FREDENSVANG: Da FansAGF.dk kort tid efter at spillerne var mødt igen efter en fortjent sommerferie, havde 20-årige Luka Callø formentlig ikke regnet med at han efter 7. spillerunder i 3F Superligaen, allerede skulle have fået spilletid i fem kampe.
Callø var i sidste sæson udlejet til lillebror Aarhus Fremad, hvor han spillede 22 kampe og blandt andet lavede et mål.
Det har været hårdt
I AGF har den nye sæson ikke været nem!
Callø har efter en skadespause i opstarten, fået flere kampe centralt, hvor han har kæmpet med Mouhammade Camara om pladsen.
Kendetegnende for De Hviie i denne sæson har samtidig været, at de har lukket rigtig mange mål ind. I otte ud af de seneste ti kampe, har man i snit lukket to mål ind.
Men hvordan ser unge Callø selv på dette?
– Det har været hårdt, det er klart. For vi har jo lukket alt for mange mål ind. Det er selvfølgelig noget vi kigger på og arbejder med i træningerne i hverdagen, hvor vi også fokuserer på at forbedre os.
– Men for mit eget vedkommende, har jeg har været glad for al den spilletid jeg har fået, taget i betragtning af hvor ung jeg er.
Tough
– Men det har naturligvis været lidt tough med alle de mål vi har lukket ind, især når man som jeg står nede i bagkæden, men vi arbejder ved hver eneste træning på at forbedre os, indleder en rolig Luka Callø.
Han virker lidt presset ovenpå et hårdt træningspas. Her der er blevet gået til den og her har forsvarsspilleren blandt andet har fået en røffel af cheftræner Jacob Poulsen og er blevet instrueret af målmand, Mads Hedenstad.

Foto: AGF.dk
– I skifter meget rundt i forsvaret, påvirker det en ung spiller som dig. Altså de ældre er nok lidt mere ligeglade og du kommer samtidig fra fast spilletid i sidste sæson i Aarhus Fremad, men er det noget der alligevel påvirker dig?
Man skal være professionel
– Altså det er jo sådan det er i fodboldverdenen. Man kan jo blive sat på bænken forud for hver kamp, så det handler om at være professionel og tilpasse sig i det.
– Men omvendt så kender vi jo hinanden rigtig godt og vi træner jo altså sammen hver dag. Det siger selv, at vi ikke har spillet 30 kampe sammen.
– Men vi skal være professionelle og så skal vi kunne løse det udfordringer, vi står over for, var forsvarsspillerens analyse.
– I har netop hentet Daníel Leó Grétarsson i Sønderjyske og Frederik Tingager er også på vej tilbage. Føler du at din position er presset i forhold til en startplads?
Sådan er det i en kæmpe klub
– Det er jo klart, at vi når vi som du selv beskriver det, har fået Grétarsson ind og Tingager er på vej tilbage, så har vi jo pludselig rigtig mange stoppere.
– Men sådan er det at være professionel fodboldspiller og sådan skal det være i en klub som AGF, der jo er en kæmpe klub og der skal være konkurrence.
– Så for mig handler det udelukkende om at vise over for Jacob (Poulsen, cheftræner, red.) at han kan regne med mig.
– At han kan stole på at jeg leverer, hvis jeg bliver bragt i startopstillingen. Vi er jo konkurrenter på banen og kæmper om den samme plads og der siger jobbeskrivelsen sådan set bare, at man skal leverer varen ved hver træning, forklarede Callø videre.
Justeringerne
– I møder FCN på søndag i Farum, et hold der laver mange mål, ligger i toppen af 3F Superligaen, hvordan skal I undgå at I løber ind i en snitter derovre?
– Vi er jo så heldige, at vi har en hel træningsuge, hvor vi har masser af fokus på de ting, som vi kan forberede i forhold til den kamp. Det handler om at fortsætte med det, vi allerede har gang i og justere de ting vi kan justere.
– Derudover syntes jeg jo heller ikke vi har givet mange chancer væk. Til gengæld har vi jo bare oplevet, at de chancer modstanderen er kommet frem til, jamen der har de bare været kyniske.
– Men det handler om at stå sammen som hold, stå godt i kæderne og fortsætte med det vi hidtil har arbejdet på.
Ik bekymret
Inden FansAGF.dk’s udsendte slipper Luka Callø, skulle undertegnede naturligvis have at vide, om forsvarsspilleren var nervøs inden kunstgræsset og mødet med et af landets bedst spillende fodboldhold lige nu?
– Nej, det er jeg bestemt ikke, for jeg er helt sikker på at vi nok skal løse opgaven som hold på søndag, sluttede Luka Callø denne onsdag på Fredensvang.
Om han starter inde på søndag i Farum mod topholdet, FC Nordsjælland, ved vi søndag klokken 17, når startopstillingerne tikker ind.




