VEJLBY, KUNSTSTOFFET: Hun var fraværende mod Fortuna Hjørring med en skade, på udebane, men torsdag morgen var hun som sædvanlig tilbage på træningsbanen med et plaster over et af øjenbrynene og det var som altid i fuld vigør og som en af lederne. For det er Marie Gade. Målmanden der altid smiler og derfor af undertegnede her på FansAGF.dk, kaldt frøken Colgate Smile!
Efter torsdagens træning var hun da også klar til at sætte ord på den situation holdet er i og hun er ikke i tvivl om, hvad der vil ændre den negative udvikling på resultatsiden, som holdet gennemgår;
– Mangler en sejr
– Vi skal vinde igen jo, kan man jo sige. Lige nu venter vi jo bare på en sejr. Vi vil så gerne have at den snart kommer, nu har vi jo lige to uger til at forberede det, eller nok rettere kun halvanden, men altså vi venter bare på at den kommer.
– Vi får så meget ros for at spille godt, nu skal vi så bare omsætte det og vinde kampene, indleder hun efter træningen.
– Nu nævner selv det flotte fodbold, men kunne man lægge det flotte fodbold på hylden og så blive mere kynisk i stedet for?
– Jamen spørgsmålet er da, om man skal ændre spillestilen og pakke sig, som nogle af de øvrige hold gør og leve på omstillinger… Men jeg syntes bare vi har så meget mere potentiale til at spille, så vi kan sagtens spille på den måde vi gerne vil og score målene, vi skal bare lige finde den rigtige løsning. Så kan vi sagtens spille uden om dem og så have det sidste med inde i feltet.
Glæder sig til topholdene
– I stå over for de tre tophold, frygter du nye snittere i de opgør?
– Nej, overhovedet ikke. Jeg syntes vi har spillet godt imod dem, når vi har mødt dem. Jeg ved godt at resultaterne ikke har været der, men jeg syntes at vi har spillet godt imod alle de hold vi har mødt, så jeg glæder mig i virkeligheden bare til de opgør, for der er noget med at når man møder de tophold, så er man underdog og kan kun overraske og det giver os en lethedsfølelse, vil jeg mene.
– Bare at kunne gå på banen og spille som vi gerne vil, for vi har ikke så meget at tabe som de har. Så det skal vi også huske at bringe med ind på banen.
– I dag på træningsbanen oplever jeg mere kommunikation blandt jer spillere, er det det I mangler at få overført til kampene?
– Nej, for de billeder jeg har set fra kampene, der ser jeg masser af kommunikation. Desuden kan jeg berette om at vi på banen kommunikerer hele tiden. Vi hjælper hinanden og stiller konstant krav til hinanden, så jeg genkender ikke det billede du bringer. For vi er gode til at holde hinanden oppe i løbet af kampene og det skal vi fortsætte med, ikke bare i 45 minutter, men i 90 minutter.
– Men, vi må ikke gå ned i kadence, hvilket måske er noget vi skal øve os lidt på, for ellers kan jeg ikke mærke eller har oplevet, at vi ikke er der, heller ikke kommunikationsmæssigt. Men igen, vi er gode til at rose hinanden og hjælpe hinanden, det skal der ikke herske tvivl om, slutter Marie Gade.
Dybt professionel
Kommunikation eller ej, så er Marie Gades betydning for holdet ikke til at tage fejl og det lægger cheftræner Søren Kiilerich ikke skjul på:
– Jamen Marie Gade er dybt professionel og hun går netop og spreder den her gode stemning på holdet, men du er ikke i tvivl om at hun stiller krav og du er ikke i tvivl om at selvom hun smiler, så er kravene der hele tiden. Man er aldrig i tvivl om hvor professionel hun er, hvilket er meget værdsat her i klubben, slutter cheftræneren.



