En moden 18-årig pige der kom fra FCN, er klar til at udvikle sig i AGF

Sofie Lundberg fik ikke den ønskede spilletid i Farm, så hun skiftede gratis i vinters til AGF. Her har hun fået to chancer fra start og har ellers leveret på træningsbanen og i de U/19-kampe hun har fået…

AW
Alexander Witved
26. maj 2026 · 21:22
Del
Sofie Lundberg er 18, moden og meget målrettet / Foto: AGF.dk

VEJLBY, KUNSTSTOFFET: Lad historien starte ved den seneste hjemmekamp, den som endte 0-0 mod FCN.

For det skulle selvfølgelig være i den kamp, at den 18-årige Sofie Lundberg med fortid i netop Farum, fik sin anden plads i startopstillingen i den hvide AGF-trøje.

Fast besluttet

Men nu var hun der, fast besluttet på at gøre det godt, syntes hun havde fortjent det efter at have lagt mange timer på træningsbanen og så havde hun langt om længe havde overbevist cheftræner Søren Kiilerich om at nu skulle det være.

Kampen endte godt nok målløst, men offensivspilleren Sofie Lundberg gjorde sig bemærket ved at score et mål, et mål der desværre blev annulleret for offside…

Men efter kampen var man ikke i tvivl om glæden over at starte på banen for anden gang i foråret var stor, selvom det også meget tydeligt irriterede hende meget, at man lod FCN overtage styringen efter pausen og i perioder spillede for panisk.

FansAGF.dk fik efter mandagens eftermiddagstræning fat i hende til en snak om træning, karrieren og ambitionerne og vi satte os på en bænk uden for hallerne ved Vejlby-Risskov Centeret;

FAKTA

Navn: Sofie Zinn Lundberg

Født: 01.04. 2008

Højde: 160 cm

Tidligere klubber: Åholmen IF, Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF) og FCN

Nuværende klub: AGF

Foretrukne position: Venstre fløj

Ungdomslandskampe: U/16:12, U/17:12, U/19/6

Læs mere

Er ikke højtråbende

Hvordan er du så på træningsbanen, er du den højtråbende eller hvordan?

– Nej, jeg er ikke højtråbende, men jeg er heller ikke den stille type og i kampene er jeg vist højtråbende, det må jeg nok indrømme, grinte hun

Men hvorfor startede hun overhovedet til fodbold?

– Jeg startede med at spille fodbold som 8-årig, og jeg havde inden da prøvet mange andre sportsgrene, men det var ikke lige noget for mig. Så spillede jeg fodbold med drengene i pausen i skoletiden og derfra bed det sig fast og så valgte jeg ganske enkelt at starte fordi jeg syntes det var sjovt og det syntes jeg stadigvæk det er, indleder hun.

Hun er meget positiv og så er der noget over den imødekommende sjællandske accent.

Nu er hun jo kun 18 år, men alligevel har hun spillet lidt steder, inden hun i vinters altså skiftede gratis fra FCN til AGF.

Sofie Lundberg har fået spilletid på A-Liga-holdet, men har ellers været en leder på U/19-holdet, når hun har spillet der
Foto: AGF.dk

Først spillede hun i klubben Ålholm IF, dernæst Ballerup-Skovlunde Fodbold, inden hun til sidst endte i Farum. Så hvorfor skiftede hun så i vinters?

FCN satsede på ældre spillere

– Overvejelserne bag skiftet handlede meget om at prøve noget nyt og udvikle mig som person. Derudover var der ikke meget spilletid til mig i FCN, hvor man satsede på ældre spillere og det spillede naturligvis også ind.

– Men jeg følte, at det var det rigtige tidspunkt at tage næste skridt og komme ind i et miljø med nye krav og erfaringer, forklarer hun.

“Hun er en ung talentfuld spiller, som har en stor fremtid foran sig. Hun har tydelige spidskompetencer, og er virkelig dygtig i en mod en offensivt. Det er hun ikke mindst fordi hun har modet til at udfordre”

Holdkammeraten Signe Holt Andersen om Sofie Lundberg

Blev du stillet noget i udsigt ved skiftet?

– Nej, jeg blev ikke lovet noget konkret inden jeg tog skiftet. Men for mig handlede det mest om mulighederne for at udvikle mig og arbejde mig til tingene, fortæller hun.

En af dem der har fulgt Lundberg i de par måneder hun har været i AGF, er holdkammeraten Signe Holt Andersen og hun sætter følgende ord på det 18-årige talent:

Har modet til at udfordre

– Hun er en ung talentfuld spiller, som har en stor fremtid foran sig. Hun har tydelige spidskompetencer, og er virkelig dygtig i en mod en offensivt. Det er hun ikke mindst fordi hun har modet til at udfordre. Derudover kan man på træningsbanen se, at hun føler sig mere og mere tilpas på holdet og så arbejder hun bare stenhårdt, forklarer Signe Holt Andersen.

Cheftræner Søren Kiilerich bakker op, han er også meget imponeret over Lundbergs professionelle tilgang og væremåde i forhold til det at være skiftet til Århus og AGF:

– Når man tænker på at hun er 18 år, er flyttet hjemmefra og bor alene i Århus, så er det både meget modent og meget imponerende. Derudover har hun været utrolig ydmyg i forhold til hendes træning og bare arbejdet stenhårdt.

Trådt i karakter som leder på U/19-holdet

– Hun havde helt sikkert håbet på flere spilleminutter i A-Ligaen, men dem har hun så i stedet fået hos U/19-holdet og her er hun bare trådt i karakter som en leder, så det er altså imponerende.

– Men vi har fået en talentfuld spiller ind og det er vi meget glade for og ingen tvivl om at hun har en stor karriere foran sig som spiller, med hendes vilje og dedikation og modenhed kan hun nå langt, forklarer cheftræneren.

– Hvordan vil du beskrive hende som spiller?

– Hun kan dække alle de offensive pladser, hun skal stadigvæk arbejde med hendes afslutninger, men hun udfordrer godt og det allerbedste er det skud hun har. Vi har ikke set det bedste fra hende endnu, slutter han smilende.

Som de fleste andre hos kvinderne, er hun kun på en deltidskontrakt. Ved siden af fodbolden går hun på gymnasiet, hvor hun er i gang med at tage en HF. Udover dette bruger hun meget tid sammen med venner og familie.

– Men hvordan har hun så oplevet skiftet fra lille Farum til universitetsbyen Århus?

Er blevet taget godt imod

– Jamen jeg synes Århus er en rigtig god by. Det virker til, at der er et godt sammenhold i byen, og generelt er det bare et fedt sted at være. Derudover er jeg bare blevet taget virkelig godt imod af mine holdkammerater og dem i klubben, så der er ikke noget der, det har virkelig været fantastisk – ja jeg elsker sgu AGF…

Kan hun så mærke store forskelle på at være skiftet fra FCN til AGF?

Sofie Lundberg fik chancen fra start mod Kolding i forårspremieren og
senest mod FCN i Vejlby, men samtidig har hun leveret benhårdt på træningsbanen
Foto: AGF.dk

– Naturligvis er der forskelle på måden man gør det i FCN og så her i AGF. Det handler både om spillestil og miljøet, men begge steder har fokus på udvikling og på at spille modigt med bolden. Jeg føler, at jeg kan bruge mine kvaliteter godt i systemet her. For systemet passer mig godt, smiler hun.

Når man nu er offensiv anlagt, hvilken position er hun så bedst på?

– Det er klart den offensive del af spillet der er der, hvor jeg er stærkest. Hvis jeg skulle vælge en plads jeg helst vil spille, er det helt klart den venstre siden, hvor jeg kan udfordre, skabe chancer og være direkte i mit spil.

“Når man tænker på at hun er 18 år, er flyttet hjemmefra og bor alene i Århus, så er det både meget modent og meget imponerende. Derudover har hun været utrolig ydmyg i forhold til hendes træning og bare arbejdet stenhårdt”

Cheftræner Søren Kiilerich beskriver Sofie Lundberg

Mod FCN var det netop i venstre siden at hun startede.

Ingen tvivl om at hun tror på sig selv og hvad er så ambitionerne for Sofie Lundberg?

Drømmer om England

– Mine ambitioner er stadig at udvikle mig så meget som muligt og på sigt spille professionelt i udlandet. England er helt klart en drøm, men samtidig er det også vigtigt for mig, at jeg har det sjovt og nyder det, jeg laver, forklarer hun.

I denne sæson har hun fået mange indhop og altså kun startet inde to gange, den ene i forårspremieren mod Kolding altså senest kamp mod FCN, hvordan ser hun på mulighederne fremover?

– Jamen jeg håber da at på få mit gennembrud i næste sæson, det er min plan, slutter hun denne snak.

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag