Det er blevet hverdag for Jakob Poulsen i AGF, men en fyring er på ingen måde vejen frem…

Det er ikke hver dag, at undertegnede over for min nabo, der på ingen måde er AGF-fan, alligevel skal bruge op mod ti minutter, for at forklare hvorfor Jakob Poulsen ikke skal fyres som cheftræner.

Men det skete altså her til formiddag.

Lad os starte med de fakta han lagde foran undertegnede; Jakob Poulsen har ikke vundet nogen kampe i Superligaen i denne sæson. En europæisk hjemmekamp og så en pokalkamp er hvad det er blevet til.

Men burde man ikke forlange mere af en cheftræner, der i sidste sæson formåede at gøre De Hviie til danske mestre.

Burde han ikke have værktøjet til at kunne løse de problemer, han stod over for forud for denne sæson.

Har han ikke med sin ind- og udskiftninger i denne sæson, eksempelvis bare i Horsens sidste weekend, vist at han mangler noget og at det hele kan ende rigtig skidt.

Ja, vi snakker måske endda nedrykning! Det mente naboen. Ikke særlig nuanceret, men bare sort/hvidt, lige på og hårdt.

For han kiggede på stillingen og den talte sit tydelige sprog.

Lad det være gjort klart med det samme, fra undertegnede kommer der aldrig en anbefaling om en fyring.

For, er det hele kun Jakob Poulsens skyld? Er det ham der har bedt om de spillere der er blevet købt ind.

Det ved vi reelt ikke. Men man må formode, at han har haft et tæt samarbejde med fodbolddirektøren og de snakke kan man jo kun tænke sig ind indholdet omkring.

Samtidig kan man ikke lade være med at undre sig over, at eksempelvis hjemvendte Jens Jønsson ikke bliver brugt mere på den centrale midtbane, end han gør.

Hvem er det der har fejlvurderet det hele og formentlig er den hovedansvarlige for at mestrene har leveret et rigtigt ringe transfervindue. Nogle vil nok sige katastrofalt dårligt. Fodbolddirektøren roste det dog dagen efter.

“Bare tag den unge angriber, Stefen Tchamche. Hvis der er noget Tchamche desværre ikke har i denne sæson, er det at levere på banen. Men opbakningen og støtten har alligevel været upåklagelig”

Jakob Poulsen har bakket Tchamche op

Svaret findes på førstesalen på Fredensvang. Vi ved dog at cheftræneren allerede i opstarten til denne sæson meldte ud, at denne sæson ville blive anderledes end sidste og han havde i den grad ret.

Nej, naturligvis bærer han ikke ansvaret alene. Har han så ikke lavet fejl, jo massevis.

Det er naturligt, når du i dit andet cheftrænerjob leverer som han gjorde i sidste. Så bliver forventningerne tårnhøje og fejlene, selv de små, fremstår tydeligere.

Ikke mindst fordi resultaterne på banen svigter. For det er naturligvis på ingen måde acceptabelt, at man efter ni spillerunder endnu ikke har vundet en kamp i Superligaen!

Men du oplever ham aldrig af den grund, kaste nogen under bussen.

Du oplever ham aldrig være negativ, når han udtaler sig og han forsvarer sine spillere, ligegyldigt hvor ringe de reelt præsterer.

Bare tag den unge angriber, Stefen Tchamche. Hvis der er noget Tchamche desværre ikke har i denne sæson, er det at levere på banen. Men opbakningen og støtten har alligevel været upåklagelig.

For hans cheftræner kritiserer ham ikke. Han bakker ham i den grad op. I en sådan grad faktisk, at flere på de sociale medier har anbefalet ham en tur til Louis Nielsen…

“Samtidig kan man ikke lade være med at undre sig over, at eksempelvis hjemvendte Jens Jønsson ikke bliver brugt mere på den centrale midtbane, end han gør”

Hvor enige mon de har været om handlerne internt på Fredensvang?

Udfordringen er for Jakob Poulsen, at han ikke har nogle alternativer i angrebet. Det kan alle se, og han ved godt, at begynder han at stille spørgsmålstegn ved nogen, kan det gå helt galt.

Han havde heller ikke de bedste angribere til rådighed da sæsonen startede, men han forsøgte sig med noget nyt og han arbejdede videre så godt som han kunne. Med det materiale han fik stillet til rådighed.

Han bakkede dem op, gav dem chancen. Sagde ingenting!

Det afkræver respekt og det gør at man må give ham, at lige nu tegner han det perfekte billede udadtil for århusianerne.

Fra dette fanmedies side er der ingen tvivl om, at der må have foregået nogle diskussioner mellem ham og fodbolddirektøren.

De kan umuligt have været enige om alle de ting, der er foregået hen over sommeren.

Men når det er kommet til at udtale sig, har opbakningen fra vestjyden til Carsten V. Jensen været upåklagelig. Der har ikke været stillet spørgsmål, kun respekt og tro på at fodbolddirektøren leverede varen.

Dette til trods for, at det cheftræneren mistede i sommerferien på ingen måde er blevet erstattet.

Det er forsøgt med mange forskellige alternativer og mestertræneren har forsøgt at blande kortene ud fra disse nyerhvervelser, men stillingen siger alt.

Hidtil er det på ingen måde bestået.

Måske fordi det er blevet hverdag, måske fordi AGF er blevet læst og de spillere der skulle træde i karaktér, ikke har evnet at gøre det.

Samtidig har de spillere man hentede til, måske heller ikke formået at levere det man forventede.

Men ingen brokker sig, alle bakker op. Magnus Knudsen var ude med kritik efter fiaskoen i Horsens og der var tydelige frustrationer at spore hos Jakob Poulsen. Men så var det også det.

Cheftræneren var ærlig og dybt, dybt skuffet da han udtalte sig søndag aften. Sjældent har ansigtsfolder sagt så meget.

Han behøvede faktisk ikke at udtale sig. Men det var ikke hård kritik der kom fra ham. Der blev uddelt kritik, men ikke sådan at man tænkte krisemøde.

Når det fra undertegnedes side nævnes, at der ikke findes alternativer til Jakob Poulsen som cheftræner for AGF, handler det om den igangværende spillestil og typerne han har til rådighed.

Eksempelvis nævnte naboen Bo Henriksen. Men lige meget hvor spændende Bo Henriksen må være og i øvrigt hvor god han er som ekspert i fjernsynet, er han som cheftræner og med hans tilgang til spillet, ikke typen som AGF søger.

Godt nok er han resultatorienteret, men spillestilen ville skulle lægges helt om og mange af de spillere der lige nu indgår i startopstillingen, ville skulle markant anderledes, hvis fynboen skulle afløse mestertræneren.

Så nej, en fyring er ikke løsningen. Omvendt er det klart, at taber man den kommende hjemmekamp til Sønderjyske, begynder alarmklokkerne at ringe lift heftigere end de gør lige nu.

Men der tror undertegnede slet ikke vi kommer hen. Det der føltes som et nederlag i sidste weekend, har gjort så ondt på spillerne, at de og Jakob Poulsen vil gøre alt for, at rette op på det den 12. oktober, i en kamp der bliver ekstremt sæsondefinerende.

Naboen købte den ikke, men var spændt på næste akt i historien om AGF anno sæsonen 2026/27 og det er undertegnede da også, men at anbefale en trænerfyring, kommer aldrig på tale herfra!