Kønt var det ikke, men AGF er i kvartfinalen i Betano Pokalen og det var missionen onsdag aften

ROSKILDE IDRÆTSPARK: Pokalturneringen, den fantastiske turnering, hvor overraskelser forekommer.

For her får de mindre rangerede fodboldhold muligheden for at møde de store hold. Dem med mange penge, dem med gode fodboldbaner, dem der er vant til mange tilskuere.

Det er disse opgør de glæder sig til, forbereder sig på og samtidig oplever den helt store interesse fra sponsorer og lignende.

Onsdag aften havde AGF taget turen til Roskilde, med sig havde de opbakning fra 1200 fans.

Roskilde er byen der er kendt som for sin festival, som til dagligt spiller i 2.division og tilmed ligger godt til og som kom til dette opgør i 4. spillerunde, fra en fredagssejr over Fremad Amager.

Derudover kom de med en god stime som ubesejrede på 18 opgør.

Der var lagt op til drama og når lillebror Brabrand, pokaldræberne, jo tidligere på dagen, havde vist at alt kan lade sig gøre med en sejr over AC Horsens, jamen så kunne lyseblå fra Ørnereden vel også…

Som forventet, det var jo et opgør mod et hold fra 2.division, havde cheftræner Jakob Poulsen foretaget pænt med udskiftninger. Alligevel bød startopstillingen på et slagskraftigt hold og de pressede på fra første fløjt af.

Tog hurtigt kontrollen over kampen, skabte indlæg, kom til chancer, men skarpheden, kynismen, ja det der giver mål i fodbold, jamen den manglede og måltavlen viste stadigvæk et nul efter første halvlegs 45 spilleminutter.

Oscar Hjorth i hjemmeholdets mål var formentligt forberedt på at skulle på overarbejde, tog sig af det, han skulle, men omvendt var det også begrænset hvor farlige udeholdet var.

Det blev til afslutninger fra Rasmus Carstensen, Colin Rösler bare for at nævne et par stykker, men det ændrede ikke stillingen på måltavlen.

Anden halvleg gav så det der sus på tilskuerpladserne, der var fyldt med ekstra indsatte mobile tribuner og masser af god stemning fra de opsatte boder.

Angriberen Andreas Veltz fik pludselig en god chance fra kanten af feltet, på et smukt oplæg fra Marius Uhd.

Veltz takkede, skød mod det fjerneste målhjørne og bolden smuttede forbi Mads Hedenstad og en mulig overraskelse var inden for rækkevidde.

Det var, som det skal være i en pokalkamp, hjemmeholdets første forsøg. Det var gæsterne, som på ny satte sig på kampen, men banen blev tungere og De Hviie havde svært ved at omsætte mulighederne til mål.

Skulle denne tirsdag aften i slutningen af oktober være en ny historie om at AGF dummede sig mod et hold som de burde besejre.

Naturligvis skulle de ikke dette.

Indskiftede Frederik Emmery gjorde forarbejdet i venstre siden efter lidt mere end en time, lagde den ind foran mål og her dukkede en nordmand med det velkendte efternavn, Solbakken op og sparkede sikkert udligningen ind.

Mestrene fortsatte, nu skulle der sættes trumf på. Det var på forhånd her på fanmediets sider meldt ud, at det formentlig ikke blev kønt og det havde Jakob Poulsens udvalgte tilsyneladende også læst op på, for det blev altså ikke.

Men det er vel også lige meget, når nu at Tobias Bech med under tyve minutter igen, gjorde det til 1-2.

Dermed slukkede han også drømmen for hjemmeholdet. De havde da optræk til sidst, men skarpheden, ja den manglede og derfor kunne tiden løbe ud og AGF gik videre.

Sådan som det skal være en onsdag aften i Roskilde. Hjemmeholdets stime på 18 kampe som ubesejrede stoppede og århusianerne er videre, måske til et møde med Brabrand, men det er en helt anden historie.

Næste opgør er søndag i Brøndby i Superligaen, men onsdag viste AGF at de leverede det professionelle arbejde der skulle til og nej, det var ikke kønt – men de er videre til et opgør i kvartfinalen…