Åbner i en ny fane

Jacob Andersen om Frederik Emmery: – Jeg har sagt til ham at han bare skal sparke…

AGF’s 22-årige wingback, leverede en meget stærk indsats i 2-1-sejren over Viborg FF. Alligevel var det holdkammeraten der skulle have alle roserne. Han mener dog at holdets negative stime er vendt nu

AW
Alexander Witved
25. oktober 2026 · 22:48
Del
Jacob Andersen spillede en rigtig stærk kamp mod Viborg FF og var både med i 2-0-scoringen som Tobias Bech lavede og ophavsmand til en kæmpe chance til Frederik Emmery. Netop Emmery fik store roser efter kampen (arkivfoto) / Foto: Sportsphotos.dk

CERES PARK VEJLBY: Det var Frederik Emmery alle snakkede om, da AGF søndag aften i Superligaens 12. spillerunde i Vejlby havde vundet med 2-1 over Viborg FF.

Men det var ikke kun Emmery der leverede en stærk kamp.

Jacob Andersen der havde fået chancen på højre wingback i stedet for Rasmus Carstensen brillerede også med en vanvittig flot kamp.

Han havde flere gode indlæg og var manden der nåede bolden på mållinjen i anden halvleg, hvor han efterfølgende serverede den for Emmery – der brændte.

Overfor TV3+/Viaplay havde han dog kun roser til overs for holdkammeraten efter kampen;

Vanvittigt

– Det er et flot mål, han laver. Det er vanvittigt. Jeg har sagt til ham, at han bare skal sparke på kassen, for han har et kanongodt spark, udtalte han til Viaplay efter kampen.

Det er et fuldstændig vanvittigt talent. Det er nok den bedste kant/wingback i ligaen. Han skal bare blive ved, så er jeg sikker på, at der nok skal komme meget godt hans vej, udtalte Jacob Andersen om holdkammeraten Frederik Emmery efter sejren over Viborg FF til TV3+ (arkivfoto) – Foto: Sportsphotos.dk

Jacob Andersen var dog ikke færdig med at rose Emmery. Ifølge ham er holdkammeraten den bedste venstre wingback der spiller i Superligaen;

– Det er et fuldstændig vanvittigt talent. Det er nok den bedste kant/wingback i ligaen. Han skal bare blive ved, så er jeg sikker på, at der nok skal komme meget godt hans vej, fortsatte han over for tv-kanalen.

Der skal jagtes point

Jacob Andersen var samtidig også af den overbevisning, at han og holdkammeraterne nu har ramt et vendepunkt i sæsonen;

– Ja, det vil jeg sige. Vi har fået godt fat nu, så nu skal vi bare ud og jagte de næste tre point, sluttede han over for TV3+/Viaplay.

Med sejren over Viborg FF har AGF i de tre sidste kampe hentet syv point og har kun fire point op til AC Horsens på 6. pladsen

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag