NATURE ENERGY PARK: De gav den alt hvad de kunne.
Men kvaliteten og marginalerne manglede når det virkelig gjaldt og derfor formåede AGF ikke at følge op på den række af spillemæssigt flotte præstationer, som holdet havde leveret, da de tirsdag aften tabte med 1-0 i Odense.
A-LIGAEN
9. SPILLERUNDE, TIRSDAG 29. SEPTEMBER KL. 18
OB – AGF: 1-0 (1-0)
Mål: 1-0 Laura Pauli Jørgensen (6.)
Dommer: Frida Klarlund
Advarsel: Emma Iljoski
Sted: Nature Energy Park, Højstrupvej 5, 5200 Odense V
Tilskuertal: Ca. 275
Dagens AGF’er: Cecilie Johansen
OB’s opstilling (3-5-2):
Laura Wornøe Nielsen – Sofie Thrige Andersen, Ida Olsen, Laura Kjærgaard – Emilie Henriksen (anf.)/Marie Holmgaard (46.), Ester Dahlmann/Mille Bech (60.), Laura Pauli Jørgensen/Sofie Yde (60.), Lærke Friis, Emma Iljoski – Frøya Ebbesvik/Camille Rexbye (83.), Liv Rasmussen/Louise Wadstrøm (72.)
Cheftræner: Kasper Mayland
AGF’s opstilling (3-1-4-2):
Marie Gade – Julie Poulsen, Milla Højløkke Ahrenholt, Silke Lynge Larsen – Ea Rasmussen/Laura Guldbjerg (79.) – Sofie Jørgensen/Cecilie Harsløf (65.), Dagmar W. Jørgensen, Sofie Lundberg, Cecilie Johansen (anf.) – Mie Lerche/Mathilde Braithwaite (65.) og Signe Holt Andersen
Manager/cheftræner: Søren Kiilerich
Bundholdenes kamp
Det var et to bundhold der mødtes tirsdag aften i Odense, men det kunne dog ikke ses fra kampens start. Gæsterne forsøgte at sætte sig på kampen, mens værterne lurede på omstillinger.
De første fem minutter bød ikke på det store drama. Men efter seks minutter, ud af det blå, kom værterne foran.
Hjemmeholdets Lærke Friis strøg igennem i venstre siden, lagde et godt indlæg, der endte hos anfører Emilie Henriksen, der sendte den videre til Laura Pauli Jørgensen, der skød på mål.
Hendes afslutning blev afrettet af Ester Dahlmann lige uden for feltet og snød AGF’s målmand, Marie Gade i målet.
Derfra var det en rolig kamp. Masser af nærkampe, et AGF-hold der forsøgte at finde den rigtige aflevering, mens værterne lurede på fejl fra AGFerne.
Gæsterne kæmpede
Især i venstre siden hos Julie Poulsen i AGF’s forsvar, forsøgte OB’erne at skabe chancer, men udover den tidlige scoring, var det så som så, hvad det var de skabte.
Gæsterne fra Vejlby kæmpede sig stille og roligt ind i kampen.

Foto: AGF.dk
De kom frem til et forsøg fra Dagmar Jørgensen, der dog gik et pænt stykke uden om mål. AGF lurede hele tiden på at sende Cecilie Johansen på højre wingbacken afsted, når OB forsvarede sig højt, eller angriberen Mie Lerche afsted.
Men da Lerche ikke er den hurtigste, blev det ikke farligt.
God dribletur
Signe Holt Andersen forsøgte sig med en dribletur i højre siden, men da hun kom ind i feltet, var der bare ikke nogen AGFere der var klar til at færdiggøre Signe Holts forarbejde.
Meget sigende var det et hjørnespark fra Cecilie Johansen der ni minutter før pausen pludselig endte hos en pænt fri Ea Rasmussen ved bagerste stolpe, men afslutningen savnet kvalitet og røg ved siden af målet. Men AGF kom frem til chancer, der manglede bare marginalerne.
Fra anden halvlegs start gik AGF ud og fortsatte presset og de kom da også frem til muligheder.
Stor AGF-chance
Efter få minutter var det Sofie Jørgensen der pludselig fik en stor chance inde i feltet, men hun fik ikke nok kontrol over afslutningen og ti minutter senere gentog historien sig.
Igen stod Cecilie Johansen for et godt indlæg, hvor Sofie Jørgensen igen var meget tæt på, men hendes afslutning manglede det afgørende.

holdkammeraterne formåede at score tirsdag aften
Foto: Sportsphotos.dk
Otte minutter senere var det så Sofie Lundberg der i højre siden med en smart aflevering fandt Cecilie Johansen, men hendes indlæg endte mere som en afslutning, der endte i hjørnespark og det blev ikke farligere end det.
Kort tid efter kom værterne til en afslutning, men den røg et pænt stykke over mål.
Det var et presset AGF-hold der ledte efter muligheder. Med tyve minutter igen fik man sendt et forsøg afsted fra indskiftede Braithwaite, men der manglede en tro på at afslutningen ville ramme målet.
Signe Holt-chancen
Pludselig med 17 minutter igen. Ea Rasmussen med en kongeaflevering til Signe Holt Andersen på kanten af feltet, hvor hun fandt plads.

Foto: AGF.dk
Hun vendte om, fik bolden med sig, men værterne var hurtigt flere spillere omkring hende og muligheden løb desværre ud i ingenting. Men gæsterne kunne se, at der var potentiale til minimum et point.
Mathilde Braithwaite kom igennem på et flot forarbejde af første Cecilie Harsløf og så Sofie Lundberg, men Braithwaite opsøgte ikke sin egen mulighed, men spillede bolden tilbage i feltet og så løb endnu en mulighed og optræk til noget, ud i ingenting.
Anføreren forsøgte
AGF forsøgte sig mere og mere individuelt og især anfører Cecilie Johansen forsøgte sig.
Men der manglede hele tiden både marginaler og kvalitet og modsat så var OB med få minutter tilbage tæt på at lukke og slukke, da unge indskiftede Sofie Yde pludselig var helt fri med målmand Marie Gade, men heldigvis for AGF manglede hun kvaliteten til sidst.
Modsat kom Sofie Lundberg også frem til et forsøg, men det truede ikke OB-målet.
Desværre endte det med en fynsk sejr på 1-0.
OB kom frem til et par pæne chancer til sidst, men AGF’erne gav alt og derfor kan de nu for alvor se sig isoleret i bunden, hvor der er syv point op til lillesøsteren på 6. pladsen.
Derudover kan man forberede sig på næste udekamp, der er på lørdag, hvor holdet skal til Kolding.




