Der er 11 mand og de skal være klar mod Lech Poznan…

FREDENSVANG: Nuvel, det er sidste mulighed for Jacob Poulsen at se sine spillere an, når AGF onsdag klokken 14 møder oprykkerne fra AC Horsens i en slags traditionsrig sidste træningskamp, inden det for alvor går løs.

Men forud for kampen, må der alligevel sidde nogle AGFere og tænke over, hvor tæt på eller omvendt langt fra de er, i forhold til spilletid, når cheftræneren offentliggør sin start-11’er.

FOR SOM DETTE fanmedie efter lørdagens kamp i det belgiske annoncerede, var vurderingen allerede der, at der med stor sandsynlighed allerede dér, kunne sættes navn på de 11, der ville starte mod AC Horsens i morgen onsdag.

Det på trods af at undertegnede hverken har set træningerne mandag eller tirsdag.

Det vides dog fra Stiftens udsendte, at Luka Callø og Tobias Mølgaard ikke var til stede tirsdag og det er alligevel en stor bet. For var Callø klar, ville han spille.

Problemstillingen er, hvilket man også så i den sidste halve time i lørdags. Reserverne presser ganske enkelt ikke nok på.

Markus Solbakken har haft nogle træningskampe til at udfordre Kevin Yakob, hvilket undertegnede også spurgte ind til ved en mediedag, men vurderingen må være, at han mangler for meget.

KEVIN YAKOB ER sammen med Magnus Knudsen den sikre bastion på midtbanen. Begge kender deres opgaver og der skal meget til, at cheftræneren rokker ved disse to. End ikke tilgangen af Jens Jønsson påvirker dette.

Han kan omvendt komme til at spille i forsvaret, for her er det ikke just imponerende hvad Jonas Jensen-Abbew præsterer.

Godt nok leverer han verbalt på træningsbanen, men da Jacob Poulsen blev spurgt ind til dette, sluttede han af med at nævne, at han har mange dygtige forsvarsspillere.

Det er ikke just et tegn på tillid til Jensen-Abbew.

I front er problematikken også stor. For nej, mål amok kommer ingen af de fire potentielle kandidater til 9’eren til at gå, men sandheden er groft sagt, at Jacob Poulsen kun stoler på én.

Så har han en til bænken og en med noget x-factor der kan bringes, men kun hvis det er nødvendigt.

MÅLMANDSPOSTEN ER DER ingen grund til at snakke om og forsvaret siger også sig selv og så alligevel ikke.

For selvom to af spillerne sidder fast på deres positioner, venstrestopper Eric Kahl var en af de bedste i lørdags, er problemet at svenske Felix Beijmo med sit skifte til FC København på den højrestopper, har efterlagt et kæmpe hul.

Ja, det var og er nogle store sko der skal udfyldes og fra start af må man formode at AGFs trænerstab regnede med, at det var Luka Callø der var afløseren.

Men han har ikke just leveret imponerende. Graverende fejl mod Motherwell, alligevel er han sikker mand. Udviklingen i den næstbedste række har overbevist og det må være en kæmpe bet, at han formentlig ikke er klar onsdag.

AFLØSEREN BLIVER SÅ enten Jensen-Abbew eller Jens Jønsson. Sidstnævnte ønsker ikke at spille i forsvaret, førstnævnte har ikke for alvor tilliden fra trænerstaben.

Fejlene har været for store for den tidligere FCN-spiller og usikkerheden er for tydelig og beslutningerne er ikke overbevisende nok.

Han burde være selvskrevet til dette system med baggrund i at han er uddannet i Farum, men han har ikke formået at overbevise endnu.

Alligevel er buddet, at han starter inde mod AC Horsens. Forklaring; han er lige nu den der passer bedst ind der.

PÅ MIDTBANEN SKAL der også ske store overraskelser, hvis nordmændene Markus Solbakken eller Kristian Arnstad pludselig skal spille der.

For en tredje nordmand Magnus Knudsen er den bedste til den ene af pladserne og selvom konkurrenterne har haft muligheden for at byde ind, er der ingen tvivl om at Kevin Yakob spiller, hvis og når han er klar.

Solbakken har fået minutter og det samme med Arnstad. Men mens Solbakken simpelthen ikke har det som svensk/irakeren har, er Arnstad foretrukket længere fremme.

DET KAN LYDE skræmmende, at det er så simpelt. Men selv ikke da Knudsen i lørdags havde en knap så god dag på kontoret, blev der ikke pillet ved hans placering før til allersidst og det på trods af at man har en Jønsson. Det siger alt!

På wingbacksene er der ikke tid til den store diskussion. Frederik Emmery er foran, endda en pæn sjat, Jacob Andersen.

Modsat er Gift Links urørlig. Jacob Andersen har fået chancerne og vel også leveret, men lørdag var det rigtig skidt og så er Emmery bare et my foran.

Måske er Rasmus Carstensen kommet til, men Emmery skal virkelig ramme nogle dårlige præstationer, før han bliver sat af. Han er en de ser store perspektiver i.

Det gør de uden tvivl også i Andersen, men lige nu, er han ikke på Emmerys niveau!

Længere fremme, er der heller ikke nogen tvivl om hvem der starter. Sebastian Jørgensen har måske scoret mål, men modstanderne har ikke haft det niveau vi så i lørdags og der var præstationen ikke til en startplads.

ALT DET DER kunne gå galt, gik galt, og med den konkurrence der er i front, med Mikael Anderson og Kristian Arnstad pustende i knæhaserne, er der ingen tvivl om, at det koster.

De er de sikre startere og derfor må Jørgensen på bænken.

Læg dertil hvor farlig islandske Anderson har været i starten og hvor farlig han var i lørdags – han var reelt den eneste der kom frem til noget.

Arnstad, der bærer anførerbindet, er også urokkelig. Kunne man så bare få det niveau tilbage, man så før slutspillet, jamen så var den der jo.

FOR DA FØRST modstanderne læste ham og formåede at få ham ud af spillet, så var det som om at magien forsvandt. Han blev læst og evnen til at genopfinde sig selv, har været meget sværere end som så.

Man så lidt af det i lørdags, hvor han var kreatøren og ofte oplevede at holdkammeraterne ikke formåede at få noget ud af de bolden han lagde til dem, men altså, vi skal se det over en længere periode.

I front er der vel ingen tvivl. Alle snakker om det og det er der en god grund til. Navnet er Bech, Tobias Bech.

Ikke en naturlig 9’er, mere en flyvsk 10’er, der flakker rundt og pludselig eksploderer. Han afslutter meget, lige meget hvor fra det er. Det kan man bare ikke i feltet.

DER SKAL MAN have spilforståelsen, fornemmelsen og samtidig kunne være den usynlige spiller der pludselig dukker op.

Planen er og har været bevægelse mellem ham og de to 10’ere, så de kunne være den falske 9’er på skift, men indtil videre har det været meget begrænset hvor meget det har givet.

Prøveperioden, som cheftræneren har udtalt, er formentlig hele sæsonen, medmindre Carsten V. Jensen pludselig trækker en meget stor kanin op af hatten.

For sådan en koster penge og analysen må være, at AGF ikke har så mange af dem. Dem de har, bruger man kun hvis man er meget sikker og i fodboldens verden er intet sikker.

DERFOR SKAL JANNI SERRA, James Bogere og Stefen Tchamche ikke regne med mange startpladser i front.

Eftersom at pladserne bagved også er stærkt besat, begynder spørgsmålet at dukke op; er der overhovedet konkurrence?

Næh, vil svaret groft sagt være. Man kan håbe, som AGF gør, at de pludselig eksploderer, men hidtil har absolut intet peget i den retning.

Derfor er håbet, og det skal det også være, at kampen mod AC Horsens giver selvtillid og at de 11 startere er helt klar på næste tirsdag. For det skal de være, der er nemlig ikke andre….