STIFTEREN: Han er overraskende rolig og meget optimistisk, da FansAGF.dk torsdag middag kontakter stifteren af dette fanmedie Martin Kvist over mobiltelefonen.
For hvordan ser han på fremtiden for De Hviie?
Ja, bedømt ud fra starten på samtalen, kan man ikke kalde ham bekymret. Forklaringen er vestjyden i cheftrænerstolen:
Ingen bekymring
– Generelt er jeg slet ikke bekymret, lad mig starte med at sige det.
– Vi har faktisk en stærk trup, med nogle spændende talenter på vej.
– Samtidig har vi altså en stærk kerne af rutinerede og sultne spillere, der helt sikkert gerne vil have mere på opleveren, end det mesterskab de fik i sidste sæson.
– Når de møder ind i næste uge, jamen så er de jo forsvarende mester, for første gang i 40 år.
– Men de har også en vanvittig dygtig cheftræner på sidelinien der nok skal holde dem på jorden og få styr på holdet, så bekymret er jeg på ingen måde, indleder Martin Kvist over mobilen.
– Hvad tænker du om det kommende transfervindue, der har allerede været lidt rygter, tror du Carsten V Jensen har styr på det?
Sker meget i kulissen
– Det har han da. Der foregår meget mere i kulissen end man lige regner med og selv rygter kan jo have en grad af sandhed over sig.

Foto: Sportsphotos.dk
– Han er jo kendt som en der handler sent, men jeg er sikker på at der kommer til at ske noget, det er jeg meget fortrøstningsfuld omkring.
– Han formåede jo eksempelvis at ramme plet i sidste sæson, hvor norske Magnus Knudsen jo blev hentet i tysk fodbold og var overlegen på midtbanen, så min tillid er i top der.
– Hvad tænker du om rutinen på holdet, har klubben mistet for meget i Dalsgaard og Patrick Mortensen?
Masser af rutine
– Vi har altså stadigvæk Jesper Hansen, Frederik Tingager og Nicolai Poulsen, så rutine er der i min optik nok af.
– Derudover vil de jo gerne for yngre truppen og det tror jeg de er fint i gang med, så jeg er altså meget positiv.
– Der helt sikkert også nogle der frygter profilsalg, tilmed for store summer, hvad tænker du om dette?
Arnstadt og Bech faldt i niveau
– Jamen skal de sælges, skal det være for store summer, for de kan blive svære at erstatte.
“Men de har også en vanvittig dygtig cheftræner på sidelinien der nok skal holde dem på jorden og få styr på holdet, så bekymret er jeg på ingen måde”
Stifter Martin Kvist om AGFs cheftræner, Jacob Poulsen
– Omvendt må vi også være ærlige og sige at Arnstadt og Bech ikke brændte Superligaens slutspil af, så hvis det er dem man forventer at få rekordsummerne for, så tror jeg man bliver skuffet.
– De leverede stærkt i efteråret, hvor Arnstadt også blev nævnt som mulig deltager ved slutrunden der begynder i dag.
– Men vi må også være ærlige og sige, at han forsvandt, og det vil påvirke mulighederne for et stort salg denne sommer.
– Hvad tænker du om angrebspositionen?
Uhre imponerede ikke
– Jamen det er jo det gode spørgsmål og sandheden er jo, at vi alle er spændt på hvad der kommer til at ske.
– Vi har allerede hørt navne som Alexander Lind og Mikael Uhre nævnt.
– Men især sidstnævnte har jo grundet skader og lignende ikke vist noget i foråret for FCM der gør, at jeg ville hente ham.
– Men der skal nok hentes noget ind, men det koster altså penge og det vi som fans drømmer om, koster rigtig mange penge.
– Der har AGF jo brændt nallerne nogle gange, så mon ikke de er påpasselige.
– Men, jeg tror på at de henter noget spændende ind, hvem vil ikke gerne spille europæisk, spørger han.
Callø har leveret
– AGF får jo Callø, Badji og Gyamfi tilbage, hvad tænker du om disse?

Foto: AGF.dk
– Helt ærligt, så tror jeg du ved mere om Badji og Gyamfi end jeg gør!
– Callø har jeg læst mig frem til har gjort det fremragende i Aarhus Fremad og han kommer helt sikkert sulten og målrettet tilbage, så derfor vil jeg kun kommentere på ham.
– Der har jeg til gengæld også store forventninger og håber på at han kan presse sig på i forsvaret.
Netop i forsvaret, har AGF mistet store profiler, er Martin Kvist også optimistisk her?
– Ja, det er jeg faktisk.
Tingager har vist varen
– For inden Dalsgaard kom på banen havde vi altså Frederik Tingager der leverede varen på et meget højt og vi har også en Tobias Mølgaard på vej tilbage.
– Så får vi Luca Callø tilbage og vi har en Jonas Jensen-Abbew.
– Så altså sammen med Eric Kahl er det rigeligt med kvalitet, så jeg er meget optimistisk!
– En anden grund til min optimisme er altså at vi har Jacob Poulsen.
Jacob Poulsen er klasse
– Hans rolighed, taktiske evner og evnen til bare at ramme plet hvad angår måden han skifter ud på og laver ændringer, har indtil videre været helt vildt.
– Jeg tror ikke vi i mands minde har haft så dygtig en træner i klubben som ham, så med ham ved roret er jeg fuldstændig rolig.
– Naturligvis skal der ske ændringer, men vi har ikke mistet et halvt hold og de spillere der er tilbage må være sultne efter at vise, at de kan fortsætte niveauet.

Foto: Sportsphotos.dk
– Det så vi i hvert fald i foråret, at da det virkelig gjaldt, så var de klar og leverede – det tror jeg på fortsætter.
Rammer top-6 igen
– Så du er ikke bekymret for at næste sæson bliver en kæmpe skuffelse?
– Overhovedet ikke, det er vel kun dig der som altid er bekymret. Vi blev mester fordi vi var de bedste og jeg er ret sikker på at vi i næste sæson også er i top-6.
– Med de rigtige handler, jamen så er vi der igen. Jeg kan simpelthen ikke se hvorfor vi ikke skulle ende der.
– Vores forsvar er stærkt, midtbanen det samme og angrebet har vist de kan levere.
– Finder vi så ham der kan lave mål, jamen så tror jeg på endnu en stærk sæson, slutter stifteren i mobiltelefonen.



