Baggrunden for AGF Walks…..

Det handler om en gåtur på mellem 3 og 5 kilometer, hvor man snakker om alt og intet og hvor AGF fylder en del… det er sundhed og masser af hygge

MK
Morten Kock
11. juni 2026 · 15:56
Del

HVAD ER DET?: Jeg bliver tit spurgt ind til det dersens AGF WALKS.

Som udgangspunkt er det et samarbejde mellem AGFAarhus Kommune og Steno Diabetes Center Aarhus, der er opstået fordi vi mænd ikke er så gode til at krænge sofaen af ryggen og få prioriteret sundhed og fællesskab.

Ingen kedelig sundhedsprojekt

Her er ikke tale om et ”kedeligt sundhedsprojekt” med pulsmålere, grønkål osv – men mere som en god undskyldning for at komme lidt ud.

Når du tilmelder dig AGF Walks via formularen på:

https://agf.dk/ansvar/agf-walks får du en mail med:
Et kort spørgeskema
Link til vores lukkede Facebook-gruppe, hvor al info deles

OBS:
Du er ikke automatisk tilmeldt turene, bare fordi du er medlem af gruppen.

Det er først til mølle – og bliver en tur fyldt op, kan du skrive “venteliste” i kommentarfeltet.

Så gives der lyd, hvis der åbner sig en plads….

Frisk luft, fodboldsnak og fællesskab har trods alt aldrig skadet nogen!

 

Læs mere

Få rørt de hvii’e stænger i det gode selskab og vende alt det vigtige i livet.
Såsom AGF, dommerkendelser og selvfølgelig hvorfor vi tog guldet i år – og forhåbentlig gør det igen til næste år osv.

Snakke med ligestillede

Her handler det ikke om dagens kondital og form!

Men om fællesskab, grin og gode snakke med andre ligestillede fans af vores klub, som lider af den samme ulykkelige og ikke altid gengældte kærlighed til vores idoler fra Fredensvang.

Vi mødes én gang om ugen og går en tur på 3-5 km…

Dette sker tit og ofte sker i selskab med folk fra vores klub eller andre med relation til verdens smukkeste sport nemlig fodbolden.

Her bliver der gladeligt fortalt om folks hverdag enten på grønsværen eller i andre funktioner.

Spørgsmål besvares

Alle stiller de beredvilligt op og svarer på vores spørgsmål, og ellers vender vi store som små AGF-øjeblikke, diskuterer seneste kamp og forbereder den næste af slagsen.

Lad mig slå fast – falder du først i gryden og bliver én Walker, så bliver du også afhængig; jeg havde ikke set det komme, at der var plads til endnu et selskab i AGF regi i min hverdag – men JO … det ér der!

Næste gange kan det være at vi får skribenten på FansAGF.dk med på turen, det er i hvert fald vores plan, så kan I jo overfalde ham med alle mulige spørgsmål om AGF…

Kort & Kock 🤍💙

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag