Efteråret kræver mirakler i A-Ligaen for AGF, ovenpå meget svagt transfervindue

VEJLBY: Lige som hos mændene, er transfervinduet også så godt som lukket hos kvinderne og det er på tide at evaluere på hvad der egentlig er sket. Hvad har det betydet og hvad bliver konsekvensen for AGF’s kvinder i A-Ligaen i efteråret.

Ingen tvivl om at foråret gjorde rigtig, rigtig ondt i Vejlby og det gjorde det helt sikkert også da Johanne Guldbæk, Sofie Vendelbo, Elvira Nejmann, Julie Mathiasen og Signe Baattrup i løbet af sommeren forlod klubben.

Nejmann var uden for diskussion forårets bedste spiller i AGF og hun skiftede gratis til Brøndby.

Anfører Vendelbo smuttede til oprykkeren FC Midtjylland, Mathiasen skiftede til svenske FC Rosengård og netop de to udgjorde eksempelvis en stærk akse i forsvaret. Modsat ville Guldbæk til udlandet, for at prøve sig selv af.

Dermed var det også spændende hvad klubben, der går efter at have landets bedste deltidssetup hos kvinderne og som samtidig bevidst har som ambition at tiltrække de største talenter fra nærområdet og Danmark generelt, ville gøre på transfermarkedet.

Lad os bare være ærlig med det samme, det er meget lidt imponerende hvad de forskellige spillere man har hentet ind, indtil videre har budt ind med.

Det er blevet til fire forsvarsspillere og en midtbanespiller og reelt er det vel kun midtbanespilleren Lærke Tingleff, hentet i portugisiske Porto, som man kan kalde en form for forstærkning.

Laura Guldbjerg var, for undertegnedes vedkommende, fuldstændig ukendt, da hun blev præsenteret og et nærmere research på nettet gjorde ikke undertegnede klogere.

Hun havde spillet i norsk fodbold, før hun kom fra det spanske, men hvad angår kampe, var det meget lidt der var at finde på hende. Skal vi være venlige i bedømmelsen, så mangler hendes kvaliteter at komme til sin ret i den hvide trøje.

Hun er startet inde flere gange, men har ikke kunnet spille en hel kamp og taget i betragtning af, at hun skulle være en leder, så er hendes præstationer indtil videre dumpet med et brag.

Efterslæbet har tilsyneladende været alt for stort og samtidig har det været tydeligt, at hun ikke har spillet mange kampe igennem en længere periode.

Guldbjerg skal virkelig oppe sig i efteråret, hvis man skal kalde hende for andet end bare en tilgang!

Ved siden af hende blev Julie Poulsen hentet tilbage til Århus, efter at have spillet i Kolding.

Om hende kan det skrives, at hun på dagen hvor hun blev præsenteret i AGF, fik kontrakten gensidig ophævet efter gensidig aftale om formiddagen og få timer efter, var hun på plads i Vejlby.

Det lyder nemt og enkelt, måske har det også været lige præcis det. Bulletinerne gik på, at hun trængte til at prøve noget nyt og dermed også blive presset i et andet træningsmiljø, men hun har bare kostet i kampene, blandt andet med et straffespark.

Derudover har hun generelt virket hamrende usikker og udvisningen i hjemmekampen mod HB Køge siger alt.

Desværre mangler vi stadigvæk at se, at hendes tilstedeværelse på banen er en forstærkning for klubben.

Faktisk er det meget svært at vurdere, hvad det egentlig er AGF har set i hende da de skrev kontrakt med hende.

Milla Højløkke Ahrenholt er også kommet til, men her er historien desværre det samme.

Så alligevel ikke helt; hun har måske været en lille smule mere overbevisende end de to andre, men det er også kun en lille smule. Om hun er den leder der mangler i forsvaret, skal være meget usagt.

Men hun er startet inde i samtlige kampe og igen med de mange indkasserede mål, man ikke bare kan, men skal stille spørgsmålstegn ved, om ikke der mangler noget nede bagved.

Caroline Ahle på 17 år blev præsenteret forleden dag. Kommet til fra FC Midtjylland, men det er nok primært U/19-Pige-DM-mandskabet hvor hun skal vise sig frem.

Til sidst er der Lærke Tingleff, som altså kom til fra Porto og hun er umiddelbart den spiller, der har sat det klareste aftryk, på den centrale midtbane ved af Ea Rasmussen.

Lærke Tingleff har igennem karrieren været ramt af mange skader, men har faktisk vist sig fornuftigt frem i AGF-trøjen. Man kan derfor håbe at når holdet som efteråret skrider frem og bliver spillet ordentlig sammen, er en af dem, der for forhåbentlig kan træde i karakter.

For det er det der mangler på mandskabet.

Naturligvis er man hårdt ramt af skader, men med undtagelse af Signe Holt Andersen, der er en regulær kulturbærer, er det vel ikke Clara Littrup og Line Aarhus der skal ind og gøre forskellen.

Begge to er offensive indslag, men begge har stadigvæk det helt store gennembrud til gode. Det til trods for at Line Aarhus sidste efterår var holdets topscorer, men skader har ødelagt meget for hende.

Anfører Cecilie Johansen var AGF’s bedste i lørdag, hendes absolut stærkeste præstation i Den Hviie– trøje i lang tid.

Men der er altså flere der skal steppe op, hvis dette efterår for alvor skal blive alt andet end en kæmpemæssig fiasko.

Med tanke på at man har ændret system (fra 4-3-3 og over til 3-4-1-2) og med tanke på hvad man har kunnet tiltrække, må man også på ledelsesgangene i AGF Kvindefodbold være nødt til at genvurdere hele situationen til i løbet af efteråret.

Er dette setup virkelig vejen frem, er dette måden at hente spillere til, hvis de ganske enkelt ikke har niveauet og kvaliteten. Er ambitionen i Vejlby virkelig ikke mere end at ligge i bunden og så formentlig klare sig i kvalifikationsspillet, når man skal op mod holdene fra B-Ligaen.

Hvis det ikke er og man mener man vil mere end dette, skal der godt nok ske store ændringer. Det kommer til at kræve meget og spillerne har allerede været rigtig meget igennem.

Tænke sig, de nærmer sig et år fra seneste sejr, det tærer på alt hvad der tæres kan på en fodboldspiller og på den baggrund, er det jo imponerende at man i lørdags præsterede som man gjorde.

Nu er det jo så spændende, om manager Søren Kiilerich vælger at køre videre med spillestilen fra i weekenden. I så fald kan det jo være, at der kommer til at ske fremgang, men spørgsmålet er jo allerede nu, om ikke det er for sent.

Næste modstander er lørdag FC København, en ekstrem vigtig kamp for holdet fra Vejlby. En sejr, vil kunne ændre rigtig meget, en uafgjort vil lade holdet stå i stampe og et nederlag, så er man tilbage ved scratch.

Konklusionen er indtil videre at transfervinduet var alt andet end godkendt og at efteråret kræver mirakler, men om det sker, er en historie vi tager en anden dag…