EUROPA LEAGUE-KVAL.: AGF skal spille Conference League. Det står klart efter endnu et klart nederlag til de portugisiske storfavoritter fra SL Benfica, der igen vandt med 1-3 og dermed samlet går videre med 2-6.
Ikke et mål for lidt, til gengæld var det denne torsdag i Randers, endnu engang tydeligt at se klasseforskellen på de to hold.
Mange ændringer
De fleste AGF-fans troede nok de så forkert, da de en time og et kvarter så startopstillingen for hjemmeholdet. For der var igen lavet mange ændringer.
I forsvaret startede Mouhammade Camara godt nok centralt, mens Luka Callø startede til venstre og Jacob Andersen startede til højre.
På midtbanen fik Jens Jønsson chancen fra start sammen med Rasmus Carstensen. Det betød at Magnus Knudsen og Frederik Emmery startede ud.
EUROPA LEAGUE
2. KAMP, TORSDAG D. 27.AUGUST, KL. 20.00
AGF – SL BENFICA: 1-3 (0-1)
Mål: 0-1 Gianluca Prestianni (19.), 0-2 Rafa Silva (56.), 1-2 Rasmus Carstensen (60.), 1-3 Gianluca Prestianni (61.)
Advarsjer: Mouhammade Camara, Rasmus Carstensen (AGF)
Dommer: Daniel Siebert, Tyskland
Tilskuertal: 8945
AGF (3-4-2-1):
Mads Hedenstad – Luka Callø/Colin Rösler (69.), Mouhammade Camara, Jacob Andersen – Gift Links/Frederik Emmery (83.), Jens Jønson, Kristian Arnstad (anf.)/Magnus Knudsen (63.), Rasmus Carstensen – Mikael Anderson/Sebastian Jørgensen (63.), Tobias Bech – Janni Serra/Stefen Tchmache (46.)
Træner: Jacob Poulsen
SL Benfica (4-2-3-1):
Samuel Soares – Alexander Bah, Tomas Aráujo (anf.), Clement Lenglet/Alessandro Circati (83.), Samuel Dahl – Leandro Barreiro, Enzo Barrenecha – Gianluca Prestianni/Dodi Lukebakio (74.), Georgiy Sudakov/Goncalo Moreira (65.), Rafa Silva/Andreas Schjelderup (65.) – Vangelis Pavlidis/Jhon Duran (74.)
Træner: Mauro Silva
I front var der hverken fundet plads til James Bogere eller Sebastian Jørgensen, de blev nemlig afløst af Mikael Anderson og Janni Serra.
Links startede godt
Det var faktisk AGF der startede overraskende bedst ud.
Gift Links der startede i venstre siden, virkede i hopla og efter få minutter tog han en god tur ind i banen, hvorefter han spillede Rasmus Carstensen, der dog blev tacklet da han ville drible uden om sin direkte modstander og situationen endte i målspark.
Benfica virkede i kampens indledning overraskede over hjemmeholdets tilgang til kampen.
Men gæsterne skulle ikke bruge mange afleveringer på at blive farlige, præcis som i den første kamp.
Tidlig Benfica-scoring
Med meget hurtig boldomgang havde de efter 11 minutters spil fuldstændig sat AGF-holdet og Leandro Barreiro kom da også til en god afslutning, der heldigvis, set med AGF-øjne, gik forbi mål.
Men når han fik plads, viste unge Gianluca Prestianni på venstre fløjen, hvor teknisk dygtig, hurtig og hvilken forståelse han havde for spillet.

Foto: Sportsphotos.dk
På forhånd havde Jacob Poulsen omtalt den rolige boldomgang, tålmodigheden og så det at tage vare på sine muligheder og efter 14 minutter, var det at sådan en mulighed opstod.
Øv, intet straffespark
Forarbejde fra Rasmus Carstensen, der fandt Tobias Bech, der blev ved og ved med at forsøge at finde en afslutningsmulighed. I stede endte bolden hos Mikael Anderson, der forsøgte at føle bolden ind. Den endte i stedet med indkast.
Det nye AGF-forsvar var allerede blevet afprøvet nogle gange efter 19 minutter og naturligvis skulle det gå galt. Den unge fløjspiller Prestianni udnyttede at et indlæg ikke blev afvist i AGF-forsvaret og så kunne han nemt bringe gæsterne foran.
Kort tid efter scoringen troede Cepheus Park i Randers at AGF skulle komme hurtigt tilbage i kampen, da Daniel Siebert pegede på pletten i en situation, hvor Enzo Barrenecha og Mikael Anderson havde godt fat i hinanden.
Det satte gang i stemningen hos hjemmeholdets fan, men efter et længere VAR-gennemsyn, blev straffesparket trukket tilbage.
Argentinske lækkerier
Stille og roligt begyndte gæsterne fra Lissabon at vise deres kvaliteter i Randers og efter 28 minutter var Leandro Barreiro efter et smukt chip fra kampens store oplevelse, argentinske Gianluca Prestianni helt fri inde foran Mads Hedenstad, men nordmanden greb heldigvis afslutningen.

Foto: Sportsphotos.dk
I det efterfølgende angreb fandt Rasmus Carstensen i højre siden en helt fri Kristian Arnstad centralt.
Han tog bolden med videre, spillede den til Mikael Anderson der lagde den videre til Tobias Bech, men afslutningen manglede kvalitet.
AGF-forsvaret udspillet
At gæsterne bare emmer af kvalitet så man ti minutter før pausen, hvor AGF’s Jacob Andersen først tabte bolden ude i højre siden og gæsterne fik med hurtige besnærende afleveringer, spillet sig til en giga chance til Pavlidis.
Forarbejdet var naturligvis sat op af Prestianni, en af gæsternes absolutte oplevelser. Han fandt Leandro Barreiro, der afdriblede hele AGF-forsvaret.
Heldigvis fik hjemmeholdet afværget faren i første omgang, men græske Pavlidis var over returbolden, som AGF’s målmand, norske Hedenstad i AGF-målet heldigvis var hurtig over.
Anden halvleg fortsatte som første slap. Hjemmeholdet kæmpede alt hvad de kunne, men det var gæsterne, der viste klassen, når mulighederne bød sig.
Benfica øgede
Eksempelvis efter 55 minutter, da Rafa Silva efter et nyt godt gennemspillet Benfica-angreb, startende i venstre siden, stod helt fri bagerst i feltet og uden problemer kunne tage bolden ned og bringe gæsterne yderligere i front.
Men hjemmeholdet ville altså også være med og nonchalant forsvarsspil af gæsterne, gjorde at Rasmus Carstensen på gæsternes egen banehalvdel kunne vinde bolden, tage turen op igennem hjemmeholdets højre side og afslutte.
Målrige minutter

Foto: Sportsphotos.dk
Afslutningen blev rettet af og gik ind og gav for en stund lidt glæde på stadionet i Randers.
Men i angrebet efterfølgende scorede gæsterne så en klasseperle, da Lenglet først med en kongeaflevering fandt Prestianni på kanten af offside, han kom ned til feltet, tog et par træk og lagde så bolden over i det modsatte hjørne. Smuk, smuk kasse.
AGF var sjældne gæster på portugisernes banehavldel efter 1-3-scoringen. Gift Links tog en god dribletur, men afslutningen manglede kvalitet.
Det var ikke fordi gæsterne overanstrengte sig, det virkede periodevis mere som om at de hyggede sig, når de spillede sig frem til de afslutninger, som de kom frem til, blandt andet ved et godt hovedstød til indskiftede Goncalo Moreira.
Conference League kalder
Resten af kampen bar tydeligt præg af, at begge mandskaber der også foretog flere udskiftninger, bare skulle have kampen overstået.
Dermed er forhåndsfavoritterne fra Benfica klar til Europa League og AGF er klar til Conference League. Allerede søndag gælder det dog Superligaen, hvor holdet igen gæster Cepheus Park, når de ude møder Randers.




