VEJLBY: Det lyder som en stor kamp, når man lørdag i Vejlby byder velkommen til opgøret mellem AGF og FCK i A-Ligaen, det er det desværre bare ikke.
Det er den absolutte bundkamp i rækken, hvor århusianerne indtager sidstepladsen og FCK ligger næstsidst, seks point foran.
Dermed så kunne man jo godt på forhånd tro at opgøret var ligegyldigt, men sådan hænger opgøret på ingen måde sammen.
For AGF jagter i den grad sæsonens første sejr, en sejr der gør at man igen kan ånde luft, hvorimod et nederlag vil sende holdet ni point efter oprykkerne og så begynder det altså at blive ret så kriminelt.
A-LIGAEN
7. RUNDE, LØRDAG DEN 12. SEPTEMBER, KL 13
AGF (10.p) – FC København (9.p)
Dommer: Sandi Putros
Linjedommere: Martin Outzen og Dennis Wollenberg Rasmussen
4. dommer: Julie Alsbro Thomsen
FansAGF.dks bud på AGF’s startopstilling (3-4-1-2):
Marie Gade – Milla Højløkke Ahrenholt, Laura Guldbjerg, Silke Lynge Larsen – Sofie Jørgensen, Ea Rasmussen, Lærke Tingleff, Cecilie Johansen (anf.) – Dagmar Willemoes Jørgensen – Mie Lerche, Mathilde Braithwaite
Skader: Clara Littrup og Signe Holt Andersen
Karantæne: Julie Poulsen
Manager: Søren Kiilerich
FansAGF.dk’s bud på FCK’s opstilling (4-4-2):
Ann-Kathrin Differ – Silja Weinell, Lucy Roberts, Ida Skovbo, Ally Green – Frederik Benfeldt, Emmaliina Tulkki, Viktoria Wik, Emma Brandt – Maria Hovmark, Anisa Saini
Træner: Maja Lindqvist
Stadion: Ceres Park Vejlby, Vejlby Centervej 53, 8240 Risskov
TV: TV2 Play (12.55)
Hvad er det så at manager Søren Kiilerich og hans spillere skal sætte deres lid til? Er der overhovedet noget…?
Hvis man spørger angriberen Mathilde Braithwaite, som dette fanmedie jo tidligere på dagen bragte et interview med, er troen intakt i truppen og en af grundene til dette, kan sagtens være sidste weekends præstation i Herning.
Godt nok tabte man, fristes man til at sige, som sædvanlig, men der var alligevel noget fremgang i spillet.
Dermed bør tilgangen til kampen også være klar for bundholdets spillere, som gør, at hvis man ikke har det store at give sig til alligevel, så tag ud til Vejlby lørdag og støt dem.
Den mere direkte spillestil, den langt mere målsøgende fodbold og vigtigst af alt, evnen til at sætte eksempelvis hurtigløberen Mathilde Braithwaite op, gjorde altså en forskel på MCH Arena.
I modsætning til den kamp, skal man dog ikke forvente at gæsterne fra FC København lørdag kommer med samme afslappede, næsten nonchalant tilgang. Det gjorde FCM og det gjorde HB Køge også!
Der skal lægges en kontant arbejdsindsats for dagen og så skal man simpelthen begynde at score på sine chancer.
Skyd nu på mål, d’damer. Udefra, fra kanten, tag nogle chancer og forsøg. Tro nu på, at hvis I forsøger med afslutningen, så kan der ske noget. Måske en returbold, måske går bolden i mål…
Det er det de andre hold gør og får mål ud af det. Lige nu og her, skal det ikke være smukt og kønt.
Med 3-4-2-1-formationen in mente, er der ingen tvivl om at Ea Rasmussen og Lærke Tingleff, samt Sofie Jørgensen og Cecilie Johansen får vitale roller på den centrale midtbane og wingbacksene.

Foto: Susan de Klerk
Der skal naturligvis lukkes af defensivt, hvor AGF jo om nogen i denne sæson, er kendt for at være særdeles gæstfrie og modsat så skal angriberne altså sættes op.
For modstanderen fra Parken kommer altså med to succesoplevelser i rap, nemlig deres sejr i derbyet i Brøndby på 3-1 og senest en snæver 1-0-sejr over en anden oprykker, ASA.
Men igen, hvis AGF skal have en sejr lørdag, handler det om dem selv.
Derudover så kræver det også, at holdets trænerstab arbejder videre med samme startellever som sidste gang, så holdet får en mulighed for at følge op på præstationen.
Alle de mange udskiftninger, både i systemet, konceptet og på de respektive pladser på banen, gavner ikke.
Det forvirrer, men i sidste weekend, der så man et bundhold, der viste at de vil det her og med de første 6. runder i sæsonen in mente, er præstation i sidste weekend, det største selvtillidsboost man som hold overhovedet kan få.
Men hvor klar er man så i forsvaret, hvor Laura Guldbjerg, Milla Højløkke Ahrenholt og Silke Lynge Larsen skylder sig selv en succesoplevelse og den succesoplevelse er at få fjernet de personlige fejl.
Ikke noget med at spille satsende afleveringer. Få nu fordelt rollerne i det forsvar og vær over modstanderen hele tiden. Spil nu sikkert, enkelt og los til Langtbortistan, hvis det er påkrævet.
Gæsterne havde altså lukket altså 18 kasser ind, inden de vandt derbyet i Brøndby og ni af dem kom altså imod FC Nordsjælland, så det er altså ikke en modstander, der ikke kan rystes.

Foto: Susan de Klerk
Men skal dette ske, kræver det, at man tror på det man foretager sig og får overført takterne fra hovedparten af de første 45 minutter og hele anden halvlegen fra opgøret mod FCM.
For så kan er pludselig ske ting og sager. Lige nu er det ligeså meget psykisk, som det er mentalt, at holdet kæmper. De har vænnet sig til at komme bagefter, tænk nu hvis de pludselig kom foran.
Det kræver at man får sat anføreren op på wingbacken, at man får lagt afleveringerne til Braithwaite og det handler om, at man får sagt til sig selv, at man faktisk godt kan vinde.
Vi ved alle, at det som regel er det første skridt i jagten på en sejr i en sæson og det skridt kan være det sværeste at tage, nu skal AGFerne så vise at de kan…



