VEJLBY: Det var ikke den bedste debut hun fik i weekenden, da Julie Poulsen og de øvrige AGF-spillere tabte med 1-3 i Vorup til ASA.
Men torsdag, hvor FansAGF.dk naturligvis også var til stede, var hun tydeligt fokuseret på træningsbanen ved kunststofbanerne, når hun stod i forsvaret og bevarede overblikket i de forskellige øvelser.
21-årige Julie Poulsen er skiftet tilbage til Smilets By hen over sommerferien, hvor hun skiftede fra netop søndagens modstander Kolding IF.
Da træningen var overstået torsdag formiddag, tog hun sig tid til at snakke med dette fanmedie;
Skønt at være tilbage
– Hvordan er det at være tilbage i Aarhus og AGF igen?
– Det er da skønt. Det er dejligt at trække den hvide trøje ned over hovedet igen, indledte hun.
– Du har indtil videre spillet to meget forskellige kampe for AGF. En træningskamp mod Fortuna og en A-Liga-kamp mod ASA, kan du ikke sætte ord på de to kampe?
– I træningskampen mod Fortuna står vi godt defensivt, har styr på dem overordnet og kommer også afsted i nogle omstillinger. Vi har tilmed også nogle chancer vi skal score på i første halvleg.
Dukkede ikke op
– Mod ASA i weekenden, jamen der dukker vi jo ganske enkelt bare ikke op. Altså vi vinder ikke nogle bolde i genpresset, vi bliver let overspillet af deres lange bolde.
– Vi vinder slet ikke nogle dueller og ja kort og kontant; det var en kollektiv offday.
– Hvordan lader I så op til kampen mod Kolding IF. De kommer fra en snitter på 2-6, men I har vel også noget I skal ud og bevise?

Spille vores spil
– Jeg kommer jo selv fra Kolding, så personligt er det ikke svært at sætte sig op til. Vi skal som hold ud og bevise over for os selv og alle dem der så kampen i lørdags, at det ikke er os og det vi står for.
– Så, ja vi skal ud og spille vores spil og vise hvem AGF er.
Men hvem er det så AGF er. Lørdagens kamp bar præg af et hold uden et koncept, af 11 spillere der virkede rådvilde, opgivende og som i store dele af opgøret, virkede som et hold der ikke var dukket op.
– Hvad er det anderledes så, som I vil vise på søndag?
– Vi starter ud med 110 procent og vi vil på banen og vise vi er sultne. Tage fat i bolden, spille det spil vi træner hver dag og så skal der naturligvis scores nogle mål.
Hurtigt videre
Julie Poulsen spillede som sagt tre sæsoner inden hun denne sæson vendte tilbage til AGF. Det blev til lige under 50 kampe.
Så hvis der er en der kender noget til søndagens modstander, så er det jo hende og hvordan tænker hun så de kommer videre efter et stort nederlag;
– Som jeg også spurgte Ea om, kommer de jo fra en ordentlig snitter tirsdag aften, tror du det påvirker det de kommer med mod jer?
Skud på mål!
– Nu har jeg jo spillet dernede og ved at de hurtigt ligger sådanne resultater bag sig. Men vi skal naturligvis udnytte, at de fik det her store nederlag og køre på dem fra start og få skudt på mål.
– Så får de muligvis et dejá vú tilbage til tirsdag aften, forklarede hun.
– Nu har AGF jo i sommerpausen sagt farvel til sidste sæsons faste forsvarsduo, Sofie Vendelbo og Julie Mathiasen, det må være nogle store sko og skulle udfylde. Hvordan ser du samarbejdet mellem dig og Laura til sammenligning?
– I forhold til ASA-kampen i weekenden, gik det jo ikke særligt godt. Men overordnet set går det jo rigtig fint og så hjælper det også, at vi udenfor banen har en rigtig god relation.
Lærer hinanden at kende
– Men vi er ved at lære hinanden at kende, eksempelvis vores styrker og svagheder. Det betyder altså rigtig meget.
– Hvad angår Sofie og Julie er det jo to stærke profiler som vi skal ind og erstatte, men vi kigger fremad og jeg er sikker på at vi nok skal komme godt efter det, sluttede Julie Poulsen over for dette fanmedie.
FansAGF.dk snakkede med manager Søren Kiilerich, efter at dette medie var efter ham og holdet oven på lørdagens nederlag. Læs hans kommentarer efter torsdagens træning, lørdag aften.




