RETURKAMPEN: Er det fuldstændig urealistisk, når man i AGF-lejren tror på at man i morgen onsdag kan løbe ind på Enea Stadium i Poznan og faktisk levere et resultat.
Man er nede 1-4 og det sidste nye er så at sydafrikanske Gift Links ikke er taget med sine holdkammerater til Polen. Det erfarede TV2 tirsdag.
Så, hvad skal man egentlig forvente af returkampen, hvor mere end 42.000 ellevilde polakker har en forventning om at mesterholdet Lech Poznań, færdiggør arbejdet mod de århusianske mestre.
CHAMPIONS LEAGUE, 2. KVALIFIKATIONSRUNDE, RETURKAMP.
Lech Poznań – AGF
Spillested: Enea Stadion, Poznań
Dommer: Juxhin Xhaja (Albanien)
Liniedommere: Arber Zalla (Albanien) og Taulant Kasa (Albanien)
VAR-Dommer: Tiago Martins (Portugal)
AVAR: Albert Doda (Albanien)
AGFs formodede startopstilling (3-4-3)
Mads Hedenstad – Eric Kahl, Frederik Tingager, Jonas Jensen-Abbew – Frederik Emmery, Magnus Knudsen, Kristian Arnstad (anf.), Jacob Andersen – Mikael Anderson, Tobias Bech, Sebastian Jørgensen
Skader: Luka Callø, Tobias Mølgaard, Nicolai Poulsen, Kevin Yakob, Gift Links, Markus Solbakken
Karantæne: Jesper Hansen
Lech Poznańs startende 11 i weekenden mod Cracovia (4-2-3-1)
Mateusz Lis – Robert Gumny, Wojciech Monka, Terry Yegbe, Michal Gurgul – Antoni Kozubal, Pablo Rodriguez – Patrik Wålemark, Filip Jagiello, Leo Bengtsson – Mikael Ishak (anf.)
TV: Kampen vises på Bold.dk +
Resultat fra første kampe: Lech Poznań vandt med 4-1 over AGF
Kilde: Flashscore.dk
MEN HVORFOR SKULLE de ikke gøre det efter sidste uges kamp i Randers? De har altså en 4-1-sejr med sejr i bagagen…
Der er også mange ting der skal spille sammen, hvis Tobias Bech, Mikael Anderson og Sebastian Jørgensen i front, skal levere et af de større mirakler onsdag aften.
Der skal scores mål, der skal skabes flere chancer og vigtigst af alt, der skal en meget tidlig scoring til.
Men hvem skal score det tidlige mål og hvordan ryster man egentlig polakkerne.
CRACOVIA VISTE MÅSKE lidt af vejen i weekenden, hvor de formåede at spille 0-0. Men der skal det så også siges, at deres målmand, Sebastian Madejski havde ikke mindre end syv redninger og men dog kun havde en mål forhindret på 0,55.
Hvad var det så der gik galt i den første kamp i Randers og hvad kan AGF tage med fra den kamp og så fra weekendens premierekamp mod Brøndby?
De personlige fejl skal minimeres ret så kraftigt. Flere af målene og det røde kort i Randers var forårsaget af fejl, man ikke må lave i Europa.

Foto: Sportsphotos.dk
SELVOM DER VAR store fremskridt i lørdagens opgør, er det altså onsdag aften, at de skal vise forskellen.
Lech Poznań går ikke op i at spille bolden rundt og vente tålmodigt, det så man tydeligt i Randers. Der går ikke lang tid fra at de vinder bolden, til at den er oppe ved modstanderens straffesparksfelt.
Spillet er altså meget direkte og samtidig må man også erkende, at de danske mestre i sidste uge ikke fik udfordret de polske mestres målmand Mateusz Lis. I tirsdags havde han 2 redninger og en mål forhindret på 0,14!
Så, hvad er mulighederne for Jacob Poulsens udvalgte onsdag;
LAD OS KIGGE på de konkrete ændringer, som vi ved kommer. På mål kommer norske Mads Hedenstad.
Noget overraskende, i hvert fald for undertegnede, fik han ikke chancen i lørdags, men onsdag og i århusianernes næste europæiske kampe, er han at finde i målet.
Jesper Hansen er i karantæne og spørgsmålet er så, om nordmanden brænder en kanonkamp af i returen, for han bliver meget vigtig, hvis der skal leveres et mirakel.
I forsvaret kommer næste store udfordring, for hvad gør man her. Der er en højre centerstopper der skal besættes og eftersom at Gift Links er blevet hjemme i Århus, kunne det godt ligne at Jacob Andersen ryger op på højre wingback.
DET TYDER UMIDDELBART på to muligheder som afløser ved siden af Frederik Tingager i det centrale forsvar.

Foto: Sportsphotos.dk
Den ene har ikke for alvor fundet sig tilrette dernede og hedder Jens Jønsson og den anden, jamen han har virket overmatchet og hedder Jonas Jensen-Abbew.
Alligevel må buddet være at Jonas Jensen-Abbew igen skal derned.
Ellers bør de øvrige pladser faktisk ligne sig selv.
MEN SKAL HVAD man som AGF-fan så sætte sin lid tid?
Håbet eller planen må være, at AGF inden for de første 30 minuter, og gerne hurtigere, kan komme foran.
Eftersom indlæggene i feltet endnu ikke har været en succes i denne sæson, må det formodes at der skal afsluttes udefra.
Samtidig med dette, kunne det jo være sjovt at se hvordan Poznań’s fans vil reagere, hvis AGF mod al forventning kommer i front.
DET VIL FORMENTLIG tænde en alvor gnist og tro på tingene hos De Hviie og samtidig sende alvorlige rystelser igennem værterne.
En anden ting er naturligvis, at hjemmeholdet ikke må komme foran og man skal være forberedt på, som man så i Randers, at de altså bliver farlige ud af ingenting.
Svenskerne Mikael Ishak og Patrik Wålemark samt honduranske Luis Palma, hvis de vel og mærke starter, gav AGFerne gevaldige problemer i den første kamp.

Foto: Sportsphotos.dk
HER ER KRAVET naturligvis, at gæsterne skal kunne modstå det pres, der naturligvis kommer fra de mange ellevilde polske fans.
Er miraklet en mulighed onsdag aften, ja naturligvis er det det. Det handler groft sagt om, om AGF får scoret tidligt og om de kan afvise det som værterne kommer med.
Vi håber igen på norsk skarphed og en islandsk vulkan i udbrud på Enea Stadion i Poznań onsdag…
FansAGF.dk dækker naturligvis kampen, vi ønsker alle AGF-fans en god kamp onsdag aften




