Krøltoppen fra Mariager er tryghedsnarkoman, men drømmer stadigvæk om at opnå noget med AGF…

VEJLBY: Man er ikke i tvivl når man går tur med hende ude ved Riis Skovene en ganske almindelig onsdag.

Hun slapper af iført blandt andet et par brune shorts og et par kondisko.

Når hun ikke er på træningsbanen, skal der helst også snakkes om noget andet end fodbold, men hun har denne onsdag indvilget I at mødes og snakke med undertegnede.

Vi mødes i toppen, oppe ved Dronning Margrethes Vej, for dernæst at gå ned igennem skoven.

Startede i Mariager IK

På vej igennem skoven, tænker undertegnede konstant på én ting, hvem er egentlig den 163 cm høje krøllede angriber fra Mariager ved Randers.

Hende der uge efter uge løber rundt oppe i modstanderens felt og forsøger at finde plads til at score mål.

Efter vi har gået noget tid i skoven, hvor vi hver især medbragt en cola og faktisk har snakket om alt andet end fodbold, kommer snakken så endelig i den retning.

– Hvorfor startede du så til fodbold?

– Jeg startede med at spille fodbold som 4-årig i Mariager IK. Jeg startede fordi min far spillede dengang, indleder hun.

Startede på drengehold

– Beskriv starten for den lille Signe Holt Andersen og fortæl om de drømme og ambitioner du havde dengang?

– Jeg startede med at spille på et drengehold og spillede der indtil jeg var cirka 10 år gammel. Dernæst rykkede jeg over på et pigehold i Hobro.

– Jeg fornemmede hurtigt at jeg var god til fodbold, sammenlignet med andre i min alder. Derfor begyndte jeg også hurtigt at drømme om at kunne have det som job en dag, fortsætter hun.

Havde super god tid

– Du var meget ung da du kommer VSK Aarhus (som AGF hed dengang) og der var store forventninger til dig. Du var udset som hende der skulle score mål. Hvordan var det?

– Det var en super god tid. Jeg var meget ung, da jeg fik chancen på 3F-liga holdet (som det hed dengang).

– Jeg begyndte at spille fast med dem fra jeg var 15 år, men synes egentlig jeg greb chancen og udviklede mig meget der.

– Jeg havde det samtidig fint med forventningerne på det tidspunkt. Men når jeg kigger tilbage, så var det også nogle ret store forventninger at skulle leve op til i en ung alder, konstaterer hun.

Vil aldrig fortryde udlandet

Hun reflekterer meget, tydeligt at hun har oplevet en del og konstant retter hun ansigtet mod vandet. Det smukke blå hav.

“Det var meget mere professionelt end i Danmark, og jeg nød at der var større fokus på kvindefodbolden. Så alt i alt var jeg meget glad for min tid i Sverige – både på og udenfor banen”

Signe Holt Andersen om at skifte Danmark ud med Sverige som kvindelig fodboldspiller

Hun tænker tilbage på dengang, hvor en meget ung krøltop skulle afsted på et spændende udlandseventyr. Forventningerne var store, for hun kunne score mål og var meget hurtig.

– Du skifter hurtigt til udlandet, hvordan var det de forskellige steder. Hvad lærte du som menneske og hvad gjorde det ved dig? Kan du beskrive forskellen på trygge lille Danmark og udlandet?

– Jeg har haft 5,5 meget gode år i udlandet, som jeg aldrig vil fortryde. Mit første skridt var til Sverige og Vaxjö DFF, som jeg var vildt glad for. Den svenske liga var god, og et step op i forhold til Danmark.

– Det var meget mere professionelt end i Danmark, og jeg nød at der var større fokus på kvindefodbolden. Så alt i alt var jeg meget glad for min tid i Sverige – både på og udenfor banen.

Den korte fornøjelse

– Så havde jeg et skifte til italienske Lazio, som desværre blev en kort fornøjelse grundet noget kaos i klubben. Dog lærte jeg meget om mig selv i den tid, og det var fedt at prøve noget helt andet.

– Min tid i norske LSK Lillestrøm var også super god. Men til sidst begyndte jeg mere og mere at rette tankerne tilbage mod Danmark.

– Jeg efterhånden savnede min familie og venner i hverdagen, reflekterer hun gående, kiggende ud mod det smukke blå vand.

Det største at kunne vinde noget

Hun vendte derfor snuden hjemad og klar med en kontrakt stod naturligvis AGF. Dermed kom hun hjem til den ønskede tryghed.

Men hun vendte også hjem med masser af erfaring og dermed også en af lederne i et relativt nye projekt i Vejlby. Et projekt med deltidsfodbold og knap så mange ambitioner og planer om at vinde guld og lignende.

“Det hele skal ikke altid være for seriøst. Der skal også være plads til at have det sjovt med hinanden, selvom vi selvfølgelig også skal stille krav til hinanden i kamp og træning”

Signe Holt Andersen om at være en leder på træningsbanen

– Men drømmer du alligevel om at vinde noget i klubben, selvom det kan virke som langt ude i fremtiden?

– Selvfølgelig. Jeg drømmer altid om at vinde noget. Det største man kan opnå, er at vinde noget sammen som hold, mener jeg.

– Du betragtes som en af lederne grundet dit alder, 26 år og erfaring. Hvad gør det ved dig og hvad syntes du en leder skal gøre?

Ingen højtråbende leder

– Jeg er ikke den mest højtråbende person på banen, men føler at jeg er god til at tage ansvar uden for banen og sørge for, at alle har det godt.

– Samtidigt er jeg også næsten altid garant for et smil og godt humør. Jeg er en af dem, som trives bedst hvis jeg har det trygt og godt, så det forsøger jeg også at sprede til mine holdkammerater.

– Det hele skal ikke altid være for seriøst. Der skal også være plads til at have det sjovt med hinanden, selvom vi selvfølgelig også skal stille krav til hinanden i kamp og træning.

– Den balance har jeg dog fundet for længst, fortæller hun lidt mere seriøst.

Medaljer kunne være skønt

– Hvad er dine nuværende ambitioner for opholdet her i AGF?

– Mine nuværende ambitioner er at gøre det så godt som muligt i AGF. Selvfølgelig vil jeg også gerne vinde noget – uanset om det er pokalfinalen eller medaljer i ligaen.

Vi nærmer os slutningen på gåturen. Der er gået en 35 minutter og vi har begge på forhånd aftalt at turen maks skal vare 35 minutter.

Så det sidste emne snakken falder over, er hvad det er hun laver ved siden af fodbolden, for som de øvrige holdkammerater, er hun også på en deltidskontrakt og læser ved siden af.

– Hvad læser du så ved siden af fodbolden og kan du bruge din erfaring på fodboldbanen i forhold til den uddannelse?

De mange kompetencer

– Jeg læser til lærer og det tror jeg helt sikker at jeg kan. I fodboldens fantastiske verden skal du arbejde sammen med mange forskellige personlighedstyper, hvilket man også skal som lærer.

– Jeg har fået mange menneskelige og sociale kompetencer med mig fra fodboldverdenen. Derudover, så er viljen til at udvikle sig også nyttig i skoleverdenen, slutter hun.

Vi er tilbage ved bilerne og kører i hver vores retning. For Signe Holt Andersen er det formentlig med drømmen om at vinde noget i AGF.

Det kan virke langt ude, men med de ambitioner hun havde allerede som 4-årig i Mariager IK, vil det ikke undre undertegnede om det lykkedes en dag…