FREDENSVANG: Han var tilbage dernede, som lederen i tremandsforsvaret.
I gang med at få vitale spilleminutter, da AGF fredag middag mødte Betinia Liga-holdet, Vendsyssel i en træningskamp. Frederik Tingager fik godt en time på banen, løb og så lidt sjov ud som anden halvleg kom i gang. Det var tydeligt, at kampformen mangler.
Det er kun blevet til syv kampe og kun en enkelt scoring på tværs af alle turneringer, for De Hviie’s rutinerede forsvarskaptajn i den igangværende sæson.
Skaden i foden
Han har nemlig døjet med en skade i foden, siden udekampen i Superligaen i 2. spillerunde mod Lyngby den 1. august.
Tingager startede godt nok i den efterfølgende kamp i Champions League-kvalifikationen mod Sabah FK nogle dage senere. Han havde tilbragt samtlige dage op til kampen på sofaen, i håbet om at blive klar.
Men han måtte allerede efter en lille halv time sande, at det var han ikke.
AGF og cheftræner Jakob Poulsen har dog savnet ham stort i den efterfølgende periode.
Flere af de unge, samt Colin Rösler har forsøgt at tage over inde på centrale plads i forsvaret, men der er altså kun en Tinge.
Indskiftningerne

Foto: Alexander Witved
Det er da blevet til pokalminutter ude mod BK Skjold fra Danmarksserien og AC Horsens i seneste runde af Superligaen, men i begge opgør er han blevet skiftet ind.
I fredagens træningskamp startede han inde og krydrede præstationen med et flot hovedstødsmål, få minutter efter pausen.
Kampen endte med 2-1 til AGF, Janni Serra bragte værterne foran i første halvleg, i øvrigt også på et hovedstød.
Målet kom efter et frisparksindlæg fra Sebastian Jørgensen i venstre siden, hvor forsvarskaptajnen smukt steg til vejrs og dirigerede bolden i nettet.
Efter kampen forsikrede han hurtigt FansAGF.dk og de øvrige fremmødte medier om, at kroppen har det godt;
Det handler om at bygge på..
– Det er bare at bygge på og så håbe på, at vi tackler kampene godt, udtalte Frederik Tingager indledningsvist.
– Vi tager en kamp ad gangen, og så ser vi. Hvis jeg vågner op dagen efter en kamp og har ondt, så må man også være taktisk i forhold til det, men det er ikke noget, jeg tænker over.
– Nu er jeg bare rigtig glad for, at jeg ikke mærker noget, fortalte den meget savnede sjællænder, der med sine 198 centimeter rager godt op i forsvaret, men til gengæld tydeligt har respekt omkring sig, med sin tilstedeværelse på banen.
Det er indtil videre blevet til 224 optrædener for mestrene, som han kom til fra tyske Eintracht Braunschweig i 2017. Noget kunne dog tyde på, at det antal snart bliver til flere.
Han har efterhånden opnået mere end 300 kampe i hans professionelle karriere, hvor skader aldrig tidligere sådan rigtigt, har været et tema for ham:
Freakskaderne
– Sidste år fik jeg en freak-skade, og mod Lyngby var det også en freak-skade. Det er skader, jeg aldrig har været udsat for.
– Jeg har heldigvis været heldig i min karriere, aldrig at have haft fibersprængninger eller forstrækninger.
– Det her har bare været nogle mærkelige skader, så det lægger jeg ikke så meget i.
– Jeg prøver bare at gøre alt for være et godt sted, og lige nu synes jeg, at jeg er et godt sted, sluttede Frederik Tingager overfor FansAGF.dk og de øvrige medier, inden han blev hevet ind til mad efter fredagens testkamp.
Mandag den 12. oktober klokken 19 venter så næste alvorlige opgave for den rutinerede forsvarsspiller og de øvrige AGF’ere, når den ekstremt vigtige bundkamp mod Sønderjyske venter på Ceres Park Vejlby.
Indtil da, må fansene så vente med spænding og se, om han starter der.




