han ikke scorede i lørdags mod Lyngby, arbejdede han forbilledligt og man kunne tydeligt se, at denne 18-årige angriber vil frem i verden.
De højintense løb…
Cheftræner Jacob Poulsen var naturligvis også fyldt med roser til angriberen efter opgøret.

Foto: Sportsphotos.dk
– Det var fuldstændig fantastiske mål, først med højre, så med venstre. Det er imponerende af en så ung gut at gøre, samtidig med at han også går bedre og bedre med i spillet.
– Samtidig så har han en motor, der bare kan blive ved. Han var lige ved at ryge i en krampe til sidst, men det er fair nok.
– Nu ved jeg jo heller ikke hvor mange tusinde højintense meter han løb, udtalte en meget stolt og smågrinende cheftræner for AGF, Jakob Poulsen efter kampen.
Om han også starter inde på tirsdag i returkampen, må tiden vise, men mon ikke han har givet sig selv gode anbefalinger. AGF spiller i øvrigt ikke kamp i weekenden, så næste opgør er returkampen i Champions League-kvalifikationen i Aserbejdsjan.




