SUPERLIGAEN: Det er blevet hverdag igen, når AGF på Ceres Park Vejlby møder OB, i en kamp som hjemmeholdet groft sagt ikke har råd til at sætte point over styr i.
Efter uafgjort mod Brøndby hjemme, Lyngby ude og senest et nederlag ude til Viborg, kræves der kort og kontant tre point mod fynboerne.
I hvert fald hvis AGF for en stund, ikke skal føle at det tog der kører mod de sjovere placeringer i Superligaen, allerede er tæt på at have taget sin afgang.
SUPERLIGAEN
4. RUNDE, SØNDAG 23. AUGUST KL. 14
AGF – OB
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Liniedommere: René Risum og Ole Kronlykke
4. dommer: Jacob Rasmussen
VAR-dommer: Jacob A. Sundberg
AVAR: Sebastian Friis Aagerup
Sted: Ceres Park Vejlby
FansAGF.dks bud på AGFs opstilling (3-4-2-1):
Mads Hedenstad – Eric Kahl, Mouhammade Camara, Tobias Mølgaard – Gift Links, Jens Jønsson, Markus Solbakken, Rasmus Carstensen – Kristian Arnstad (anf.), Sebastian Jørgensen – Janni Serra
Skader: Nicolai Poulsen, Jonas Jensen-Abbew, Frederik Tingager, Kevin Yakob, Oskar Haugstrup og Tómas Òli Kristjánsson
Cheftræner: Jacob Poulsen
OBs startopstilling i hjemmekampen mod AC Horsens (4-4-2):
Viljar Myhra – Marcus McCoy, Julius Berthel Askou, James Gomez, Adam Sørensen – Magnus Andersen, Ismahila Ouedraogo, Rasmus Ralk, Tepi Keskinen – Jacob Bonde, Noah Ganaus
Skader: Fiete Arp, Jona Niemiec, Anssi Suhonen, William Martin
Cheftræner: Thomas Thomasberg
TV: TV2 Sport X
SOM ALLE VED spillede holdet så sent som torsdag aften i Benfica, hvor de i de første 45 minutter blev skilt ad og sagtens kunne have været langt mere bagud, end de 3-1 der stod på tavlen.
Men én ting er et portugisisk top-20-mandskab i Europa, noget andet skulle meget gerne striwerne fra Fyns land, der ligesom AGF ikke just har fået nogen prangende sæsonstart.
De er i skrivende stund på en 9.plads, men har også spillet en kamp mere end århusianerne og har altså en målscore der hedder 2-4. AGF er så godt nok på 10.pladsen, men har som sagt en kamp i hånden og en målscore der hedder 4-5.
I LØBET AF sæsonen har gæsterne så også skiftet cheftræner, så det nu er Thomas Thomasberg der står på sidelinjen.
En træner der før ansættelsen i OB blev fyret i polsk fodbold og som er meget klassisk i måden han går til tingene på. Det er en 4-4-2-opstilling og der står man solidt i kæderne.

Foto: Sportsphotos.dk
Men holder vi fokus rettet på hjemmeholdet, bør selvtilliden alligevel være i top efter kampen i torsdags.
MAN HOLDT HJEMMEHOLDET fra fadet efter pausen, man fik faktisk scoret i første halvleg og tilmed var der altså flere spillere der slap hæderligt fra præstationen.
Gør det så noget ved hvordan Jacob Poulsen blander kortene når det kommer til start-11’eren?
Svaret kan relateres tilbage til opgøret i Viborg, hvor han ændrede på otte pladser og spørgsmålet er naturligvis om han gør noget af det samme igen søndag.
Efter tirsdagens træning på Fredensvang gjorde han det klart, at holdet skal ud og dominere i morgen, der skal altså tre point på kontoen og det betyder formentligt at startopstillingen bliver meget offensiv.
I MÅLET KUNNE han sikkert godt fristes til at putte Jesper Hansen ind igen, men undertegnede tror på at Mads Hedenstad får genvalg.
Når det kommer til forsvaret, kigger vi ind i de første par spørgsmål. Eric Kahl og Mouhammade Camara bør få genvalg, men den højrestopper, kan sagtens skifte starter;
Colin Rösler imponerede ikke i Portugal og Tobias Mølgaard startede i Viborg, men Jacob Andersen kunne også sagtens være overraskelsen, der får chancen.
Undertegnede går dog med Tobias Mølgaard, fordi han ikke spillede sig af mod Viborg og samtidig kan være en god aflastningsmulighed.

Foto: Sportsphotos.dk
PÅ MIDTBANEN ER der også flere interessante muligheder. Frederik Emmery spillede stærkt i torsdags, men spørgsmål er om ikke han får en pause, så han er helt klar på torsdag.
Så kunne muligheden jo være at bringe Gift Links i spil i venstre siden. Modsat kunne man så bringe Rasmus Carstensen.
Centralt leverede Markus Solbakken en god præstation i Viborg og ved siden af ham kunne man sagtens starte med rutinerede Jens Jønsson.
JØNSSON MÅ VÆRE sulten efter ikke at være startet i torsdags og et opgør mod OB må være lige noget for ham.
I front er udfordringen så hvem der satses på. Kristian Arnstad er det sikre kort og Sebastian Jørgensen scorede, så hvorfor ikke starte med ham igen.
Så kommer vi til boksen, her kunne man sagtens give James Bogere chancen fra start igen, men han får formentlig en pause. Så er det Janni Serra eller måske en endnu større overraskelse i Stefen Tchamche der får chancen.
INGEN AF DE to sidstnævnte har for alvor brændt banen af og selvom det naturlige valg ville være Bogere, så er det vigtigere at han er helt klar torsdag og derfor går undertegnede med Janni Serra.

Foto: Sportsphotos.dk
Hvad kan OB så? Tjah umiddelbart er det Noah Ganaus, Rasmus Falk og Topi Keskinen på venstre kanten, der kan blive de afgørende spillere for gæsterne.
Men også Ismahila Ouedraogo ligger og laver et godt stykke løbearbejde på den centrale midtbane. OB kommer dog med et nederlag på 1-2 hjemme til Horsens fra seneste runde, så altså igen bør det være et mandskab et AGF-hold der folder sig ud, skal ku besejre.
PÅ FORHÅND ER alle AGFs egne billetter ude, men det er ikke alle gæsternes der endnu er solgt.
Desuden vender stemningsafsnittet tilbage, så der bør være garanti for god opbakning når mestrene jagter sæsonens første sejr…




