CERES PARK VEJLBY: Han var tilbage og han elskede det. Mikael Anderson har som bekendt skiftet tilværelsen hos svenske Djurgårdens IF ud med århusianske AGF.
Tirsdag hed det Lech Poznan og lørdag aften hed det så Brøndby ude i Vejlby på Ceres Park.
Islændingen med det krøllede hår brændte en ret stor chance i første halvleg.
Men ellers var han godt tilfreds og meget talende, da FansAGF.dk og de øvrige fremmødte medier fik et par kommentarer efter den uafgjort 1-1-kamp mod Brøndby
Det bedste hold på banen
– Resultat bliver 1-1, hvad tænker du om kampen?
– Jeg syntes vi spiller en rigtig god kamp og jeg syntes vi var det bedste hold på banen i dag. Især i første halvleg syntes jeg vi var dominerende.

Foto: Sportsphotos.dk
– Vi får trykket Brøndby meget langt ned på deres banehalvdel og vi får skabt nogle rigtig store chancer, hvoraf jeg selv skal score på en af disse, griner han indledningsvist og fortsætter umiddelbart sekunder efter:
Kommer skidt ud efter pausen
– Men det er jeg godt klar over. Men omvendt kan vi hæfte os ved, at vi præsterer rigtig, rigtig godt.
– Så er det omvendt rigtig ærgerligt at vi kommer skidt ud efter pausen og at de lige får scoret i starten af anden halvleg. Desværre på en dødbold.
– Så er det vigtigt for os, at vi kan få et point ud af kampen, så vi i hvert fald ikke taber. Så det syntes jeg er rigtig positivt.
– Så du føler at I rejser jer efter skuffelsen i tirsdags?
Ku genkende AGF-holdet
– Ja bestemt. Jeg kunne genkende det AGF-hold der blev mester i sidste sæson.
– Enormt fremadrettet og enormt offensivt, et hold der gerne vil sætte sig på spillet og det syntes jeg især i første halvleg at man kunne se.
– Vi var gode og ja, jeg syntes helt klart at vi rejser os efter i tirsdags.
Mikael Anderson brændte som sagt i første halvleg en kæmpe chance, da han efter et hjørnespark lige pludselig var helt fri.

Foto: Sportsphotos.dk
Men han overplacerede afslutningen, der gik langt over William Sonne-Schmidt i Brøndby målet. Det kom han selv ind på, i løbet af sin lange snak med de fremmødte medier.
– Jeg skal ramme målet…
– Hvad skal der så til, så I får omsat de mange optræk til chancer, til reelle afslutninger på mål. For det bliver jo aldrig rigtig farligt?
– Vi skal starte med at ramme målet når vi afslutter, ja nu peger jeg jo på mig selv, griner han igen.
– Men altså det er jo en start. Men altså, så længe vi trods alt kommer frem til dem, så skal vi også nok på et tidspunkt få puttet dem i kassen.
– Vi scorer naturligvis ikke på alle de chancer som vi får….
Et udviklingsområde…
– Men vi kan hæfte os ved, at vi er gode til at komme frem til dem og ja, nogle gange mangler der måske lige den sidste aflevering. Altså det er jo et udviklingsområde, det der med at blive helt farlig.
– Men igen, så jeg hæfter mig ved, at vi spiller en rigtig god første halvleg i dag.
Det virker nærmest som utopi, at AGFerne på onsdag på Meijski Stadium i Poznan, skulle gå ned og få vendt et 1-4-resultat til noget brugbart.
Især når man så på præstationen i tirsdags, men det mener Mikael Anderson på ingen måde er urealistisk.
– Vi kan levere overraskelsen
– I skal jo til Polen på onsdag og præstere noget, efter 1-4-nederlaget i tirsdags. Giver det her jer troen på at I faktisk kan tage derned og levere overraskelsen?
“Vi viste i dag, at vi var det bedste hold og det var os Brøndby skulle slå. Vi håndterer denne favoritrolle, hvis man kan kalde den det, rigtig godt, ikke mindst i første halvleg, hvor vi dominerer”
Mikael Anderson om at gå på banen som forsvarende dansk mester mod Brøndby
– Fuldstændigt! Vi har slet ikke opgivet drømmen om at gå videre. Vi ved også godt at det ser rigtig, rigtig svært ud, men igen jeg har i min karriere set sværere ting end det comeback vi skal lave.
– Men vi skal tage derned og spille vores spil og være offensive, og så skal vi tro på det. Jeg har set mange mirakler i Europa og jeg håber og tror på at vi kan levere et par onsdag.
– I får jo nærmest foræret jeres mål omkring straffesparket, hvordan ser du situationen?
Ser ik straffesparket
– Jeg ser den faktisk ikke, hvis jeg skal være ærlig. Jeg sidder på bænken der og kan ikke se en skid. Jeg kan ikke se meget fra bænken, så jeg har ikke set den endnu.
– Hvordan er det som AGF-spiller at gå på banen i den første kamp i den nye sæson af Superligaen og så vide at man er forsvarende dansk mester, giver det jer et boost?
– Vi viste i dag, at vi var det bedste hold og det var os Brøndby skulle slå. Vi håndterer denne favoritrolle, hvis man kan kalde den det, rigtig godt, ikke mindst i første halvleg, hvor vi dominerer.
– Men om det giver os noget ekstra ved jeg ikke og vi kan ikke hele tiden bruge det der med at være danske mestre. Det er en ny sæson. Vi skal kigge fremad og ikke fokusere på fortiden.

Foto: Sportsphotos.dk
Så AGF som favoritter
– Så du jer som favoritter, inden den her kamp?
Mikael Anderson virkede fuldstændig kold og rolig da han svarer, for han er tilbage i Smilets By;
– Ja, bestemt. Jeg syntes helt ærligt at vi er bedre end Brøndby.
– Holdmæssigt, taktisk eller hvordan?
– Jeg syntes der var forskel på holdene, især i første halvleg. Igen syntes jeg vi er enormt gode, især i offensiven og igen vi er meget dominerende.
Manglede ende-tribunen
– Men igen, jeg så os som favoritter, det er måske forkert at sige, men det gjorde jeg altså, konstaterer han iskoldt og roligt.
– I forhold til dine tanker om at vende tilbage til Superligaen, levede det så op til dine forventninger?
– Ja, der manglede bare lige ende-tribunen. For man savnede lige stemningen nede bagved, men ellers er det altid fedt at spille i Superligaen.

Intenst og fysisk
– Det er så intenst og så fysisk, bare en fed liga at spille i generelt. Så ja, jeg har bestemt savnet det og set frem til at vende tilbage.
– Så tror jeg heller ikke der er en bedre måde at starte ud på, end mod Brøndby hjemme. Så det var rigtig fedt, sluttede han over for de fremmødte medier
Mikael Anderson havde inden kampen i tirsdags hidtil spillet 96 kampe for de forsvarende mestre og nettet 17 gange.
På onsdag kan det så blive kamp nummer 99 og så kan man jo håbe at mål nummer 18 falder i det opgør…




