En torsdag hvor røven faktisk skulle have klask, men hvor AGF samtidig viste deres berettigelse i Europa…

CEPHEUS PARK: Der sad undertegnede torsdag aften som den sidste, blandt de mange fremmødte journalister, der allerede var smuttet ned til mixed-zone.

Det sted hvor spillerne og træneren skulle udtale sig efter kampen. FansAGF.dk’s udsendte manglede lige det sidste til kampens referat, da to fans pludselig henvendte sig.

Henvendelsen gik på hvad dette var for et område og hvem undertegnede var. Det blev forklaret hurtigt.

EFTER AT HAVE forklaret at det var Disney+’s Zak Egholm der sad foran undertegnede nede på rækken under undertegnede, så fandt de ud af at det var et fanmedie som undertegnede skrev for.

Efter lidt tid, konstaterede den ene så, at han vidste hvad FansAGF.dk var og at han med glæde havde læst blandt andet påstanden undertegnede i tirsdags, hvor røven blev sat i klaskehøjde.

Inden de gik, spurgte begge så ind til, om der kom flere fremover – det gør der med sikkerhed!

Så gik de. Historien blevet skrevet færdig og lagt på Facebook og så skyndte den udsendte skribent sig ned, for at få flere historier.

VI SKRUER SÅ TIDEN tilbage nogle timer. Nu var scenen så medierummet. Startopstillingerne var ventet med stor spænding og der blev gættet på livet løs. Ville hjemmeholdet starte ud med det sikre, eller ville man overraske.

Lad os være ærlige, der blev lavet overraskelser i stor stil. Igen udskiftninger i forsvaret og i angrebet. Jacob Poulsen gjorde Viborg-kampen kunsten efter. Dengang var der otte udskiftninger, men det havde altså ikke skræmt ham.

Startopstillingen blev i den grad analyseret af de fremmødte journalister og fotografer. Flere måtte lige gennemgå den igen og igen. Kunne det virkelig passe, at Jacob Poulsen havde lavet så mange ændringer.

MEN DEN VAR ALTSÅ god nok og der skal faktisk også tilfalde masser af ros for at gøre det. Men betød de mange udskiftninger så, AGF sig ned, lagde de al fokus på kampen søndag i Superligaen?

Ikke umiddelbart bedømt på præstationen på grønsværen. Faktisk tværtimod, men man skal også huske på, at der skulle hentes mål og man har ikke just imponeret pointmæssigt i Superligaen.

Derfor var det forventede nederlag på 1-3, ret beset ligegyldigt denne torsdag aften. Der var denne aften i Randers og ugen før i Lissabon klasseforskel, men AGF faldt ikke fra hinanden.

De gav aldrig op og de blev ikke bombarderet af deres portugisiske modstander igen. Det skete før pausen på Estádio da Luz, det skete ikke i Randers.

DE KÆMPEDE FOR HINANDEN, i alle 90 minutter. Man gav virkelig tilbage til de 8945 fremmødte tilskuere, til trods for at kampens absolutte oplevelser, var spillere iklædt Benfica-trøjer.

Eksempelvis en ung argentiner ved navn Gianluca Prestianni, der kunne have tendenser i retning af en avis afdød Diege Maradona, scorede to gange.

Han var monster provokerende, men hvilken åbenbaring han samtidig er. Det andet var og er en del af hans spil og det kan man lige så godt vænne sig til!

Overblikket førte til flere kæmpe chancer, en kongeafslutning ved 1-3-scoringen og generelt bare en oplevelse.

KONKLUSIONEN MÅ VEL VÆRE, at AGF ville skulle sælge hele holdet og muligvis også det nye klubhus, før de overhovedet kunne overveje, om man skulle sende et bud afsted på ham.

Et godt bud på en mulig pris, kunne være en halv milliard, når han skal sælges!

En anden oplevelse er på midtbanen Leandro Barreiro, der faktisk er luxembourgsk, men af spillestil sagtens kunne være portugiser.

Nøj hvor han bare styrede midtbanen, hvilket overblik og nåh ja, så brændte han en giga chance før pausen. Oplægget til den store chance, kom naturligvis fra en vis argentiner.

RAFA SILVA PÅ højre fløjen scorede også denne torsdag. Men var på ingen måde lige så i øjenfaldende, som i Lissabon for lidt over en uge siden i den første kamp i Europa League.

Generelt var det ikke en modstander der gav sig fuldt ud i returkampen. Det var ikke nødvendigt. De havde stadigvæk klassen, viste formatet når det var påkrævet.

Gjorde hvad de skulle, kom i Europa League-gruppespillet, men tænke sig for en klub som SL Benfica betragtes det faktisk som pinligt!

FOKUSSET OVER MOD VÆRTERNE, var der virkelig intet positivt denne torsdag aften at skrive om De Hviie? Svaret er; jo!

Anfører Kristian Arnstad leverede et meget højt niveau overalt hvor han fik bolden og Gift Links tæt på det samme.

Arnstad er ubestridt en af Superligaens bedste, når han spiller som torsdag aften og man kunne sidde med bange anelser, når transfervinduet endnu ikke er lukket.

Men prisen nærmer sig noget de kender til i Farum…

HVILKET OVERBLIK, fornemmelse for spillet, glid med bolden og nåh ja, så er problemet bare at holdkammeraterne lige mangler det sidste i forhold til ham.

Links viste periodevis de ryk ind i banen og de afleveringer til holdkammeraterne, som kendetegner ham. Han kan noget, når det tager ham.

Men denne aften var Arnstad bare oplevelsen. I forsvaret var Luka Callø, overraskelsen i startopstillingen.

Han har ikke spillet meget, taget modstanderen i betragtning, gjorde han det faktisk pænt. Camara ved siden af gjorde det også fornuftigt, selvom han i for store perioder manglede sikkerheden.

MEN HAN ER ALTSÅ kun 19 år den meget høje maliser, der er mange år og en stor AGF-fremtid i ham.

Han er ikke dygtig med fødderne, mosler for meget i nærkampene og får altså unødvendige advarsler. Lige nu hvor AGF mangler Tingager, er det fantastisk at han starter inde.

Wingbacken Rasmus Carstensen startede også inde, fortjent efter hans udlignende mål i søndags og udover målet, jamen så er han da et godt bud, hvis Gift Links ikke er klar til morgendagens kamp i Randers.

Hvor vil han bare det her så meget. Han bliver ved og ved, løber og løber og arbejder sindssygt hårdt, hvor er det en fornøjelse.

RUTINEREDE JENS JØNSSON viste også sig godt frem på den centrale midtbane. Han dækker bare et stort område, tilførte ro og et arbejdsraseri og så er han en leder.

Måske norske Magnus Knudsen skal føle sig presset i kampen om pladsen på midtbanen.

Han arbejder, tackler og bringer det AGF-DNA som altid har kendetegnet klubben. Jønsson er ikke den højtråbende type, men nej hvor han leverer på banen.

Det gjorde AGF-holdet generelt denne torsdag, om end nogle andre spillere måske ikke var så tydelige.

MEN DET ER LIGEGYLDIGT, for det er først nu at de for alvor skal ud og levere i Europa.

Lodtrækningen til Conference League er afgjort og der skal være muligheder for point og succesoplevelser i efteråret.

Det kommer undertegnede også med flere påstande om, så må vi se hvor ringe det egentlig står til, og hvor meget røv der skal klaskes…

Men torsdag aften viste AGF, at de har en berettigelse i Europa. Måske tabte de, men det er fuldstændig ligegyldigt, hvis holdet i Randers, altså på udebane denne gang, får sæsonens første sejr i Superligaen.

FOR DET ER FØRST om en måned at AGF skal vise hvad de kan i europæisk sammenhæng. Nu har de fået en masse erfaring fra Champions League- og Europa League-kvalifikationerne.

De har opdaget hvor kontant fejlene bliver straffet. Det skal bringes frem, når modstanderne alt andet må blive af svagere karakter.

Påstanden herfra er, at så kontante er de altså ikke i Andorra og Albanien. Her bliver det modsat århusianerne der skal vise, at de kan dette, men det er altså en helt anden historie.

NU ER FOKUS TILBAGE på Cepheus Park igen, denne gang er påstanden bare, at det er på udebane…