VEJLBY: Man kunne faktisk tydeligt mærke det på træningsbanen denne torsdag ved Idrætshøjskolen, hvor AGFs A-Liga-mandskab forberedte sig på søndagens opgør mod Kolding IF.
Normalt er der masser af smil og sjov på træningsbanen, men dette var gemt fuldstændig væk, da FansAGF.dk kiggede forbi.
Faktisk var der langt mere koncentration, end undertegnede tidligere har oplevet.
For både manager Søren Kiilerich og assistenttræner Anders Fedder Kristensen var meget på og i store dele af træningen, var det sidstnævnte der instruerede fra sidelinien.
Kvalitet i afleveringerne
I de forskellige øvelser var fokusset også stor. Der blev virkelig lagt kvalitet i afleveringerne, indlæggene var der også, men boksspillerne var ikke så skarpe.
Overordnet var det tydeligt at se, at lørdagens derby-nederlag havde gjort ondt.
Midtbanespilleren Ea Rasmussen var én af dem, der virkelig gik forrest.
Med nede og hjælpe i forsvaret, koncentreret med afleveringerne og udtrykket sagde alt om de følelser hun løb rundt med, og at der skal revancheres noget på søndag.
Efter træningen udtalte hun sig så til dette fanmedie;
Energien skulle findes

Foto: Sportsphotos.dk
– Hvordan syntes du ugen er gået på træningsbanen, frem mod søndagens kamp mod Kolding IF?
– Vi har haft en uge, hvor vi lige skulle finde noget energi igen. Vi skulle også finde noget tro igen og det syntes jeg vi er lykkedes fint med.
– Så jo, vi har haft en god træningsuge og forberedt os godt på, hvad det er der venter, så vi forhåbentlig kan præstere bedre end i weekenden, indleder hun..
– Kolding IF fik jo en pæn snitter tirsdag aften hjemme mod Fortuna Hjørring med 2-6, kan I som hold bruge det til noget?
“Der er rigtig meget. Derfor er vi også gået tilbage til det helt basale. Vi ved godt at der skal simpelthen lægges noget mere indsats og vilje i det leverer på banen”
Ea Rasmussen om hvad der skal ændres inden søndagens kamp mod Kolding
Revanche, tak!
– Nej, det har vi overhovedet ikke fokuseret på. Vi kommer selv fra et nederlag, så det er formentlig to hold der gerne vil revanchere noget.
Netop nederlaget mod ASA i weekenden gruede Ea Rasmussen for at snakke om.
Det var meget tydeligt efter denne torsdagstræning, at det gjorde meget ondt stadigvæk og derfor kunne man godt mærke, at hun gerne vil undgå at skulle snakke om det. Alligevel blev der sat ord på over for undertegnede;
– Jeg ved godt spørgsmålet er irriterende, men hvad er det I skal ud og revanchere efter kampen mod ASA?
Tilbage til det basale
– Der er rigtig meget. Derfor er vi også gået tilbage til det helt basale. Vi ved godt at der skal simpelthen lægges noget mere indsats og vilje i det leverer på banen.
– Så for os som hold, handler det om at vi viser en anden side af os selv. Der skal løbes langt mere og vindes nogle dueller.
– Så må det fodboldmæssige kom bagefter, analyserede hun kontant.
– Hvad med dig selv, er du kommet godt i gang oven på en kort opstart?
– Ja, det syntes jeg, for det har været en kort komprimeret opstart. Jeg føler lidt at man har været nødt til at løbe sig varm. Men det går da fremad.
Fight og vilje
– Hvad forventer du så Kolding IF kommer med på søndag?
– De kommer med det de altid gør. Det handler om fight og vilje, og så er det lange bolde. En masse duelspil, som vi naturligvis skal kunne matche og så imod, sluttede hun.
Det er som sagt søndag klokken 11.30 på Ceres Park Vejlby, at Ea Rasmussen og holdkammeraterne møder Kolding IF.




