CERES PARK VEJLBY: Han var afklaret efter kampen, den gode cheftræner for AGF, Jacob Poulsen.
Indforstået med at det kun blev til et point, selvom holdet havde spillet godt og haft optræk til mere end det uafgjorte resultat.
Han fortsatte med Tobias Bech på toppen og sendte Jacob Andersen ind som højre center stopper, i stedet for Jonas Jensen-Abbew, som var sendt på bænken.
Han var derfor også klar til at reflektere over kampen mod Brøndby, da FansAGF.dk og de øvrige fremmødte medier, var klar til at høre fra ham efter kampen.
God defensiv præstation
– Hvad er dine første tanker om jeres præstation?

Foto: Sportsphotos.dk
– Jeg syntes vi leverer en rigtig god defensiv kamp. Vi har relativ godt styr på dem, de scorer på en standard og så har måske en enkelt chance i starten af anden halvleg, som nok også er vores dårligste periode.
– Men vi leverer overordnet set en god første halvleg og ligger et godt tryk på dem. Vi får en masse hjørnespark, som vi ikke er helt farlige nok på.
Accepterer pointet
– Men vi får trods alt skabt de chancer der skal til. Vi har Emmery der udfordrer godt efter indkast, så lidt ærgerligt over at vi ikke får scoret før pausen.
– Når det så ender som det gør, må vi jo tage til takke med et point.
– I kommer til mange indlæg i mod Brøndby, var det en del af jeres taktik?
– Det tror jeg generelt vi har spillet med, også i sidste sæson hvor der var mange indlæg. Det er en af de måder vi gerne vil komme til chancer på.
Savnede kvalitet
– Jeg savner dog en lille smule kvalitet på indlæggene, samtidig med at jeg savner en smule aggressivitet i feltet, hvor jeg savner at man vil ofre lidt mere for at komme ind foran sin direkte modstander.
– For på den måde at kunne være person, der kunne få bolden det sidste stykke ind over stregen.
– Hvad tænker du om den gave som Brøndbys Luis Binks giver jer til sidst i forbindelse med straffesparket?

Foto: Sportsphotos.dk
Reglerne siger straffe
– Jeg så den faktisk først da Toby lå ned. Men jeg kan jo forstå at han har sparket Toby imens bolden stadigvæk var i spil, det må man ikke, for så er der straffespark, det er det reglerne foreskriver.
– Igen var det det vi måtte nøjes med i dag, fordi vi ikke selv formåede at kreere de helt store chancer.
– Jacob, du var utilfreds med din defensiv i tirsdags, man må formode du var mere tilfreds i dag (lørdag, red.), med undtagelse af dødboldsscoringen som de får?
– Det tror jeg at alle hold i Superligaen vil sige, hvis de indkasserer på en dødbold. Det vil man naturligvis ikke, men det er hvad der sker i fodboldkampe og specielt i de tætte, der ved man godt at standarderne er vigtige.
God kontrol

– Det er også det der gør at vi er tæt på ikke at få noget med herfra hjemmebanen i dag, en dødbold.
– Jeg føler at vi har god kontrol med kampen og det er det vi skal fortsætte med. Så er der nogen gange, eksempelvis i første halvleg, at spillet sidder der rigtig godt og andre gange bliver vi lidt mere udfordret, som det nok gør i anden halvleg.
– Derfor er det også vigtigt at vi fastholder kontrollen og dermed får det ene point.
– Betyder det noget for jeres sæsonstart, at I trods alt får et point i dag og ikke står tilbage med to store skuffelser efter de første to kampe?
Dejligt at være på tavlen
– Det er svært at svare på nu, qua at vi altså kun har spillet de to kampe. Men selvfølgelig er vi glad for at være kommet på tavlen, selvom vi havde håbet på tre point, inden vi startede kampen.
– Så er det jo sådan det er i fodbold. Der er rigtig mange kampe forud, så vi skal ikke stå og evaluere alt for meget efter bare to kampe.
Som kampen skred frem, leverede den gode cheftræner på ny et par genistreger.
Han sendte tilbagevendte Jens Jønsson ind på midtbanen og dernæst puttede han anfører Arnstad op på 10’eren, ligesom han sendte Bech tilbage på sin 10’er.
Det blev han naturligvis også spurgt ind til, blandt de mange journalister.

Foto: Sportsphotos.dk
– Du laver nogle ændringer i anden halvleg, hvor du blandt andet sender Kristian Arnstad op på 10’eren og putter Tobias Bech tilbage på samme position og putter Jens Jønsson ind på midtbanen, hvor stor indflydelse mener du det fik på kampen?
Jønsson kræver bolden
– Det fok indflydelse på kampen, ingen tvivl om det. Jens (Jønsson, red.) kommer ind og kræver bolden utrolig meget.
– Han vil gerne have den og tænker fremadrettet, hvilket også kommer til at betyde noget for os. Der er flere ting der gør det, men det er selvfølgelig klart, at vi indkasserer den der tidlige dødboldsscoring i anden halvleg.
– Den skulle lige rystes af os, men det er nok også en del af forklaringen, at den skulle lige helt af.
– Men igen, som jeg sagde før, så er jeg glad for at vi blev ved med at trykke på og forsøgte, forsøgte og atter forsøgte os, men igen manglede vi den fornødne kvalitet.
I forsvaret gav han som forventet også chancen til Jacob Andersen, hvilket ikke var nogen dårlig disposition, da Andersen gjorde det godt.
Måske ikke så tydeligt i det offensive, men det vigtigste var også at få lukket af defensivt. Det påpegede cheftræneren i hvert fald.
Fin præstation
– Du gav Jacob Andersen chancen på højre stopper-positionen i dag, hvordan syntes du han klarede det?
– Jeg syntes det var en fin præstation. Han havde okay styr på det, selvom Bundgaard virkede til at være i godt spillehumør i dag, så syntes jeg han løser opgaven ganske fornuftig dernede.
– Samtidig med dette, ville han gerne endnu mere med, end det han kom i dag. Men det handlede omvendt om at finde den rigtige balance. Hvornår går man med og hvornår bliver man tilbage.
– Det lyder til at han har mange af de rigtige kompetencer, men stadigvæk har lidt at lære?
– Naturligvis har han det, men der er også mange ting han lige skal ordentlig ind i, i forhold til det at spille højre center stopper.

Foto: Sportsphotos.dk
Tror på resultat i Polen
– Nu venter en meget svær kamp i Polen på onsdag, hvordan prioriterer I den kamp?
– Det bliver en ualmindelig svær opgave. Vi er bagud med 3-0 på forhånd, det er absolut ikke at foretrække. Så det bliver rigtig vanskeligt.
– Vi tager derned i troen på at vi kan levere overraskelsen, hvilket det vil være, hvis vi gør det. Men vi er også velvidende om, at det bliver ekstrem svært.
– Men tager vi derned uden den ambition, så kan vi lige så godt blive herhjemme. Vi er klar på opgaven, så må vi se hvor langt det rækker, sluttede han over for de fremmødte medier.
Det er på onsdag at AGF skal til Poznan og forsøge at hente det 1-4-nederlag de fik i tirsdags og FansAGF.dk skriver selvfølgelig om kampen.




