FREDENSVANG: Det er søndag klokken nærmer sig de halv to og jeg har endelig fået parkeret bilen, forud for AGFs træningskamp på bane 1 på Terp Skovvej, hvor skotske Motherwell er modstanderen.
Forventningerne er lidt blandet fra undertegnedes side.
Der venter en helt anden modstander end forrige weekend, hvor Viborg gæstede. Skotterne blev en flot nummer fire i sidste sæson.
De har europæiske kampe i sigte, men ellers er det primært de to Glagow-hold, Rangers og Celtic man hører om. Motherwell er mere ukendt…
CHEFTRÆNEREN ER SVENSK og hedder Alfred Johansson, han har afløst Jens Berthel Askou. han har tidligere været i norske Rosenborg, hvor han blev fyret og han har også været inde omkring FCK’s akademi.
De har to interessante spillere i truppen ved navn Elijah Just, sidste sæsons topscorer og Ibrahim Said. Samt en angriber der klinger af græsk, Apostolos Stamatelopoulos, men han er altså pure australier…
Deres trøjer skal vise sig at referere meget til rugby, for da FansAGFs.dks udsendte endelig står på de såkaldte mediepladser, er forbløffelsen stor over flere ting.
Jeg kommer i snak med nogle der filmer og rapporterer kampen hjem til gæsternes fans og de kan informere om at hverken new zealandske Elijah Just er med.
Han har fri efter at have deltaget ved VM og Ibrahim Said er der heller ikke.
FAKTISK MANGLER DE skotske gæster mange spillere fra den start-11’er, der spillede i sidste sæson. Nogle er solgt, nogle er bare blevet hjemme.
Så det er nok begrænset hvad man skal forvente at de kommer med, da det hele er relativt nyt.
Hos De Hviie overrasker cheftræner Jacob Poulsen også. Mikael Anderson er lige blevet præsenteret på en fireårig kontrakt i torsdags, men alligevel er han med fra start.

Foto: Sportsphotos.dk
Det betyder at Sebastian Jørgensen ryger på bænken. I målet er det som forventet Mads Hedenstad, ellers ligner startopstillingen meget det der må betragtes som at være den stærkeste.
Fra start af kan det konstateres at værterne er offensive og aggressive og gæsterne fra det skotske, må have fået sig noget af et chok.
Mikael Anderson giver hurtigt de ret så mange fremmødte lidt underholdning. Han modtager bolden med siden af støvlen og i samme bevægelse, spiller han den smukt videre.
Fire minutter senere er comebacket komplet, da han scorer, efter et flot gennemspillet angreb.
NÆSTSIDSTE AFLEVERING STÅR Tobias Bech for, en spiller der om nogen er i fokus i denne tid.
Det er islandske Anderson også, da jeg er på vej ned til bane 1. To velklædte modne herrer diskuterer tilgangene af Jønsson og førstnævnte.
De er ikke imponeret, savner ambitioner og især Anderson får høvl. Han er ikke god nok til at spille holdkammeraterne, vil for meget selv og de er reelt i tvivl om ikke Europa kommer til at koste.
De vil begge accepterer middelmådige sæsoner de næste par år, for nu blev mesterskabet jo sikret efter 40 års venten i sidste sæson!

Foto: Sportsphotos.dk
PÅ BANEN ER det tydeligt, at man vil mere end bare være der. Skotterne bliver blæst ud af banen, godt hjulpet på vej af egne fejl, der i perioder er så groteske, at man overvejer om de overhovedet kender hinanden.
En målmand og et forsvar der ikke ligner nogle der har fået taktiske dessiner inden kampen, i hvert fald forærer de vitterligt bolden til århusianerne konstant.
Men, så er det at det store problem dukker op. AGF har bare ikke en angriber i feltet, der kender sin plads, læser spillet og ved hvor han skal placere sig.
“Mikael Anderson giver hurtigt de ret så mange fremmødte lidt underholdning. Han modtager bolden med siden af støvlen og i samme bevægelse, spiller han den smukt videre. Fire minutter senere er comebacket komplet, da han scorer, efter et flot gennemspillet angreb scorer“
Den tilbagevendte islandske 10’er fik ikke just rosende ord med på vejen ind kampen af nogle velklædte fans
I sidste sæson hed han oftest Paddy, men han er nu i Brøndby. Måske var han i karrierens efterår, men man står alligevel tilbage i flere situationer og tænker at han havde fået mere ud af situationerne.
Tobias Bech er ikke nogen dårlig offensivspiller. Perfekt til 10’eren, løber meget, er driblestærk og vil så gerne score mål.
God til at presse højt og kommer da også frem til chancer denne søndag, men i boksen kræves der andre ting.
DU SKAL HAVE næse for situationerne, fornemme hvad der sker og den slags har Bech bare ikke. Jamen manden er jo ikke en naturlig boksspiller, han prøves af der inde, for anden gang og nej, det duer ikke.
Han kommer da frem til chancer, men enten er vinklen for skarp og ryger i sidenettet eller også opstår den meget tilfældigt og ryger forbi mål.
Klar fremgang fra Viborg-kampen, men så er det altså ikke mere end dette.
Det er 9’eren; boksspilleren der bare ligger derinde. Angriberen der konstant er til fare for forsvaret og som konstant lurer på selv de små chancer, som man på Fredensvang drømmer om.
Han koster rigtig mange penge og dem har klubben ikke.
MAN HAR ALTSÅ Tobias Bech, som er 10’er af natur. James Bogere på 20 år fra Uganda og El Cambio, der kan spille boksspiller og 10’er.

Men han er først ved at vænne sig til Superligaen og niveauet i dansk fodbold. Alligevel udvikler han sig hele tiden og kan sagtens, hvis alt flasker sig, være i betragtning til en startopstilling på lørdag og mod AC Horsens.
Der er også tyske Janni Serra, der her i opstarten får korte indhop, men som naturligvis er påvirket af et længere skadesforløb og det har indflydelse på præstationen.
Han er i den øjeblikkelige forfatning ikke i betragtning til startopstillingen, og formentlig heller ikke bænken.
MAN KIGGER OGSÅ i retning af Stefen Tchamche, det unge talent der scorede på et hovedstød i Brøndby i 3-3-kampen 19. oktober sidste år.
Det mål er ret beset det der klistrer sig til ham, for den fremgang man havde håbet på siden den scoring, er desværre stagneret.
Der er ingen tvivl om at klubben tror rigtig meget på ham og kan han få gang i udviklingen, kan der også stadigvæk ske meget, men lige nu sker der ikke nok.
Til sidst er der senegalesiske Badji. Ikke en spiller der får spilletid i de to første kampe, for det er ikke en spiller cheftræneren vil bruge.
Lejemålet i sidste sæson gav lidt succes, men i det århusianske er der ingen fremtid.
Han skal skippes afsted hurtigst muligt, men problemstillingen er det AGF vil have, for de brugte selv mange penge på den høje angriber, penge de ikke får igen…
Tilbage til kampen og fokusset på boksen.

Foto: Sportsphotos.dk
AGF SPILLER SIG frem til muligheder, eller i hvert fald optræk til dem. Frederik Emmery og Gift Links hygger sig på hver deres wingback og gør hvad der passer dem.
Især Emmery er i hopla, sydafrikaneren er ikke så markant denne søndag.
De må i perioder føle at der er tale om træning, for de kommer afsted konstant når de udfordrer, modstanderne virker rådvilde, men når det kommer til det afgørende, jamen så går det galt.
“Nogen gange burde han nok overveje en aflevering, det mener en helt fri Sebastian Jørgensen i en situation. Men han kommer med noget opportunisme og man fornemmer at han vil det her og har en næse for det”
James Bogeres ageren i AGFs offensiv
Modstanderens boks, muligheden for at lægge op, der stopper legen. For der er ikke nogen derinde.
Hele tiden er det en aflevering bagud, til kanten af feltet, hvor norske Kristian Arnstad på 22 huserer. Leverer bedre end længe, men stadigvæk ikke nok til at man føler han er tilbage.
Han vinder nogle nærkampe, presser. Men de gyldne afleveringer og afslutningerne der kunne presse gæsternes keeper Matty Connelly, kommer ikke.
FØRSTE HALVLEG ENDER da med afslutninger også hovedstød, men det bliver bare ikke sådan rigtig farligt.
Anden halvleg, Bech er der stadigvæk, bliver afløst af Serra efter en time. Det hjælper intet. Bogere kommer ind i stedet for Arnstad ved pause teen. Han bringer noget vildskab, lyst og målsøgende fodbold.
Nogen gange burde han nok overveje en aflevering, det mener en helt fri Sebastian Jørgensen i en situation. Men han kommer med noget opportunisme og man fornemmer at han vil det her og har en næse for det.
Serra er igen tydeligt påvirket af sit skadesforløb og afløses med ti minutter igen af Tchamche, der heller ikke byder ind for alvor. Det var dagens bud på en boksspiller.
Badji kommer naturligvis ikke på banen og AGFs mål scores af en indskiftet wingback og en 10’er.

Foto: Sportsphotos.dk
DET GØR JO ikke noget, når bare målene kommer og det påpeger cheftræner Jacob Poulsen også igen og igen efter træningskampene. Maner til ro og bedyrer at truppen er stærk, men at angriberne rigtig nok ikke har slået til.
De har en uge til at forberede sig på kampen lørdag i Belgien, mon ikke Bech igen starter og så kan tredje forsøg på at gøre ham til et forsøg på en 9’er tages i brug.
Søndag hed målscorerne Mikael Anderson, Jacob Anderson og to gange Sebastian Jørgensen. To 10’ere og en wingback, men ikke en 9’er – ham spejder AGF stadigvæk efter…
Men de er optimistiske, det skal vi andre også være og vi ser frem til lørdagens test i Belgien…




