Krisestyring på bagkant af succes

Forud for kampen i morgen mod belgiske Gent og på baggrund af mandagens vitale sejr over Sønderjyske, kommer FansAGF.dk’s ekspert her med spændende analyse af cheftræner Jakob Poulsen

AW
Alexander Witved
14. oktober 2026 · 19:27
Del
Godt nok sagde han, at den næste kamp er den vigtigste kamp, men der stod ikke meget tvivl tilbage om, at Superligaen har førsteprioritet, er analysen fra FansAGF.dk's ekspert oven på Jakob Poulsens udtalelser efter mandagens kamp og forud for torsdagens kamp i Belgien / Foto: Michael Winther-Rasmussen

Lagde du også mærke til, hvordan Jakob Poulsen italesatte den kommende kampagne i Conference League i forbindelse med søndagens kamp mod Sønderjyske?

Godt nok sagde han, at den næste kamp er den vigtigste kamp, men der stod ikke meget tvivl tilbage om, at Superligaen har førsteprioritet.

Det er, ikke overraskende, faldet nogle fans for brystet, for vi skal vel ikke bare sælge ud af vores europæiske ambitioner?

“Mandagens sejr skal beskyttes, og et, måske, større nederlag mod Belgiens øjeblikkelige tophold, må simpelthen ikke punktere den selvtillid, der blev hældt på motoren med 3-0 sejren”

Ekspert Michael Winther-Rasmussen om Jakob Poulsen og hans udtalelser

Det er så heller ikke nødvendigvis, hvad han gør i praksis.

Det Jakob Poulsen praktiserede mandag aften var krisestyring og mandskabsbeskyttelse.

Tre pejlemærker

Når Superligaen fremstår som topprioritet, så flytter han målstolperne for succes.

Jakob Poulsen har ikke solgt ud af europæiske ambitioner, men taget et ledelsesansvar på sig. Foto: Alexander Witved

1. Han reducerer det eksterne pres på spillerne inden en meget vanskelig kamp i Belgien på torsdag og kaster et sikkerhedsnet ud under det momentum, som mandagens kamp gerne skal igangsætte.

Truppen er et skrøbeligt sted, og skulle det ende i et nederlag i Gent, så falder ingen helt så hårdt.

2. Mandagens sejr skal beskyttes, og et, måske, større nederlag mod Belgiens øjeblikkelige tophold, må simpelthen ikke punktere den selvtillid, der blev hældt på motoren med 3-0 sejren.

Ved at nedjustere vigtigheden isoleres Sønderjyske-sejren, som den rigtige retningsangiver for holdets tilstand.

3. Han er pisket til rokeringer. Det ekstremt tætte program med otte kampe inden for den kommende måned, og mindre end tre døgn mellem mandagens kamp i Aarhus og europæisk fodbold i Belgien, kalder på omtanke.

Vi har fået spillere tilbage fra skader, og der er ikke råd til nye skader eller til rovdrift på sparsomme ressourcer ved at stille med samme elleve mod Gent, når der venter en ny svær udekamp i Parken allerede søndag.

Det er kynisk, men også pragmatisk.

KSDH

Nyhedsbrev

Få ugens AGF-historier, hver fredag