LYNGBY STADION: Skal vi ikke starte med at tage startopstillingen fra lørdagens kamp i Lyngby, hvor AGF jo som bekendt fik 2-2.
Nuvel, det var en oprykker, men følgende 11 startede inde: Mads Hedenstad – Mohammade Camara, Frederik Tingager, Christian Storch – Frederik Emmery, Oskar Haugstrup, Jens Jønsson, Mikael Anderson – Kristian Arnstad, James Bogere, Tobias Bech.
Se lige igen på det forsvar og den midtbane. Der er altså nogle unge fodboldspillere i blandt!
For år siden havde det været fuldstændig utænkeligt. Men lørdag aften var de med fra start og efter lidt mere end 10 minutter, jamen så måtte de undvære en skadet Frederik Tingager fra forsvaret og i stedet tilføje Eric Kahl.
SENERE KOM OGSÅ Luka Callø på banen. Jo man forstår, hvorfor enkelte medier mente at det var pinligt at AGF ikke fik et bedre resultat i Kongens Lyngby, få dage efter at mestrene havde leveret dansk fodboldhistorie i Polen!

Foto: AGF.dk
For undertegnede er den kritik er gåde. Naturligvis ville en sejr have været det foretrukne, men helt ærligt, havde man vundet opgøret, havde det været tyveri ved højlys dag.
For der var ikke mere at komme efter for spillerne.
Målmand Mads Hedenstad diskede op med klasseredninger, men rundt omkring på resten af banen, var der ikke mere at komme efter.
Energien var væk og det var da også kun takket været Jens Jønsson, at holdet fik det ene point med sig selv.
ALLIGEVEL BETRAGTER UNDERTEGNEDE det point som værende fantastisk. Ja, vanvittig flot faktisk. Spillet var på ingen måde godt nok.
Men helt ærligt; så man hvor færdig spillerne var onsdag aften, er det fuldt ud forståeligt, at de ikke havde mere at give af, lørdag i Superligaen.
Kigger man samtidig på skadeslisten, hvor otte spillere pt er placeret, otte spillere hvoraf flere af dem formentlig havde været en del af startopstillingen hvis de var klar.
Men tænk; hvor er det imponerende at cheftræner Jacob Poulsen valgte at bringe så unge spillere på banen lørdag og at de så samtidig ikke faldt ikke igennem.
PRÆCIS SOM I POLEN, hvor de unge leverede langt mere, end man kunne have forventet foran mere end 40.000 fanatiske polske fans.
Nej, i modsætning til tidligere i AGF, var de klar. Forberedt og mentalt trænet op i hvad der ventede dem og kunne på ingen måde klandres pointtabet.

Foto: Sportsphotos.dk
DET I SIG SELV er fantastisk og vidner om hvor meget Jacob Poulsen har rykket denne trup. Tidligere var århusianerne blevet kørt ud på røv og albuer i et opgør ude mod oprykkerne fra Lyngby.
Bagefter havde de kigget slukøret ned i græsset og ledt efter en grimasse der passede.
Lørdag var frustrationerne store over at man ikke leverede en bedre præstation, men fakta er bare, at pointet situationen taget i betragtning var mere end godkendt.
For i AGF er de unge spillere nogen man ser en fremtid i. De konkurrerer ikke bare på lige fod med de ældre spillere, de er altså i betragtning til startopstillingen og bliver brugt, uden tøven, hvis der er brug for dem.
UWE RÖSLER, tyskeren hvis søn netop er ankommet til klubben, var ikke god til den slags. Han så dem absolut ikke dem som nogen, der skulle bruges på banen, men det gør Jacob Poulsen.
Det kan være med til at redde denne sæson. For det betyder formentlig, at mestrene på intet tidspunkt kommer i en situation, hvor man står tilbage og undrer sig over hvorfor de starter inde.
Jovist, Camara var tættere på en udvisning, efter nogle situationer hvor han gik meget hårdt til Lyngby-spillerne, men hellere det end at han kigger på dem og lader sig kyse.
Oskar Haugstrup havde det rigtig svært, blev pillet ud i pausen, men helt ærligt, han fik tilliden og den vokser han af.
DET ER MED TIL at bygge på i fremtiden og gør, at nu længere frem vi kommer, jamen desto stærkere er dette mandskab. Derfor var lørdagens uafgjorte resultat langt mere værdifuldt, end man måske først antager.

For hvis det betyder at AGF leverer mod aserbaidjanske Sabah Baku på onsdag i Champions League-kvalifikationens tredje runde, og så igen ugen efter, så er lørdagens 2-2’er hurtig glemt.
Det er Europa der satses på, det er her spillerne skal være klar. Det er her århusianerne gerne vil vise sig frem.
DERFOR VIL JEG rose cheftrænerens valg. Rose de unge spillere for ikke at falde igennem og rose anføreren for at træde i karaktér, det er nye tider i århusiansk fodbold og mestrenes fans elsker det…




