SUPERLIGAEN: AGF mod Brøndby, hvilket åbningsopgør i Superligaen. Mestrene mod et Brøndby-hold, der har en masse at revanchere.
Det var to hold hvis spillestile læner sig meget op af hinanden og det kunne ses på banen, hvor det i de første 45 minutter handlede mere om tilfældigheder, end det handlede om kønt fodbold.
AGF der skulle revanchere skuffelsen fra i tirsdags i Champions League, havde til kampen kun ændret på én plads. FansAGF.dk havde spået at norske Mads Hedenstad ville få chancen, det skete ikke.
SUPERLIGAEN
1. RUNDE, CERES PARK VEJLBY, 15. JULI 2026
AGF – BRØNDBY: 1-1 (0-0)
Mål: 0-1 Bartosz Slisz (53.), 1-1 Kristian Arnstad (84.)
Advarsler: Jens Jønsson (AGF) – SMats Köhlert, Bartosz Slisz, Filip Bundgaard, Marko Divkovic, Luis Binks (Brøndby)
Dommer: Morten Krogh
Stadion: Ceres Park Vejlby
Tilskuertal: 8069
AGF (3-4-3):
Jesper Hansen – Eric Kahl, Frederik Tingager, Jacob Andersen/Jonas Jensen-Abbew (76.) – Frederik Emmery/Rasmus Carstensen (76.), Magnus Knudsen, Kristian Arnstad (anf.), Gift Links/Tómas Óli Kristjánsson (88.) – Mikael Anderson/Jens Jønsson (61.), Tobias Bech, Sebastian Jørgensen/James Bogere (61.)
Brøndby (4-2-3-1):
William Sonne-Schmidt – Oliver Villadsen, Jordi Vanlerberghe, Luis Binks, Mats Köhlert/Marko Divkovic (46.) – Bartosz Slisz, Mads Frøkjær-Jensen/Daniel Wass (82.) – Filip Bundgaard/Jacob Ambæk (73.), Max Ejdum/Mathias Jensen (65.), Marcus Younis – Patrick Mortensen/Oskar Fenger (65.)
Jacob Andersen med fra start
Til gengæld var Jonas Jensen-Abbew henvist til bænken og Jacob Andersen fik chancen.
Det var århusianerne der gik ud og tog teten, mens gæsterne tydeligvis stillede sig tilfreds med omstillinger.
Frederik Emmery var fra start i hopla i venstre siden, hvor han gentagne gange kom til mållinien og fik sendt gode indlæg ind i feltet.
Desværre – og det kendetegner jo AGF i den nye sæson – er der bare ikke nogen inde i feltet, der kan modtage og afslutte.
Links tog over
Efter en god start fra Emmery blev det mere og mere Gift Links der udfordrede, men igen manglede det afgørende i feltet. Tobias Bech løb og løb, men når det afgørende skulle sættes ind, jamen så var han der ikke.
Et godt hjørnespark endte efter en lille halv time hos Mikael Anderson i feltet, men symptomatisk for første halvleg, blev sparket sendt over mål.
Senere i halvlegen fremtvang islændingen så et godt frispark uden for feltet, men allerede inde Tobias Bech havde sparket, kunne man tyde hvad vej det ville gå.
Ingen stress
Det forblev ufarligt. Det til trods havde Jacob Poulsens udvalgte bolden meget i første halvleg, men ofte skete der ikke meget, når det kom til feltet.
Der blev forsøgt enkelte langskud, men William Sonne-Schmidt i Brøndby-målet fik ikke stress i første halvleg.
Derfor forblev det uafgjort 0-0 ved pausen. Det er som om man har oplevet det forløb før.
Anden halvleg, som om det fortsatte i den samme rille og så dog ikke helt alligevel.
Målet kom til gæsterne
For otte minutter var spillet, da Bartosz Slisz pludselig dukkede op ud af ingenting efter et hjørnespark og bragte gæsterne i front. Ikke synderligt fortjent, men det er jo ikke det som det handler om.
Tirsdags-kampen dukkede mere og mere op. Hjemmeholdet havde bolden meget, gæsterne lurede og det værste var, at hjemmeholdet ikke formåede at blive farlige.
Man kunne mærke det på tilskuerpladserne, hvor 8069 tilskuere havde indfundet sig.
Jacob Poulsen forsøgte sig med udskiftninger. Ind med en rendyrket angriber i James Bogere, ud med Sebastian Jørgensen og Mikael Anderson, men stadigvæk blev det bare ikke farligt.
Emmery forsøgte
Med et kvarter igen dribler Frederik Emmery først ind i feltet i håbet om at få et straffespark og senere har han endnu en god dribletur og dertilhørende afslutning, men denne gang redder Brøndbys målmand ved den forreste stolpe.
Så med seks minutter igen, et indkast. Men inden det blev taget af Jonas Jensen-Abbew, havde Brøndby-forsvareren Luis Binks sparket ud efter Tobias Bech.
Straffesparket
Efter et VAR-gennemsyn blev AGF så tildelt et straffespark, som anfører Kristian Arnstad tog sig af. Udligning, tilmed fortjent.
Resten af kampen var nerver. Begge hold kunne sagtens bruge et point og dermed fik de forsvarende mestre for en stund skubbet skuffelsen fra i tirsdags af sig, og anfører Kristian Arnstad gjorde det igen, sikrede et vitalt point i sæsonåbneren…




