BETANO POKALEN: Hvis man kender til hold som Skovshoved IF, FC Sydkysten, Espergærde IF og Frederikssund, så følger man godt med i hvilke hold det er der hører hjemme i Danmarksseriens Pulje 1.
Her hører AGF’s modstander i pokalturneringens 1/16-delsfinaler onsdag aften nemlig hjemme.
Boldklubben Skjold spillede i weekenden 2-2 med NB Bornholm på hjemmebanen i Fælledparken og derfor er holdet også placeret sidst med et point efter 6 kampe og en målscore på 5-14.
BETANO POKALEN
1/16-DELSFINALERNE
ONSDAG DEN 16. SEPTEMBER, KL 18
Boldklubben Skjold (DS) – AGF (Superligaen)
Dommer: Frederik Svendsen
Linjedommere: Victor Skytte og Christian Ginderskov Hansen
FansAGF.dk kommer ikke med bud på de to holds opstillinger
Adresse: Østerbro Stadion, Gunnar Nu Hansens Plads 7, 2100 København Ø
TV: Viaplay og Viasat Sport News
Alligevel er der ingen tvivl om favoritværdigheden for Jakob Poulsen og hans forsvarende danske mestre, som allerede tirsdag kørte mod Sjælland. For De Hviie trænger til en succesoplevelse efter en start på Superligaen, der mildeste har været forfærdelig.
Holdet har endnu ikke præsteret at vinde i denne sæson, men det må man formode ændre sig, når holdet onsdag aften møder bundholdet fra Danmarksserien.
Naturligvis er AGF notorisk kendt for at have det svært når modstanderen kun kan overraske, pakker sig og håber på at kunne holdet nullet i længst mulig tid, samtidig med at de så selv slår til på en tilfældighed.
Det til trods har århusianerne så meget kvalitet, at skuffelsen fra søndag allerede skal være vasket væk, for det var ikke kun negativt det hele.

Foto: AGF.dk
Det eneste der manglede var at omsætte de mange muligheder til mål, for havde man haft skarpheden og kynismen med til Farum, var det formentligt blevet til mere end et 2-0-nederlag.
Men for en stund er de kæmpe favoritter onsdag aften og så må vi da håbe, at de langt om længe får en sejr i denne sæson, mulighederne bør i hvert fald være der…



