TILKNYTNING: De er begge to glade, cheftræner Søren Kiilerich og chefen for AGF Kvindefodbold, Daniel Lauridsen.
For med ansættelsen af Anders Fedder Kristensen, har man fået tilknyttet stærke kompetencer til sidelinien, hvor han blandt andet skal assistere cheftræneren i den nye sæson
Stærke kompetencer
Netop cheftræneren fangede FansAGF.dk tidligere på ugen, trods sommerferie, for at få en kommentar:
– Jeg er rigtig glad for, at Anders Fedder Kristensen bliver en del af AGF Kvindefodbold efter sommerferien. Han kommer med stærke kompetencer inden for både talent- og seniorfodbold, og jeg er overbevist om, at han kan skabe en tydelig rød tråd mellem akademiet og førsteholdet.
– Samtidig er han en dygtig menneskekender og udviklingstræner, som kan være med til at løfte både spillere, trænere og det samlede miljø i klubben, forklarer cheftræneren til dette fanmedie.
Den dygtige formidler
Chefen for AGF Kvindefodbold, Daniel Lauridsen er også stærkt tilfreds, da han blev fanget på mobiltelefonen:
– Anders Fedder Kristensen er en dygtig træner og en dygtig formidler, hvilket gør at vi syntes det er godt match som head of coaching, men også som en assistent på A-Liga-holdet.
– Han har både arbejdet med elite fodbold i ASA, men også ungdomsfodbold så han har en bred erfaring som vi glæder os til at få sat i spil i AGF, udtaler Daniel Lauridsen til FansAGF.dk
Tidligere på dagen bragte vi et portræt af Anders Fedder Kristensen her på dette fanmedie




