VEJLBY: – Må jeg starte med at spørge dig om noget, som journalist? For vi har hjemme, læst op på de mange historier, du har skrevet og det er virkelig fedt, at du lægger den indsats i det som du gør!
– Men er det med vilje, at du kun fokuserer på det negative? Altså jeg er helt med på, at jeg personligt ikke har været fejlfri i alle kampe. Men hvad så, når jeg lægger en aflevering til Cecilie Johansen i Herning, som fører til en afslutning!
– Eller da jeg når ned og redder situationen i FCK-kampen, hvor Marie Gade ender med at give hjørnespark.
Hvad med de gode ting…
– Altså du nævner mig kun når jeg koster mål eller lignende. Men hvad med de gode ting, jeg trods altså også syntes jeg leverer!, indleder forsvarsspilleren, det der egentlig skal blive til et interview.
Det er tirsdag formiddag og FansAGF.dk’s udsendte har netop færdiggjort snakken med Lærke Tingleff, da forsvarsspilleren Milla Ahrenholt Højløkke er klar til at snakke.

Foto: Alexander Witved
Men det står hurtigt klart, at der er nogle ting der nager forsvarsspilleren.
Forberedt
Ovenstående! Hun har forberedt sig grundigt og det skal siges med det samme, spørgsmålene bliver ikke stillet groft eller nedladende, men stille og roligt.
Det er jo det, som undertegnede har efterspurgt fra spillerne igennem en meget lang periode.
Naturligvis skal det ikke kun være det negative der er i fokus, hvilket den udsendte også forklarer.
Forhindrede FCK-mål
Samtidig er sandheden også, at undertegnede ikke tænker over, at det er forsvarsspilleren der lægger kongeafleveringen til anføreren i Herning.
Men den helt store erkendelse kommer dog, da undertegnede ikke ser at det er Milla Højløkke der når ned og forhindrer FCK i en scoring.
Faktisk er den umiddelbare vurdering, at det er Silke Lynge Larsen. Men igen, det giver stof til eftertanke og det er fedt med kritikken fra spillerne.
Efter den lidt anderledes start, kan vi så fokusere på interviewet.
Ingen prangende start

Foto: Alexander Witved
Den 20-årige forsvarsspiller er kommet retur til Århus fra Kolding. Sæsonstarten har på ingen måde været imponerende. Det erkender hun da også selv;
– Altså det siger sig selv, at de første par kampe har jo ikke været prangende. Især ikke, når man kigger på antallet af point vi havde samlet sammen inden opgøret mod FCK.
– Men alligevel syntes jeg, at der har været en opadgående kurve, i forhold til vores præstationer.
– Derfor er det endnu mere fedt, at vi fik sejren i lørdags. Fordi vi jo kæmper mod FCK i tabellen, et hold som vi også selv mener, vi er bedre end, indleder hun det reelle interview og fortsætter kort tid efter snakken;
Lagde på efter pausen
– Kigger man eksempelvis på kampen i Herning, syntes jeg vi leverer en flot præstation. Her lagde vi virkelig på efter pausen, og jeg mener, at vi skal have mere med end det vi fik.
– Derfor syntes jeg roligt man kan sige, at vi præstationsmæssigt har lagt på. Mod FCM kunne vi også sagtens have fået som minimum uafgjort, måske endda en sejr. Der manglede bare lige det sidste i feltet.
Der er blevet skiftet rigtig meget ud i forsvaret hos A-Liga-mandskabet.
Det gør det faktisk umuligt, at forudse en startopstilling forud for kampene. Men har det så påvirket den centrale forsvarsspiller i tremandsforsvaret, og hvordan ser hun på sin egen rolle?
– Der er da ikke nogen tvivl om, at jeg gerne vil tage mere ansvar i forsvaret. Det har da påvirket os at vi har ændret så meget, som vi har, er vurdering fra hende.
“Men er det med vilje, at du kun fokuserer på det negative? Altså jeg er helt med på, at jeg personligt ikke har været fejlfri i alle kampe. Men hvad så, når jeg lægger en aflevering til Cecilie Johansen i Herning, som fører til en afslutning!”
Milla Ahrenholt over for den udsendte skribent, inden interviewet tirsdag…
Bedre relationer
– Men jeg syntes bestemt også, at relationerne er blevet bedre og vi har også fået øvet vores forsvar en del til træning.
– Fokus har været meget på, hvad vores roller er i feltet ved eksempelvis indlæg. Vi snakker meget internt om, hvordan vi kan gøre tingene bedre.
– Samtidig arbejder vi rigtig meget med kommunikationen på banen, i forhold til vores løbemønstre.
– Er du selv vant til at spille i et tremandsforsvar, eller hvor har du selv spillet tidligere?
Mekanismerne…
– Da jeg i sin tid blev rykket op som seniorspiller i AGF, blev jeg omskolet fra 6’er til midterforsvar.
– Dengang var det også i et tremandsforsvar, men så var det i siden. Da jeg i sidste sæson spillede i Kolding, var det så i højresiden.
– Er der stor forskel for dig i at spille centralt eller eksempelvis i højresiden i et tremandsforsvar?
– Det vil jeg da sige ja til. Der er nogle forskellige mekanismer og ansvarsområder. Er du eksempelvis den centrale, er du mere den bagerste mand, så det har da været en omvæltning, er den videre analyse.
– Samtidig havde det da også været fedt, hvis vi eksempelvis havde haft nogle træningskampe. Der kunne vi få afprøvet det og fundet os selv.

Foto: Alexander Witved
– Men sådan skulle det bare ikke være. Men der syntes jeg faktisk at vi har brugt kampene til at udvikle os og forbedre os.
Pressede højt mod FCK
– Kan du ikke sætte ord på, hvad var det der gik så godt hjemme mod FCK i lørdags?
– Vi kommer for det første ud med et godt udtryk fra allerførste fløjt. Presser højt og modsat kommer de ikke rigtig med noget.
– Derudover havde vi god tid til at spille bolden ud fra forsvaret, og dermed fik vi sat nogle chancer op.
– Vi fik også vendt spillet fra side til side. Eksempelvis Cecilie Johansen, vores wingback, er suveræn til dette. Det så vi jo allerede i kampen mod FC Midtjylland, er de rosende ord til anføreren for holdet.
– Når vi så får isoleret hende længere fremme på banen, jamen så fungerer det bare rigtig godt for os. Så det var et fokusområde for os inden kampen i lørdags, det skulle vi forsøge at gentage.

Foto: Bente Poder
50/50-situationerne
– I nogle af de foregående kampe, har der været nogle af de 50/50-situationer, som er gået imod os, men som pludselig gik vores vej.
– Straffesparket som vi fik og netop Lerches høje pres der så ender hos Lærke Tingleff.
– Det var virkelig dejligt, at det for en gangs skyld var situationer, hvor boldene hos os. Det er ikke sket tidligere i sæsonen.
Kritikken er forståelig
– Kan du ikke prøve at sætte ord på de her personlige fejl, der jo har kostet mange mål og det er jo også noget af det, kritikken er gået på, hos FansAGF.dk. Hvad tænker du der forårsager dette?
– Jeg kan egentlig også godt forstå kritikken. For det snakker vi også meget om internt. Vi skal have minimeret fejlene, er den indledningsvise analyse omkring fejlene i forsvaret.
– Men omvendt; hvordan fjerner man dem. Det er fejl og alle laver dem, det rammer bare rigtig hårdt, når det sker i forsvaret.
De gode præstationer
– Vi må også bare være ærlige og sige, at når problemerne hober sig op, så kommer der også bare flere af de her fejl og det er svært at sætte en specifik finger på hvorfor.

Foto: Susan de Klerk
– Men det handler jo om at sætte nogle gode præstationer sammen. For når det så sker, så forsvinder fejlene også stille og roligt, er hendes videre analyse af hvordan fejlene forsvinder.
– Træningen i dag (tirsdag morgen, red.) sæt nogle ord på den, for der var sket et eller andet?
– Man kunne tydeligt mærke på folk, at de var mega glade da vi mødte ind mandag. Det var en kæmpe forløsning, sejren i lørdags. Det har du skrevet om og det har alle mulige andre også.
– Når det så er sagt, så syntes jeg virkelig vi har forsøgt, at holde humøret højt, under hele den lange periode, hvor resultaterne ikke har været med os.
Den opadgående formkurve
– Hver gang vi har mødt ind til træning og kamp, jamen så har der været en tro på, at vi nok skulle få vendt det.
– Som jeg sagde før, har vi haft en opadgående formkurve og den har naturligvis også gjort, at vi har troet på at det nok skulle vende.
– Så hjælper sejren i lørdags da helt klart på det hele. For det var en god præstation, det var ikke bare en tilfældig scoring, smilte hun meget glad.

Foto: Sportsphotos.dk
Vi skal vinde onsdag
– Nu er I jo så gribbene der skal ud og gennembanke Silkeborg onsdag i KvindePokalen, eller hvordan ser du på dette?
– Det kunne uden tvivl være fedt, men nu skal vi i første omgang lige vinde kampen.
– Kender du overhovedet noget til Silkeborg IF?
– Jeg kender enkelte af deres spillere. Men de har spillet fint i de sidste par kampe, så det er jo ikke et dårligt hold, så vi skal ud og vise niveauforskellen.
– Men vi skal ikke være for tilbagelænet, for vi ved jo godt, at hvis de eksempelvis kommer foran tidligt, så kan det blive meget svært, ligegyldigt hvor langt nede de ligger i rækkerne. Men vi kan forhåbentlig få prikket en ind tidligt, så luften går ud af deres håbefulde ballon, sluttede hun denne tirsdag.
FansAGF.dk er på sidelinjen onsdag i Silkeborg, hvor fanmediet dækker pokalkampen.



